Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: »De utilpassede udløser så store problemer, at det ikke er til at komme udenom«

Siden flygtninge- og migrantkrisen for alvor tog til og blev synlig herhjemme i september, med flygtninge der vandrede ad Sydmotorvejen mod Sverige, er det blevet tydeligt, at flere og flere danskere lader sig påvirke af de mange historier om utilpassede fremmede både her i landet og i det øvrige Europa. Problemerne påvirker den politiske dagsorden og kan også blive et problem for velfærden. Arkivfoto: Bax Lindhardt
Siden flygtninge- og migrantkrisen for alvor tog til og blev synlig herhjemme i september, med flygtninge der vandrede ad Sydmotorvejen mod Sverige, er det blevet tydeligt, at flere og flere danskere lader sig påvirke af de mange historier om utilpassede fremmede både her i landet og i det øvrige Europa. Problemerne påvirker den politiske dagsorden og kan også blive et problem for velfærden. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Den massive seksuelle chikane mod mere end 100 kvinder i Køln nytårsnat har efterladt det officielle Tyskland med tømmermænd.

Politichefen i Køln er fjernet, efter at han angiveligt forsøgte at dække over, at overfaldene blev orkestreret af mænd med rødder i Mellemøsten.

Også de tyske medier kritiseres, fordi de nedprioriterede dækningen af overgrebene og først sent fortalte, at gerningsmændene kom udefra.

En af de detaljer, som har gjort mest ondt på tyskerne, har handlet om, hvordan nogle af mændene hånede politiet: »Jeg er syrer, I skal behandle mig pænt. Fru Merkel har inviteret mig!«

Også i en anden stor europæisk by var der i ugens løb fokus på et værdiopgør.

I Paris blev årsdagen for attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo markeret i en atmosfære af usikkerhed. Flere politikere og redaktører udtalte, at frygten har bidt sig fast. »De eneste, som rent faktisk benytter sig af ytringsfriheden, er under politibeskyttelse,« lød en kommentar.

Og også herhjemme blev det nye år indledt på en måde, så det står klart, at kultursammenstød vil blive et dominerende tema i 2016.

Næsten symbolsk blev det nye år skudt i gang af en gruppe unge i et boligområde i Slagelse. »Det er nøjagtig det samme, der sker hver eneste år. Lige så snart de får fyrværkeri mellem hænderne, så bliver det sjovt at skyde vandret i stedet for lodret. Der er ingen, der tør at holde nytårsaften derude i hvert fald,« lød det fra politiet.

I to andre historier fra ugen, der gik, blev problemet med utilpassede unge rullet op. Men denne gang rummede historierne langt mere foruroligende elementer:

Først blev der afsagt dom i sagen om ni unge, som sidste sommer rettede et usædvanligt angreb mod politiet, der blev mødt med molotovcocktails, sten og flasker i Odensebydelen Vollsmose. »Der var så meget ild, at jeg slet ikke kunne se ud af forruden. Og så kunne jeg bare høre lyden af sten, der ramte ruden,« fortalte en betjent bagefter.

Dernæst behandlede retten en sag om to grupper af unge, som sidste år jagtede hinanden med knive og pistoler mellem familier på indkøb i storcentret Field’s på Amager.

I en historie – i en helt anden kategori – blev det beskrevet, hvordan der på Slagelse Sygehus opstod tumult, da 20-30 personer ville besøge en ældre alvorligt syg slægtning uden at tage tilstrækkeligt hensyn til andre patienter. Gruppen optrådte så truende, at personalet måtte søge tilflugt og tilkalde betjente. Udenfor blev ruden til en af politiets vogne smadret.

I den mere kuriøse afdeling kan man i stakken af nyhedstelegrammer læse, hvordan kunstmuseet Louisiana forleden blev udsat for indbrud. Tre blev anholdt, og alle var kendte af politiet. »Den ene fik i 2015 en dom for noget tilsvarende og blev udvist, men han er altså stadig i landet,« udtalte vagtchefen fra Nordsjællands Politi.

Spørgsmålet er, om denne opremsning er fair overfor de titusinder af medborgere, som er kommet til Europa og Danmark, og som gør alt, hvad de kan for at bidrage?

Man kan også spørge, om det er rimeligt, at den slags historier skal være med til at gøre flere danskere negativt stemt overfor at tage imod flygtninge fra krigsramte lande?

Nej, det er det selvsagt ikke, men det er et godt gæt, at historierne registreres af mange, og problemet er, at de utilpassede – hvad enten de er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge – udløser så store problemer, at det ikke er til at komme udenom.

I hver eneste af de nævnte mediehistorier findes der tråde, der rækker tilbage til det grundlæggende problem med at få integrationen til at lykkes: Alt for mange med udenlandsk baggrund lever på overførselsindkomster og ikke er en del af samfundet. Alt for mange forlader skolen uden kundskaber og får aldrig en uddannelse. Alt for mange laver kriminalitet og skaber utryghed. Samtidig er efterretningstjenester begyndt at se, hvordan rod- og normløse unge indfanges af radikale islamiske miljøer, der lever i modkultur til det omgivende samfund.

Alt dette har et flertal af danskerne set, og det har en ny – historisk bred – alliance på Borgen forstået. Den rækker fra Dansk Folkeparti over Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og til Socialdemokraterne, som har gennemført hårde stramninger af udlændinge- og asylpolitikken – så meget at bl.a. FN advarer og kritiserer.

Problemet er, at mange danskeres frygt og skepsis overfor indvandringen kan få den konsekvens, at det reelt bliver sværere at finde holdbare løsninger på europæisk plan og få gennemført vigtige nationale reformer til at gøre de enkelte lande mere robuste overfor fremtidens globale udfordringer.

Ser vi overordnet på Europa, befinder EU sig i en historisk krise med en katastrofal mangel på folkelig legitimitet. Europæere i hundredtusindvis lægger afstand til EU, når de ser, at de ydre grænser står pivåbne. Drømmen om et grænseløst og åbent Europa, hvor vi handler med hinanden og øger vores velstand, risikerer dermed at lide skibbrud.

Men også i indenrigspolitikken vil vælgernes skepsis og frygt påvirke den politiske dagsorden. Når Lars Løkke Rasmussen f.eks. gerne vil sænke skatten på arbejde for at skabe mere dynamik, risikerer hans plan at vælte. Mange vælgere frygter, at udgifterne til flygtninge vil underminere velfærden – og målingerne viser, at de vender sig mod skattelettelserne. På samme måde risikerer erhvervslivets drøm om at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra at komme i strid modvind.

Uden et overbevisende politisk lederskab bliver Europa et svagere kontinent – og Danmark en mindre konkurrencedygtig nation.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.