Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet om nyt medlem: Vi er ikke et tilflugtssted

Politisk ordfører Rasmus Nordqvist glæder sig over, at Pernille Schnoor har meldt sig ind i Alternativet.

København: Alternativet byder deres tiende folketingsmedlem, Pernille Schnoor, velkommen med åbne arme, efter at hun har valgt at melde sig ud af Socialdemokraterne.

Hvorfor flere og flere politikere skifter til Alternativet, har politisk ordfører Rasmus Nordqvist svært ved at svare på.

Men han har et bud.

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde Alternativet for et tilflugtssted. Vi er jo et nyt parti, så det er klart, at det kan give lidt bevægelse, siger han.

Alternativet har siden folketingsvalget haft solid medlemsfremgang og havde i marts 8848 medlemmer. Til sammenligning havde SF på samme tidspunkt 8131 medlemmer.

Blandt de mere prominente nytilkomne er det tidligere folketingsmedlem for De Radikale Manu Sareen, der i marts meddelte, at han også er skiftet til Alternativet.

- Jeg tror, at rigtig mange kommer, fordi vi bringer en anden politisk retning og analyse, som tiltaler folk. Vi tænker ikke kun som et traditionelt parti. Her kan man både arbejde politisk og aktivistisk.

Hvilken rolle Pernille Schnoor får i partiet, er alt for tidligt at sige, lyder det fra Rasmus Nordqvist.

- Det er slet ikke noget, vi har talt om endnu. Nu kommer hun ind i partiet, og så må vi se, hvilke ordførerskaber hun er interesseret i. Vi skal i hvert fald nok finde den rigtige plads til hende, siger han.

- Men indtil da kommer hun ikke til at kede sig. Hun skal glæde sig til at komme ind og møde gruppen, vores team og hele organisationen. Vi er meget glade for, at Pernille kommer over til os, tilføjer Rasmus Nordqvist.

Pernille Schnoor begrunder udmeldelsen med, at hun ikke længere er enig med Socialdemokraternes linje.

- Alternativet kan tilbyde mig et menneskesyn, som jeg er fuldstændig enig i. Og så kan partiet tilbyde et fællesskab, hvor der tales politiske visioner og udvikles politik, siger hun blandt andet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.