Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alternativet: CPR-numre skal ikke afsløre, om man er mand eller kvinde

Foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner støtter op om at gøre cpr-numre kønsneutrale.

CPR-nummeret skal være kønsneutralt, mener Alternativet.
CPR-nummeret skal være kønsneutralt, mener Alternativet.

København. Cpr-numre skal gøres neutrale, så det ikke fremgår af de sidste fire cifre, om man er mand eller kvinde.

Det foreslår Alternativet i et beslutningsforslag, som torsdag skal behandles i Folketinget. Det skriver Information.

- Der er jo mennesker, som ikke ønsker at definere sig som hverken det ene eller det andet. Så det handler om at tilgodese de mennesker, så det i hvert fald ikke er cpr-nummeret, som står i vejen for det, siger partiets ligestillingsordfører, Carolina Maier, til avisen.

Beslutningsforslaget kommer, efter at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) senest har kritiseret, at de nye identitetskort til personer, som ikke har kørekort, netop har påført personnummeret.

For de fleste har det ingen betydning, men for transkønnede, som ikke har fået juridisk kønsskifte, betyder kortet, at de bliver outet på for eksempel posthuse og i telebutikker, hvis de skal hente en pakke eller købe en mobiltelefon.

Forslaget bliver dog afvist af et flertal bestående af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) mener, at forslaget vil medføre betydelige omkostninger for både den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

- I dag findes der en række offentlige og private it-systemer, blandt andet inden for sundhedssektoren og registerforskningen, der udleder kønnet direkte af personnummeret. De systemer vil skulle omlægges.

- Det er ikke regeringens politik at pålægge den offentlige sektor og erhvervslivet nye og unødvendige administrative byrder, skriver han i en kommentar ifølge Information.

Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark, afviser, at forslaget om kønsneutrale personnumre skulle have betydelige omkostninger for den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

Sidstnævnte har ikke brug for at kende menneskers køn, og førstnævnte har oplysningen i forvejen, lyder begrundelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.