Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Regeringstoppen klar til at spænde tommelskruerne på

Jørn Neergaard Larsen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby fotograferet forud for trepartsforhandlingerne.
Jørn Neergaard Larsen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby fotograferet forud for trepartsforhandlingerne.

Når beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i Berlingske varmer op til næste runde trepartsforhandlinger, er der ikke tale om en teknokratisk øvelse på Slotsholmen.

Tværtimod kan forhandlingerne med lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne – hvis de lykkes – betyde et vende­punkt for de tusinder af unge, som har brug for en anderledes sikker og direkte adgang til praktikpladser i deres uddannelsesforløb.

I årevis har det været en barriere for unge, at de ikke har kunnet få praktikplads som led i deres uddannelse, hvilket har ført til, at de enten er blevet forsinket eller har droppet deres uddannelse.

Frafaldet har haft den groteske dimension, at mange virksomheder rent faktisk har efterspurgt faglærte unge, som ville være i stand til at gå ind i produktionen. Dertil kommer, at prognoser viser, at der vil blive brug for dygtige faglærte, mens der omvendt er risiko for en overproduktion af akademikere.

Forud for forhandlingerne har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sat barren højt. Han har været tæt på at love en egentlig garanti for praktikpladser til de unge, og det bliver nu op til hans ministre at sikre, at organisationerne på arbejdsmarkedet med LO og DA i spidsen er med til at levere varen.

Lykkes det, vil det være et regulært gennembrud, og derfor er der grund til at følge forhandlingerne tæt.

Alt tegner til, at forløbet vil få en ganske anden dynamik end i den første runde trepartsforhandlinger tidligere på foråret. Her handlede det om at sikre, at flygtninge i langt højere grad skal have fodfæste på det danske arbejdsmarked i stedet for at blive henvist til en tilværelse på offentlig forsørgelse, som de i mange tilfælde aldrig får frigjort sig fra. Til stor skade for dem selv og for samfundsøkonomien.

Dette skarpe fokus i forhandlingerne var en udfordring for fagforbundene, hvor mange medlemmer stejlede og gav udtryk for frygt for, at flygtninge ville komme ind på arbejdsmarkedet på særlige vilkår – læs: til en lavere løn. Flere forbund forudså, at dette ville resultere i løndumping, og de advarede om, at danske lønmodtagere ville blive sat bagest i køen.

Undervejs var forhandlingerne tæt på at gå i hårdknude på grund af opgør i fagbevægelsen, men det lykkedes i sidste fase at nå frem et resultat, som i den kommende tid skal vise sin effekt ude i virkeligheden.

Når det handler om praktikpladser, er der derimod tale om et tema, som fagbevægelsen går højt op i, og som de fleste fagforbund længe har forsøgt at få politikerne til at være mere optaget af.

Fagbevægelsen vil sammen med regeringen skubbe på, at landets virksomheder – især i industrien – skal gøre mere for at tage flere unge i praktik. Det betyder, at presset i højere grad vil blive flyttet over på Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Når forhandlingerne åbner, vil regeringens topforhandlere med Jørn Neergaard Larsen i spidsen ganske vist slå den positive tone an og lægge op til, at parterne byder ind med konstruktive forslag … som det hedder.

Men, som det ser ud nu, er regeringstoppen klar til at spænde tommelskruerne og parat til at indføre »incitamenter«, der skal sikre, at unge får deres praktik og kommer igennem deres uddannelser. Det kan ske ved at belønne virksomheder, som arbejder med, mens man vil straffe dem, som ikke gør nok for at være med til at uddanne næste generation af faglærte unge.

Det kommende forløb kan komme til at gøre ondt på flere arbejdsgiverorganisationer, ligesom det vil kunne udløse spændinger mellem brancher, der leverer, og sektorer, der hænger i bremsen. Tilbage står blot, at hvis arbejdsgiverorganisationer som f.eks. DI – der forleden efterlyste reformer fra regeringen – skal se frem til et efterår på Christiansborg, hvor regeringen vil arbejde for at styrke virksomhedernes rammevilkår, ja så skal de selv levere i den kommende tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.