Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet får sit første byrådsmedlem

Tidligere SFer med plads i kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord slutter sig til det unge parti.

Alternativet holder valgfest på Papirøen i København på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015.
Alternativet holder valgfest på Papirøen i København på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015.

København: Ved sit første folketingsvalg fik Alternativet ni mandater, men indtil videre har partiet ikke været repræsenteret i lokalpolitik.

Det bliver der nu ændret på, da Melanie Simick, som har plads i byrådet i Mariagerfjord, har meldt sig ind i partiet.

»Jeg har igennem længere tid følt et tilhørsforhold til partiet«, skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun også uddyber:

»Jeg oplever, at Alternativets tilgang til nytænkning, iværksætteri og den grønne profil flugter rigtigt godt med mine holdninger og idealer.«

Hun har frem til indmeldelsen været løsgænger, efter hun i oktober 2014 meldte sig ud af SF.

Det skete ifølge Randers Amtsavis efter et dramatisk forløb, hvor hun valgte at trodse bestyrelsen i SF Mariagerfjord og gå med i et budgetforlig.

Det udløste en ekstraordinær generalforsamling i lokalforeningen, hvor medlemmerne støttede bestyrelsen frem for Melanie Simick.

Fra Christiansborg forklarer Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, at Simick meldte sig ind i partiet for et halvt år siden, og at der siden har pågået en dialog, som nu munder ud i, at hun officielt repræsenterer partiet i kommunalbestyrelsen.

Ordføreren lægger ikke skjul på, at det er vigtigt for partiet at blive repræsenteret lokalt.

»Når man snakker den grønne omstilling, som er fokusområde for os, så foregår rigtig meget af det lokalt,« siger han til Ritzau og uddyber:

»Det er lokale initiativer, der skal til, og derfor er det helt fantastisk, at Melanie nu repræsenterer os i Mariagerfjord, for det giver os viden og erfaring, som vi kan bruge, når vi skal føre lokalpolitisk valgkamp om halvandet år.«

Alternativet stiller for første gang kandidater op til et lokalvalg, når der skal vælges medlemmer til kommunalbestyrelser og regionsråd i efteråret 2017.

Men allerede inden da kan partiet få flere lokalpolitiske medlemmer, fortæller Rasmus Nordqvist.

»Vi snakker også med andre for tiden, og det bliver afgjort fra sag til sag,« siger han.

Så der kommer flere byrådsmedlemmer til Alternativet i den nærmeste fremtid?

»Ja, måske.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.