Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Corydons kraftspring til McKinsey

»Fejlfri har Corydon ikke været ... Men det har været kendetegnende, at Bjarne Corydon til det sidste fastholdt vælgernes respekt, og det har været karakteristisk, at hans kompetencer har været så indlysende, at Mette Frederiksen klogt trak ham ind i den nye S-ledelse.«

Når Bjarne Corydon den 1. februar tiltræder som ny global direktør for The McKinsey Center for Government, rykker han ind i et palæ med udsigt til Christiansborg og Finansministeriet.

Det kan derfor ligne et lille skridt. Men det er stort.

Dels forlader han sin post som folkevalgt og medlem af Socialdemokratiets ledelse. Dels bevæger han sig ind i et af verdens mest anerkendte management- og konsulentvirksomheder, der arbejder for klodens største virksomheder og løser opgaver for regeringer og offentlige administrationer i en lang række lande.

McKinsey har haft sine tilbageslag og kriser, og det er ofte blevet kritiseret for at arbejde for lukket og have stor magt. Men respekten for firmaets dygtighed er slående. Ofte formår McKinsey at udvikle langvarige og tillidsfulde relationer til kunderne, hvad enten der er tale om virksomheder eller regeringer.

Det skyldes især, at firmaet har ry for at have medarbejdere i særklasse.

Ser man ud over dansk erhvervsliv i dag, har en perlerække af topledere været konsulenter i McKinsey. Det gælder bl.a. Niels Bjørn Christiansen i Danfoss, Jørgen Vig Knudstorp i LEGO, Henrik Poulsen i Dong Energy, Sheela Søgaard i BIG og Eva Berneke i KMD.

Når Bjarne Corydon tiltræder som direktør, skal han i princippet gøre det, han kæmpede for som finansminister - nemlig bidrage til at udvikle den offentlige sektor i en tid, hvor økonomien er under pres, og hvor borgernes forventninger stiger. Men denne gang skal arbejdet foregå på globalt plan med kontakt til embedsmænd, ministre og regeringschefer i op mod 100 lande.

Dermed foretager han endnu et spring i en usædvanlig karriere.

Da han kom til som finansminister i efteråret 2011, var han ukendt. Totalt ukendt. Ministerposten skulle da også have været tildelt Henrik Sass Larsen, som i 11. time blev sat ud af spillet på grund af sin relation til en tidligere rocker. I stedet valgte den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, at placere Bjarne Corydon i Finansministeriet. Dermed effektuerede hun et vildt karrierespring.

Indtil da havde Bjarne Corydon kun haft ansvar for en håndfuld ansatte i Socialdemokratiets politisk-økonomiske afdeling, og man skulle være insider, hvis man kendte hans navn.

Ikke desto mindre havde han opøvet erfaring i at skrue økonomiske planer sammen, lige siden han blev færdig som cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 2000. Samme år blev han ansat som rådgiver for den socialdemokratiske ledelse i en periode, hvor lederskabet skiftede fra Poul Nyrup Rasmussen til Mogens Lykketoft. Da Thorning kom til som ny formand i foråret 2005, fik hun Corydon overtalt til at blive. Frem til 2011 arbejdede han som stabschef for Thorning og var leder af Socialdemokratiets analyse- og informationsafdeling.

Ved sin udnævnelse til finansminister havde Bjarne Corydon imidlertid aldrig stået i spidsen for en stor organisation, og han havde aldrig prøvet at være politiker i egen ret. Dermed var udnævnelsen tæt på at være uansvarlig - for med ét slag blev han rykket direkte ind i det mest krævende ministerium på Slotsholmen. Det er nemlig i den berømte røde bygning på Christiansborg Slotsplads 1, at størstedelen af en regerings politik bliver udviklet. Det er også her, at alle afgørende forhandlinger finder sted. Og det kræver en minister, der er lynhurtig i hovedet og er robust nok til at kunne befinde sig i en permanent forhandlingssituation med meget på spil.

Mange var af samme grund skeptiske overfor Thornings udnævnelse af Corydon - for hvordan kunne hun vælge en så ukendt og uprøvet person til netop denne vigtige post! Men hun så rigtigt. Og det vidste hun.

Udadtil har hun aldrig direkte udtalt sig om Bjarne Corydons betydning for regeringen og hende selv. Men i lukkede fora kunne hun allerede inden regeringsdannelsen i 2011 sige: "Bjarne - han er den bedste af os alle sammen!"

Bjarne Corydon fik da også ekstremt hurtigt sat sig i respekt i sin nye rolle, og han fik ligeledes forbavsende tidligt etableret en direkte linje til danskerne, som lyttede, når han med rolig og autoritativ stemmeføring udtalte sig om økonomien.

I målingerne blev han kåret som en af regeringens mest troværdige og populære ministre. Hvilket var bemærkelsesværdig al den stund, at SRSF-regeringen fra dag ét kom ud i et voldsomt stormvejr, fordi der viste sig at være for langt mellem, hvad S og SF havde lovet før valget, og hvad partierne endte med at gennemføre i regering.

Som finansminister etablerede Bjarne Corydon et tæt samarbejde med den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager. De kom til at udgøre et sjældent stærkt makkerpar og blev arkitekterne bag regeringens økonomiske politik.

I dag er der en selvstændig pointe i, at netop de to har landet internationale poster med Margrethe Vestager i rollen som EU-kommissær og Bjarne Corydon som ny direktør i McKinsey.

I tilbageblikket var deres økonomiske politik en succes, som blev anerkendt af økonomer og erhvervsfolk, men det hører med, at vejen til resultaterne var katastrofal, især i de første regeringsår, hvor vælgere i stor skala forlod S og SF. Men selv da stormene rasede voldsomst, stod Bjarne Corydon fast på linjen, ligesom han var stålsat i sin støtte til Thorning, selv når alle andre havde vendt hende ryggen.

Da det forud for valget i 2015 lykkedes for Socialdemokratiet at sætte en formidabel slutspurt ind og gå frem på valgaftenen, var det af samme grund en triumf for ham.

Regeringsmagten blev ganske vist tabt, og det gjorde ondt, men fremgangen opfattede Corydon som et bevis på, at det var lykkedes - efter en hård og smertefuld omstilling - at placere Socialdemokratiet rigtigt. På midten. Med indflydelse. Og med en økonomisk politik, der kunne skabe den velstand, som er forudsætningen for velfærd.

I virkeligheden var dette også sigtet, da han sprang ud som tilhænger af konkurrencestaten. Kritikerne anså ham for at være en klasseforræder, men de gik fuldkommen fejl af, at Socialdemokratiets største ledere altid har vidst, at forudsætningen for at kunne sikre velfærd og hjælpe de svage, er, at økonomien er sund, og at rammerne for vækst er lagt fast.

Fejlfri har Corydon ikke været. Under den løbske DONG-sag var mange i partiet parat til at afskrive ham, og han har ofte haft svært ved at skjule, at han fandt Enhedslistens politik utroværdig og uansvarlig. Hvilket var med til at forpeste forholdet til regeringens støtteparti.

Men det har været kendetegnende, at Bjarne Corydon til det sidste fastholdt vælgernes respekt, og det har været karakteristisk, at hans kompetencer har været så indlysende, at Mette Frederiksen klogt trak ham ind i den nye S-ledelse.

Fra den position ville han uden tvivl være blevet udnævnt til en ny superminister i tilfælde af en socialdemokratisk sejr ved næste valg. Derfor er det også et slag for Frederiksen og S-ledelsen, at han nu trækker stikket.

Tilbuddet fra McKinsey om at kunne bruge sin kunnen på globalt plan, var imidlertid umuligt at afslå. Det kan derfor godt være, at hans nye kontor kun ligger et stenkast fra Borgen. Men tag ikke fejl: Fremover får Corydon hele verden som arbejdsplads.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.