Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ammitzbøll er tilfreds med sin egen indsats for åbenhed

Økonomi- og indenrigsministeren mener ikke, at der er grund til at sænke beløb for anonyme bidrag til partier.

Se mere
Arkivfoto: Simon Emil Ammitzbøl
Arkivfoto: Simon Emil Ammitzbøl

Der skal handling bag ordene i kampen for at skabe større åbenhed om de penge, der finansierer de politiske partier i Danmark.

Det mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der er blevet kritiseret af en række partier for ikke at gå langt nok i sit lovforslag om mere gennemsigtighed i partistøtten.

Selv mener han, at han har formået at skabe resultater.

»Et er jo at kæmpe, og det er der jo mange, der siger, de gør. Men det her er jo første gang, at man gør noget ved det, og det er jo så, efter at der er kommet en minister fra Liberal Alliance,« siger han.

»Og så kan man jo altid snakke om, at man gerne ville have gjort noget mere.«

Kritikken kommer fra en usædvanlig alliance bestående af Dansk Folkeparti, De Radikale og de yderste venstrefløjspartier i Folketinget.

De kalder ministerens lovforslag for helt utilstrækkeligt.

I det nye forslag vil regeringen sammen med Socialdemokratiet forbyde politiske partier og enkeltkandidater at tage imod anonyme bidrag på over 20.000 kroner.

Men det er for højt sat, mener de øvrige partier. De vil have grænsen sænket til 10.000 kroner.

Så langt vil økonomi- og indenrigsministeren dog ikke gå.

»Vi synes sådan set, at det er en fin grænse ved de 20.000,« siger han.

»Vi synes, at vælgere skal have mulighed for at give et mindre bidrag til et politisk parti, uden at det bliver en offentlig hemmelighed.«

Danmark er tidligere blevet opfordret af Europarådets antikorruptionsenhed, Greco, til at skabe større åbenhed om de penge, der gives til landets partier.

Her lød anbefalingen blandt andet, at de anonyme tilskud blev helt forbudt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.