Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet foreslår bøde for at bryde partistøtteregler

Alternativet vil redde demokratiet med lobbyregister og bødestraf for at bryde reglerne for partistøtte.

Se mere
Arkivfoto. Alternativet vil redde demokratiet med lobbyregister og bødestraf for at bryde reglerne for partistøtte.
Arkivfoto. Alternativet vil redde demokratiet med lobbyregister og bødestraf for at bryde reglerne for partistøtte.

Hvis ikke tilliden til demokratiet skal smuldre fuldstændig, skal det politiske system lirkes op.

Sådan lyder diagnosen fra Alternativet, der også er klar med medicinen: En ny demokratipakke med en række forslag, der skal skabe mere åbenhed.

- Vi bliver nødt til at give demokratiet hjertemassage for at få det demokratiske hjerte til at slå igen, siger politisk leder Uffe Elbæk op til partiets landsmøde i weekenden.

Alternativet foreslår, at der indføres en bødestraf til partier og politikere, der indberetter forkerte eller mangelfulde oplysninger om partistøtte.

Bøden skal være en fast procentdel - eksempelvis 500 procent. Dermed vil en mangelfuld indberetning om et beløb på 10.000 kroner betyde, at partiet får trukket 50.000 kroner i partistøtte.

Et partistøttenævn skal rådgive og monitorere partierne og uddele bøderne. Regnskaber skal også igennem en uafhængig revision, samtidig med at beløbsgrænsen for anonyme bidrag sænkes fra 20.000 til 5000 kroner.

- Det er en lang række forsøg på at genoprette den tillid, vi åbenlyst har mistet. En perlerække af store sager har været med til at puffe i den retning, siger Elbæk.

Han nævner offentlighedsloven, Irakkommissionen, kriserne i Skat, PSO-afgiften og senest udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller.

- Hvor borgerne med rette kan sige: Hvad pokker er det, der foregår? Hvem er det, der står op for gennemsigtighed? Hvem skal sikre, at vi følger loven, når et politisk flertal åbenbart kan se igennem fingrene med de ting?

Et andet forslag fra demokratipakken går på at indføre karensperioder.

Hvis en minister ønsker at skifte posten ud med et job i lobbybranchen på samme område, skal der gå mindst 18 måneder, fra ministerbilen er parkeret. Perioden skal være 12 måneder for topembedsfolk.

- Hvis vi skal genvinde tilliden hos borgerne, skal der være langt større transparens, siger Elbæk.

Han medgiver, at der ikke umiddelbart er flertal for forslagene. Men i politik handler det om at skabe "en kritisk masse af pres", siger han:

- Hvis presset er tilstrækkeligt konstant, så er der intet, der ikke kan bryde igennem diget af traditioner og vaner og magtfuldkommenhed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.