Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet er rød bloks næststørste parti

Megafon-målingen, som giver Socialdemokraterne en vælgerlussing, er god læsning for Alternativets folk.

Alternativet har overhalet alle andre røde partier end Socialdemokratiet.
Alternativet har overhalet alle andre røde partier end Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne er løbet med alle overskrifter i forbindelse med den nye Megafon-måling, der kom frem torsdag aften.

Målingen, som er lavet for TV2 og Politiken, viser, at Socialdemokraterne går hele syv procentpoint tilbage siden seneste Megafon-måling i november og valget i fjor og lander på blot 19,3 procent.

Til gengæld viser målingen også, at Alternativet, der først kom i Folketinget i juni sidste år, er rød bloks næststørste parti.

Hovedårsagen til Socialdemokraternes nedtur er den førte asylpolitik. Partiet har blandt andet stemt for regeringens asylstramninger, der blev vedtaget tirsdag.

Asylpolitikken er også årsagen til Alternativets fremgang, mener Rasmus Nordqvist, Alternativets politiske ordfører.

- Vi kan godt både smile og grine af det, men det har været en meget voldsom uge i dansk politik, og derfor kigger vi også på den måling med de forbehold, som der er.

- Men vi er selvfølgelig glade for, at folk har givet udtryk for, at den politik, der er blevet vedtaget her på det seneste, ikke er den rigtige, siger han til Ritzau.

Alternativet får 9,3 procent af stemmerne i målingen. Det er mere end Enhedslisten, De Radikale og SF.

I mandater betyder det 17. Ved folketingsvalget i juni sidste år landede Alternativet på 4,8 procent af stemmerne og dertilhørende ni mandater.

Blandt asylstramningerne, der i tirsdags blev vedtaget, er den såkaldte smykkelov, der har skabt debat i udlandet.

Fremover kan danske myndigheder dermed beslaglægge flygtninges genstande. Der har også været kritik af, at retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.

- Målingen viser, at de partier, som ønsker, at Danmark tager ansvar for den flygtningekrise, der er i Europa, og som ønsker en fælles international løsning, går frem. Det er meget positivt, siger Rasmus Nordqvist.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.