Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Danmark skal kun have 12 darlings

Regeringen vil reducere antallet af prioritetslande i udviklingssamarbejdet fra 21 til 12 af verdens fattige lande. Det er et farvel til blandt andre Sydsudan og Mozambique. Til gengæld udvides antallet af vækstøkonomier, hvor der skal bruges ulands-midler. Eksempelvis skal Tyrkiet ind i varmen.

Danmarks udviklingsbistand er beskåret med flere milliarder, og nu skal det, der er tilbage, koncentreres i et færre antal samarbejdslande. Fremover skal Danmark kun have 12 prioritetslande  frem for de 21, der i dag er de særlige danske darlings.

Det fremgår af den nye udviklingspolitiske strategi, Verden 2030, som udenrigsminister Kristian Jensen (V), i dag fremlægger på folkemødet på Bornholm.

De 12 prioritetslande er opdelt i to grupper:

Fattige, skrøbelige lande - Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Niger, Palæstina og Somalia.

Fattige, stabile lande - Bangladesh, Etiopien, Kenya, Myanmar, Tanzania og Uganda.

Det betyder et farvel til fire lande i Afrika – Mozambique, Zimbabwe, Ghana og Sydsudan – og fire i Asien – Vietnam, Indonesien, Nepal og Pakistan. I Latinamerika ryger Danmarks mangeårige og nære samarbejde med Bolivia, og dermed vil Danmark ikke længere have prioritetslande i Sydamerika.

Af de ni lande, der nu må vinke farvel til dansk bistand, er de otte ikke den store overraskelse. Det har ligget i kortene, siden Venstre overtog regeringsmagten for et år siden og valgte at beskære udviklingsbistanden med milliarder af kroner for at bruge dem på velfærd herhjemme.

Men nu er det officielt i en ny udviklingspolitisk strategi, og det niende land, der får sparekniven - Sydsudan – er en regulær nyhed. Den kun få år gamle stat, der er udsprunget af en årtier lang og særdeles bestialsk borgerkrig i Sudan, er et af verdens allerfattigste og mest konfliktramte lande, og Danmark har i årevis været en af de vigtigste donorer.

Sydsudan falder i den grad også ind under kategorien ”skrøbelige stater”, som det er en hovedprioritet for den nuværende danske regering og den tidligere at støtte. Ikke kun fordi skrøbelige stater er fattige, men også fordi de producerer flygtninge og er et yndet sted opholdssted for terrorister.

Men måske har Kristian Jensen og regeringen - i dette tilfælde - valgt at følge anbefalingerne fra statsminister Lars Løkke Rasmussens udenrigs- og sikkerhedspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der i sin udredning i sidste måned foreslog, at Danmark reducerer antallet af skrøbelige stater, der får bistand.

Ud over de 12 prioritetslande - sammensat af fattige, skrøbelige lande og fattige, stabile lande - lægger regeringen op til at satse på at bruge dansk udviklingsbistand i en lang række såkaldte ”Transitions- og vækstøkonomier.”  Det omfatter lande som Ghana, Indonesien, Pakistan, Sydafrika, Ukraine, Georgien, Vietnam, Egypten, Brasilien, Colombia, Kina, Mexico og – Tyrkiet, som er et af de nye satsningsområder.

Er disse lande mellemindkomstlande, kan de ifølge de internationale regler modtage udviklingsbistand, men ifølge regeringen strategi vil den >lægge den finansielle tyngde af vores udviklingssamarbejde i de to første kategorier, hvor udviklingssamarbejdets kapitaloverførsel er vigtig.<

»Vi vil rette særlig opmærksomhed på skrøbelige lande og regioner med skrøbelighed, hvor fattigdommen og sårbarheden er stor, og som kan indvirke direkte på danske interesser,« hedder det i regeringens udkast til en ny udviklingspolitisk strategi, som Folketinget nu skal forhandle og stemme op.

Umiddelbart er det svært at få øje på ting i oplægget, som kan få de blå partier til at stemme nej. Men regeringen satser på en bred politisk aftale om forvaltningen af de mange u-landsmilliarder, og en sådan bred aftale omfatter Socialdemokraterne – det største oppositionsparti.

Her er man på forhånd skeptisk over for regeringens mange ”flotte ord” og fokus i det 27 lange sider strategipapir.

»Kun en tåbe frygter ikke regeringens fokus. Det er bogstaveligt talt dødsensfarligt at blive regeringens fokusområde. Først ville de fokusere på Afrika, så blev der skåret på hjælpen til Afrika, så ville de fokusere på kvinder og ligestilling, men så blev der skåret på initiativer til kvinder og ligestilling, og nu vil de fokusere på bekæmpelsen af aids, efter de har skåret netop det område ned til sokkeholderne. Regeringen siger et og gør noget andet. Derfor er vores indgang til forhandlingerne er derfor et krav om et håndslag på, at strategien bliver afspejlet i finansloven for 2017,« som Mette Gjerskov udtrykker det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.