Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet: Et dataetisk råd skal øge gennemsigtighed

Alternativet vil have et dataetisk råd i Danmark. Det er en god idé, mener formand for Det Etiske Råd.

Alternativet vil have et dataetisk råd i Danmark. Det skal være med til at fremme gennemsigtighed og offentlig debat på området, mener partiets retsordfører, Josephine Fock. Scanpix/Nils Meilvang/arkiv
Alternativet vil have et dataetisk råd i Danmark. Det skal være med til at fremme gennemsigtighed og offentlig debat på området, mener partiets retsordfører, Josephine Fock. Scanpix/Nils Meilvang/arkiv

Privatliv, databeskyttelse, kunstig intelligens og datalovgivning er blandt områderne, der skal diskuteres løbende i et dataetisk råd.

Det mener Alternativet i kølvandet på blandt andet balladen om det sociale medie Facebooks videreformidling af millioner af brugeres private oplysninger.

»Der sker rigtig meget på det her område. Det er nu, toget kører. Et dataetisk råd skal sikre, at borgernes informationer ikke bliver delt mere end højst nødvendigt.«

»Rådet skal være med til at fremme gennemsigtighed og offentlig debat på området. Men det vigtigste er, at nogen løbende diskuterer, hvordan data bliver brugt,« siger retsordfører for Alternativet Josephine Fock.

Partiet har ikke taget stilling til, hvem der skal sidde i et dataetisk råd. Men Fock påpeger, at det kan være en blanding af faglige eksperter, politikere, forbrugerorganisationer og menige borgere.

Rådet skal ifølge Fock lave en årlig rapport, hvori det bliver vurderet, om der på nogle områder bliver gået for langt, og om Danmark er på rette kurs.

Formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen mener, at det er en god idé med et dataetisk råd.

»Jeg kan se en række paralleller til vores råd. Jeg synes, at udviklingen både med dataindsamling og kunstig intelligens rejser nogle spørgsmål, som er meget overvældende,« siger Gorm Greisen.

Han mener især, at spørgsmålet omkring privatliv er vigtigt, og at der store udfordringer ved ny teknologi.

»Ny teknologi rejser altid nye spørgsmål. Teknologien har mulighed for at ændre vores livsbetingelser. Med et dataetisk råd kan der blive skabt et forum, der kan tage sig af de svære og vigtige spørgsmål,« siger han.

Alternativet har ikke diskuteret forslaget med andre partier. Josephine Fock håber, det bliver positivt modtaget.

»Det er et helt nyt politisk område. Der er blevet indsamlet data i mange år, men det er først for nylig, at man er begyndt at bruge det til noget. Derfor skal vi være opmærksomme på det,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.