Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Løkke vil have nye kampfly parat til NATO-topmøde i Warszawa

Inden længe afgøres det, hvilke kampfly Danmark investerer i. Samtidig opfordrer USA til, at Europa øger forsvarsbudgetterne. Men i en tid hvor velfærden er under pres, vil mange danskere sidde tilbage med undren og modvilje over, at der skal bruges så mange penge på militært isenkram.

I regeringens inderkreds er der sat turbo på forløbet, som om kort tid vil føre til offentliggørelse af danmarkshistoriens største våbenkøb i form af nye højt sofistikerede og ekstremt kostbare kampfly.

I regeringskontorerne fastslås det, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke møder op til NATO-topmødet i begyndelsen af juli i Warszawa uden at kunne informere sine NATO-partnere om, at Danmark med indkøbet af kampflyene har øget sin militære kapacitet markant.

Presset på Løkke og V-regeringen er øget i de seneste døgn, for under sit besøg i Tyskland gjorde præsident Barack Obama det klart, at USA er utilfreds med, at europæiske NATO-lande – herunder Danmark – ikke bruger to procent af BNP på forsvaret.

»Lad mig være ærlig: Nogle gange har Europa været for tilbagelænet i forhold til sin egen sikkerhed,« lød det fra Barack Obama.

Ifølge amerikanerne har europæerne ikke taget konsekvensen af, at stabiliteten er truet i vitale dele af verden. Dels kræver konflikterne i Mellemøsten – med bekæmpelsen af Islamisk Stat (IS) som vigtigste prioritet – en særlig indsats. Dels er amerikanerne bekymrede over, hvordan Rusland og Kina udvider deres interessesfære og konstant tester omverdenen. Ifølge amerikanerne kører europæerne groft sagt på frihjul og investerer for lidt i den nødvendige militære muskelkraft.

Advarslen fra Obama gør ondt på regeringen og flere af de partier, som er med i forsvarsforliget, for holdningen er, at præsidenten på lange strækninger har ret. I det seneste døgn har flere forsvarsordførere erkendt, at der er blevet skåret meget dybt i forsvarsbudgetterne herhjemme.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, understreger ganske vist, at man ikke alene kan vurdere et lands forsvarsvilje og bidrag til NATO ved at fokusere på to procent af BNP. Han fremhæver bl.a., at Danmark konsekvent deltager i skarpe internationale missioner.

»Socialdemokraterne mener, at vi sagtens kan have et troværdigt forsvar med vort bidrag i dag, som er på den anden side af 20 milliarder kroner,« lyder beskeden fra Henrik Dam Kristensen.

Andre partier – som Dansk Folkeparti og de Konservative – ønsker flere ressourcer. DFs forsvarspolitiske ordfører, Marie Krarup, mener, at forsvaret i de kommende ti år ideelt set bør bringes op til at få to procent af BNP, sådan som det blev vedtaget på NATO-topmødet i Wales i 2014.

»Vi har ikke et forsvar, som er godt nok til at forsvare dansk territorium (...) Forsvaret er enormt tyndslidt,« siger DF-ordføreren.

I regeringen er man – et stykke af vejen – enig med K og DF. Men ufordringen er, at det bliver svært at levere.

Tirsdag måtte regeringen således igen nedskrive væksten i dansk økonomi, og for tiden arbejder finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på at udforme den langsigtede økonomiske 2025-plan. Og selv om planen først præsenteres i sensommeren, står det klart, at det bliver svært at fastholde det velfærdsniveau, som danskerne forventer. I de kommende år vil flere ældre presse budgetterne, udgifter til flygtninge og immigranter vil stige, mens olieindtægterne fra Nordsøen omvendt falder. Dertil kommer en frygt for, at den økonomiske vækst i Europa som helhed kun vil ske i sneglefart i lang tid fremover.

Et godt gæt er, at flertallet af danskerne i den situation vil kræve investeringer i skoler, ældrepleje og sygehuse, mens de vil være mindre villige til at sende penge til forsvaret.

Af samme grund formulerer forsvarsminister Peter Christensen (V) sig forsigtigt, når han kommenterer advarslen fra Barack Obama. Selv om ministeren gerne vil tilføre ressourcer og bruge mere end de nuværende 1,2 pct. af BNP på forsvaret, er han opmærksom på, hvor svært det bliver at få enderne til at mødes i regeringens økonomiske politik.

I regeringen ved man også godt, at der næppe vil lyde fanfarer og applaus, når meldingen om indkøbet af kampflyene offentliggøres – formentlig i maj. Jo, amerikanerne vil nikke, det samme vil sikkerhedsanalytikere og ansvarlige politikere i de partier, hvor man ved, at sikkerhed også afhænger af en nations militære kapacitet og vilje til at indgå som fuldgyldigt medlem af NATO. Men mange danskere vil snarere sidde tilbage med undren og modvilje over, at der skal bruges så mange penge på militært isenkram i en tid, hvor velfærden er under pres. Dét er dilemmaet for regeringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.