Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Terror i Paris kan give dansk ja til EU

Efter terroren i Paris kan ja-siden komme til at stå stærkere i slutspurten frem mod EU-folkeafstemningen den 3. december, skriver Thomas Larsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne, taler om vigtigheden af at stemme ja ved folkeafstemningen den 3. december.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne, taler om vigtigheden af at stemme ja ved folkeafstemningen den 3. december.

Med finansloven for 2016 på plads kaster statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig nu fuldtonet ind i kampen for at sikre et ja ved EU-folkeafstemningen den 3. december.

I fredagens udgave af Berlingske stiller regeringschefen op for ja-siden sammen med S-leder Mette Frederiksen, og der er ingen tvivl om, at de anser DF-leder Kristian Thulesen Dahl for at være den hårdeste modstander i de kommende ugers kampagne.

Begge ved, at Thulesen - i selskab med bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Anders Samuelsen (LA) på nej-siden - har hul igennem til en stor del af den danske befolkning, og de ved, at mange vil lytte, når DF-lederen siger, at et ja på sigt vil kunne give EU hånd- og halsret over den danske asylpolitik.

De ved også, at dette argument i de seneste måneder har fået ekstra tyngde i den del af befolkningen, som med stigende bekymring har fulgt tilstrømningen af flygtninge og immigranter til Europa.

Langt ind i DF har man da også delt den analyse, at netop tilstrømningen udefra - som EU ikke har været i stand til at imødegå eller kontrollere - har skærpet danskernes skepsis overfor EU.

Når ja-sidens A-kæde i skikkelse af Løkke og Frederiksen indleder slutspurten frem mod afstemningsdagen og skal overbevise danskerne om, at de ikke skal lytte til Thulesen, sker det af samme grund med en besked om, at Danmark aldrig kommer til at indgå i en fælleseuropæisk asylpolitik, uden at danskerne først er blevet spurgt ved en folkeafstemning.

Dermed forsøger de at inddæmme nej-sidens påstand om, at et ja vil være en glidebane mod endnu mere EU.

Deres vigtigste argument for et ja handler dog først og sidst om, at et ja vil gøre det muligt for dansk politi at fortsætte fuldt og helt i det europæiske politisamarbejde, Europo, hvilket er afgørende for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

De afviser, at Danmark blot vil kunne få en parallelaftale med EU, så vi på samme tid ville kunne bevare retsforbeholdet og deltage i Europol.

Eller som Mette Frederiksen udtrykker det: »En parallelaftale er et B-medlemskab af Europol, hvor vi ikke sidder med ved bordet, og hvor ikke kan søge direkte i databaserne. Derudover vil der uanset hvad være et tidsrum, et slip, hvor vi vil stå udenfor Europol, mens vi forhandler en parallelaftale.«

Men formentlig er dette argument ikke længere ja-sidens bedste. Selv om ingen taler højt om det på Christiansborg, er der både hos ja- og nej-siden en udbredt fornemmelse af, at terroren i Paris har ændret baggrundstæppet bag folkeafstemningen.

Lige så vel som tilstrømningen af flygtninge og immigranter i manges øjne udstiller EUs handlingslammelse og dysfunktionelle lederskab i forhold til en presserende udfordring, ja så kan attentaterne i den franske hovedstad have skabt en ny situation, hvor man rykker sammen i Europa, bl.a. for at sikre, at de europæiske politikorps får optimale muligheder for at arbejde sammen i kampen mod terroristerne.

Lars Løkke Rasmussen er uhyre forsigtig i sit ordvalg. Men overfor Berlingske peger han netop på terrorbekæmpelse som et vigtigt argument for at stemme ja:

»Nu skal man være meget varsom med at skubbe sådan nogle begivenheder foran sig, for der er jo ingen – heller ikke dem, der anbefaler et nej – som på nogen måde skal associeres med det. Men det bekræfter jo med al sin gru og uhyggelighed, at nogle af de udfordringer, vi står overfor, er grænseoverskridende i deres natur. Det understreger vigtigheden af et forpligtende, tæt og tillidsfyldt politisamarbejde i Europa,« siger Løkke.

Hvis danskerne er enige i regeringschefens analyse, vil ja-siden pludselig stå med et nyt og stærkere afsæt for kampagnen frem mod den 3. december.

I sidste instans vil dette kunne ændre et truende nederlag til en sejr på afstemningsdagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.