Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet: Politi må ikke se på hudfarve

Politiet skal ikke gå efter unge ikkevestlige indvandrere, mener Alternativets retsordfører, Josephine Fock.

Arkivfoto: Josephine Fock (AL) bliver interviewet torsdag den 7. juni 2018.
Arkivfoto: Josephine Fock (AL) bliver interviewet torsdag den 7. juni 2018.

Det er forkert, når flere unge ikkevestlige indvandrere end etniske danskere risikerer at blive sigtet, men ikke dømt. Politiet skal ikke efterforske folk for forbrydelser efter en etnisk profil.

Det siger Alternativets retsordfører, Josephine Fock. Hun har onsdag kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i åbent samråd i Folketingets retsudvalg.

»Vi skal være sikre på, at vi ikke stopper mennesker, blot fordi de har en anden hudfarve,« siger Josephine Fock.

»Man har ryddet op i England, hvor man har bedt politiet lave en slags 'stop and go'-liste. Her skal politiet konkret tage stilling til, hvorfor de stopper en person.«

Josephine Fock henviser til DR's nylige tv-program »Mørk og mistænkt«. Her fremgår det, at ikkevestlige indvandrere i 2014 havde 65-70 procent større risiko end etniske danskere for at blive sigtet, men ikke dømt.

Spørgsmål: Men ifølge Danmarks Statistik topper mandlige efterkommere af libanesere, syrere, somaliere og marokkanere den kriminelle statistik i forhold til deres andel af befolkningen?

»Man skal huske, at 95 procent af denne gruppe aldrig nogensinde laver noget kriminelt. Derfor er der en meget, meget skæv fordeling,« siger Josephine Fock.

Venstre tror ikke, at politiet generelt diskriminerer unge med ikkevestlig baggrund, siger partiets retsordfører Preben Bang Henriksen.

»Saglige kriterier kan gøre, at man måske i nogle situationer går efter folk af en bestemt hudfarve. Det kan være, hvis der efterlyses en mørk mand,« siger Preben Bang Henriksen.

Han beklager, at ikkevestlige udlændinge spiler en »overproportional rolle« i kriminaliteten. Samtidig kontrollerer politiet, om udlændinge er lovligt i Danmark, og betjente tjekker udsatte boligområder, påpeger han.

»Udlændinge præger i et vist omfang disse områder. Vi har også haft visitationszoner i belastede områder. Så der kan være meget gode grunde, hvis der er en skæv fordeling,« siger Preben Bang Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.