Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Sådan arbejder DF i kulissen for at stramme en tand eller to mere

På den ene side udfordres DF som strammerparti – på den anden side har partiet sejret stort med en særegen udvikling af nye ideer til udlændingestramninger og en smart strategi om at lade dem modne politisk.

Den 63-årige efterlønner og æselopdrætter Poul Høgh fra Thyregod er en DF-vælger, der stadig stoler på bysbarnet Kristian Thulesen Dahl. Men det kunne godt gå lidt hurtigere med at sende folk tilbage til deres hjemlande, mener han – og har et råd til DF: »Det ville da slet ikke være tosset, hvis de gik i regering med Socialdemokraterne og Mette Frederiksen. De er jo efterhånden også ret borgerlige,« mener han. Foto: Sara Gangsted
Den 63-årige efterlønner og æselopdrætter Poul Høgh fra Thyregod er en DF-vælger, der stadig stoler på bysbarnet Kristian Thulesen Dahl. Men det kunne godt gå lidt hurtigere med at sende folk tilbage til deres hjemlande, mener han – og har et råd til DF: »Det ville da slet ikke være tosset, hvis de gik i regering med Socialdemokraterne og Mette Frederiksen. De er jo efterhånden også ret borgerlige,« mener han. Foto: Sara Gangsted

Dansk Folkeparti kunne fejre en storslået sejr ved valget for et år siden, hvor partiet ikke blot fik 37 pladser i folketinget, men til alles overraskelse også formåede for første gang at blive det største parti i blå blok.

Særlig stor var begejstringen i Thyregod, DF-leder Kristian Thulesen Dahls hjemby, hvor 48,5 procent stemte gult. I dag er alle i byen, der var med til at sende partiformanden i folketinget, dog ikke lige tilfredse.

»Man ser ham ikke rigtigt,« siger den 31-årige automekaniker Steffan Andersen i dag til Berlingske. Mekanikeren har mest bemærket udlændingeordfører Inger Støjberg (V), når han ser TV hjemme i Thyregod:

»Det er Støjberg, der tager tæskene og tør at tage ud i ghettoen, når der er bøvl og ballade. Det er lidt synd, når de nu er blevet tildelt så mange stemmer, at de ikke gør mere for at fortælle sine vælgere, at de også er med til at bestemme, hvad der skal ske,« som Steffan Andersen siger det.

Mekanikeren er i dag klar til tage et nyt skridt politisk og stemme på Pernille Vermunds stærkt indvandrerkritiske Nye Borgerlige, hvis partiet bliver opstillingsberettiget til næste valg.

Nu er Steffan Andersen naturligvis blot én enkelt stemme fra folkedybet, men han indrammer alligevel noget centralt her et år efter folketingsvalget:

For det første: Kristian Thulesen Dahl udfordres af Inger Støjberg og Pernille Vermund som Danmarks foretrukne strammer på udlændingeområdet.

For det andet: Der er i dag mange partier – og ikke længere kun DF – at vælge imellem, når det handler om at være hardliner.

For det tredje: Der er i en stor del af befolkningen en umættelig appetit på flere stramninger og samtidig også manglende klarhed over, hvor meget der egentlig er strammet, og hvem der primært kan tilskrives æren.

I virkeligheden er der noget ironisk over dette. For der er ikke i nyere historie strammet så meget, som det er sket inden for det seneste år, hvor der er etableret alt fra »smykkelov« til tre års ventetid på familiesammenføring for flygtninge. For ikke at nævne teltlejre for asylansøgere.

Venstre-regeringen har stået bag, men støtten har været bred. Ikke blot fra Dansk Folkeparti, men også fra Socialdemokraterne.

I dag er det, som om næsten alle bedriver Dansk Folkeparti-udlændingepolitik. Det er heller ikke tilfældigt, for DF har på sin helt egen måde skubbet til de andre.

På den ene side udfordres DF som strammerparti – på den anden side har partiet sejret stort med en særegen udvikling af nye ideer til udlændingestramninger og en smart strategi om at lade dem modne politisk.

Partitoppen har nøje gennemtænkt, hvordan den skal få sin vilje, selv når det handler om at få gennemført stramninger, som andre partier umiddelbart opfatter for ekstreme.

Mere konkret foregår det sådan her:

Typisk en gang om ugen møder en håndfuld af DFs folketingsmedlemmer plus to medarbejdere fra partiets sekretariatet op til et møde, hvor udlændingeordfører Martin Henriksen sidder for bordenden.

På møderne er der »fri leg« i forhold til at finde på nye stramninger over for udlændinge, og den helt overordnede overskrift er »Færre ind og flere ud«.

På denne måde har Martin Henriksen reelt skabt sig et katalog af ideer til nye stramninger, som han med passende mellemrum præsenterer. Som for eksempel, da han for nylig fortalte Berlingske, at DF med nye strammere regler vil inddrage opholdstilladelser givet gennem de seneste ti år for at sende flere udlændinge tilbage til hjemlandet.

»Interessant,« lød det fra Venstre, mens Socialdemokraterne var afventende, men indstillet på at bidrage til, at flere kan hjemsendes.

For DF var det vidtgående forslag en test, men samtidig udtryk for en bevidst strategi om at lade historien gå ud offentligt for at lade ideen modne. Belært af erfaringer af at andre partier – ikke mindst V og S – typisk et år eller to senere så vil være klar til at gå med på ideen. Metoden har så til gengæld været med til at skabe den trængsel, der er i dag, på den allermest indvandrerkritiske bane.

Men DF-toppen har det egentlig ikke svært med trængslen. For dem er det en sejr, at snart alle andre også ønsker deres skrappe udlændinge­politik.

Senest Pernille Vermunds Nye Borgerlige, der retorisk er endnu mere aggressiv, og på den måde kan have et publikum ved næste valg med sin egen blanding af DFs udlændingepolitik og LAs liberalistiske økonomiske politik.

Selv om de kan tage stemmer fra DF, vil Nye Borgerlige dog ikke for alvor blive en trussel for DF, der har placeret sig solidt i folks bevidsthed som et bredt og midtsøgende velfærdsparti med en nationalistisk profil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.