Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årtiers forfejlet integration summer op: 33 milliarder kroner

DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil presse regeringen til at komme med nye stramninger, efter at en ny rapport har vist, at indvandringen fra især ikke-vestlige lande koster statskassen milliardbeløb

Se mere
DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil presse regeringen for at få indført nye stramninger i kølvandet på den nye rapport fra Finansministeriet.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil presse regeringen for at få indført nye stramninger i kølvandet på den nye rapport fra Finansministeriet.

Mange vil ikke bryde sig om at høre det. Men Dansk Folkeparti har haft ret, når partiet har sagt, at indvandringen er en kæmpe underskudsforretning for Danmark. DF-ledelsen har også haft ret, når den har peget på, at især indvandrere fra ikke-vestlige lande har belastet statskassen voldsomt.

Efter at finansminister Kristian Jensen (V) mandag præsenterede en ny rapport fra sit ministerium om indvandringens konsekvenser, står det klart, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede 33 milliarder kroner i 2014.

Det er mange penge. Forklaringen er bl.a., at erhvervsfrekvensen er lav, at der i gruppen er mange asylansøgere og familiesammenførte, som sjældnere kommer i job, og at de har mange børn, som selvsagt ikke bidrager, men trækker på de offentlige kasser, indtil de er voksne og kan arbejde.

For Dansk Folkeparti er rapportens opsigtsvækkende tal ingenlunde en triumf. Tværtimod.

I DF-toppen er der således dyb frustration over, at antallet af indvandrere fra især ikke-vestlige lande har vokset sig så stort gennem årtier, og derudover ser Kristian Thulesen Dahl blot økonomien som en del af det samlede tryk, som indvandringen efter partiets opfattelse har lagt på Danmark.

Set med partiledelsens øjne har indvandringen resulteret i et mere polariseret samfund, som i stigende grad har skullet kæmpe med udfordringer fra bl.a. ghettoer, parallelsamfund, kultursammenstød, kriminalitet og radikalisering som en konsekvens af tidens indvandringsmønstre og flygtningestrømme.

Fra nu af vil partiet bruge rapporten fra Finansministeriet til at argumentere for yderligere stramninger af udlændinge- og asylpolitikken. Kort efter offentliggørelsen af rapporten udsendte Kristian Thulesen Dahl et nyhedsbrev, hvor han fastslog, at hvis det ikke var på grund af indvandring, ville der slet ikke være grund til at diskutere, om dansk økonomi er holdbar, og der ville heller ikke være behov for at diskutere, om der er råd til medicin på sygehusene, ældrepleje eller flere politibetjente.

I nyhedsbrevet opfordrede han til at bruge grænsekontrollen til at straks-afvise asylansøgere, så de ikke kan gå fra det ene land til det næste for at komme til f.eks. Danmark. Han vil også have sendt illegale og kriminelle udlændinge ud, og han ønsker at flygtninge bliver sendt hjem, så snart muligheden er til stede i deres hjemlande. Målet skal ikke være, at de skal integreres i Danmark.

Efter den blodige terror i Stockholm sætter han samtidig fokus på det faktum, at Danmark – præcis som Sverige – huser illegale indvandrere og afviste asylansøgere, som politi og myndigheder ikke har styr på.

Skal man opsummere Kristian Thulesen Dahls position, handler den om, at der skal ske noget. Nu. Eller som han formulerer det: ”Mange af de andre partier siger det rigtige, men hvornår er de også parat til at handle? Ord gør det ikke alene – der skal handling til!”

Meldingen kan ses som et varsel om, hvad der venter VLAK-regeringen. For hvis ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forstår budskabet, får han snart endnu ringere relationer til sit afgørende støtteparti. Og det vil bringe ham i problemer.

Med de nye tal på bordet vil DF’s appetit på at hjælpe regeringen med reformer, der skal øge det økonomiske råderum, været yderst begrænset. I forvejen er DF skeptisk overfor reformerne – hvad enten vi taler om at indføre en højere pensionsalder tidligere end planlagt eller gennemføre en skattereform til efteråret. Men efter analysen fra Finansministeriet vil DF insistere på, at der gøres mere at nedbringe regningen for indvandringen, og partiet vil blokere for regeringens politik, hvis der ikke sker nok på dette felt.

I dele af regeringen deler man DF’s tankegang. I Beskæftigelsesministeriet vil Troels Lund Poulsen (V) presse på for at sikre, at flere kommer væk fra at leve på overførselsindkomst. Mange flere skal erklæres for job-parate og ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, mens de gode konjunkturer skaber job-åbninger.

Hvis det lykkes, vil presset på statskassen lette. Men det vil kræve en helt anderledes succesrate, end vi hidtil har set, og DF-ledelsen vil undervejs overvåge, om flere indvandrere og flygtninge kommer ud i rigtige job – eller om de blot cirkler rundt i midlertidige forløb og får job, der ikke er reelle.

I Udlændinge- og integrationsministeriet vil Inger Støjberg (V) ligeledes være parat til at gennemføre yderligere stramninger og sætte mere fart på hjemsendelserne, som hidtil har vist sig ekstremt svære at gennemføre. Hun deler i høj grad DF-ledelsens bekymringer og er enig i flere af partiets anbefalinger. Men i sidste ende vil det kræve grønt lys fra chefen i Statsministeriet – Lars Løkke Rasmussen - og alle venter af samme grund på signalet herfra.

Mens DF med det samme er gået i offensiven med sine krav, er der påfaldende tavst fra de politikere, som tidligere har talt om indvandringen som en stor gevinst for dansk økonomi.
Der er også stille i erhvervslivet. Hor her frygter man, at de nye tal vil gøre det sværere at rekruttere kvalificerede udlændinge, som virksomhederne har brug for. Læser man Finansministeriets analyse, kan man ellers se, at indvandring fra vestlige og flere østeuropæiske lande giver overskud. Men denne kendsgerning risikerer nemt at komme til at stå i skyggen af den gigantiske regning, som indvandringen fra de ikke-vestlige lande efterlader.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.