Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativets årsmøde skydes i gang med fingerkys og tylskørt: »Vi ønsker at signalere, at man ikke skal tage politik for seriøst«

Traditionel politik er alt for selvhøjtideligt, mener Uffe Elbæk. Han vil bruge humor til at få skuldrene ned.

Se mere
Formand for Alternativet, Uffe Elbæk, på vej ned af scenen efter formandsberetningen på Alternativets Landsmøde i Odense lørdag d. 27 maj 2017. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)
Formand for Alternativet, Uffe Elbæk, på vej ned af scenen efter formandsberetningen på Alternativets Landsmøde i Odense lørdag d. 27 maj 2017. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)

Uffe Elbæk er formentlig den eneste danske partileder, der har inviteret til landsmøde med fingerkys, mens hans danser i et lysegrønt tylskørt.

Videoen af en hoftevridende Elbæk blev rundsendt i et tweet fra Alternativet fredag. Her glæder partiet sig til weekendens landsmøde og skriver:

»Vores ambitioner er større end at bevare. Vi vil forny, forandre og forbedre.«

En ny politisk kultur er et af hovedmålene for Alternativet. Og det præger partiets landsmøde i Odense lørdag.

Klassisk musik og mindfullness var første punkt på dagsordenen, inden medlemmer tog en prøveafstemning om, hvorvidt der skal spises frugt med råcreme ved alle Alternativets møder.

»Vi ønsker at signalere, at man ikke skal tage politik for seriøst. Traditionel politik er så selvhøjtideligt. Vi bruger humoren til at få skuldrene ned og sige: Ja, ja, det er seriøst, men lad os gøre det på en menneskelig måde,« siger Elbæk og tilføjer:

»Os der sidder i en statusposition - og det gør jeg som politisk leder - vi skal være de første til at have en god selvironi. Det er forhåbentlig det, som videoen kommunikerer,« siger Uffe Elbæk.

Når du kigger rundt i Folketinget, ser du så andre partiledere, du kunne få med på det og måske danse i et tylskørt?

»Det kan jeg da godt. Jeg tror, at sådan en som Simon Emil Ammitzbøll (økonomi- og indenrigsminister for Liberal Alliance, red.) eller Mogens Jensen (kulturordfører for Socialdemokratiet, red.) ville være ret gode i et tylskørt,« siger Uffe Elbæk.

De to er dog ikke partiledere. Og Uffe Elbæk undlader - måske ikke overraskende - at pege på Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Alternativet vil heller ikke pege på S-formanden som statsminister, før man er sikker på, at hun vil føre en politik, der går i samme retning som Alternativet.

Det sidste ventes at blive et af temaerne i Uffe Elbæks tale til landsmødet.

Den må deltagerne dog vente på. Mens andre partier indleder landsmødet med hovedtalen fra partiets politiske leder, så indtager Uffe Elbæk først scenen ud på eftermiddagen lørdag.

Inden landsmødedeltagerne når så langt, stemte et stort flertal blandt andet for, at partiet skal betale for sin egen klimabelastning.

Også et forslag om at oprette en fond, så virksomheder frivilligt kan betale for deres klimabelastning, fik flertal.

Først efter en frokost bestående af enten en vegansk eller en vegetarisk sandwich vil Uffe Elbæk sende sine håndtegnede grønne, røde og blå slides op på storskærmen og tale til deltagerne.

»Det her er bevægelsens landsmøde. Det er vigtigt at sige, at det er græsrødderne, der mødes, og det er deres behov og nysgerrighed, der skal definere dagsordenen.«

»Christiansborg og os, der arbejder derinde, er bare på besøg,« siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.