Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alt om dagens maratonforestilling: Den længste, den korteste og den politiske talerække

I 1994 tog Folketingets afslutningsdebat næsten 17 timer, og det kan dagens debat også ende med, når politikerne gør status over det politiske år. Politiko.dk guider dig gennem dagens lange program og regelsættet.

Under onsdagens afslutningsdebat i Folketinget har Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ikke tænkt sig at sige noget, da hun nu er Folketingets formand. Her ses hun og daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) under den seneste afslutningsdebat tilbage i 2014.
Under onsdagens afslutningsdebat i Folketinget har Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ikke tænkt sig at sige noget, da hun nu er Folketingets formand. Her ses hun og daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) under den seneste afslutningsdebat tilbage i 2014.

Midnatsforestilling og maratondebat beskriver meget godt, hvad politikerne på Christiansborg i dag skal ud i.

I dag går det løs i folketingssalen, når størstedelen af de 179 medlemmer sammen gør status over folketingsåret 2015-2016 sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Politiko.dk har nærlæst dokumenter, historik og program for Folketingets afslutningsdebat og giver dig her alle de svar, som du har brug for at vide om den årlige tradition, hvor bølgerne ofte går højt.

Hvornår finder afslutningsdebatten sted?

En dag i slutningen af maj eller i starten af juni kl. 09.00 i folketingssalen. Folketinget går formelt på sommerferie den 5. juni (grundlovsdag), men inden da runder politikerne folketingsåret af med afslutningsdebatten.

Hvad skal de snakke om?

Det er egentlig ret simpelt. For rent formelt har partiernes politiske ordførere sammen stillet én forespørgsel til statsministeren. Den lyder hver gang således: Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

Hvad er dagens program?

  • Socialdemokraternes partiformand, Mette Frederiksen, går på talerstolen. Hun er leder af det største parti og derfor såkaldt »ordfører for forespørgerne«. Hun begrunder på vegne af alle partierne, hvorfor de er samlet i folketingssalen (maks. 3 min.).
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står herefter for dagens længste tale (maks. 1 time). Han kan faktisk snakke om stort set alt, men på talerstolen vil han højst sandsynligt fokusere på situationen lige nu, og hvilke initiativer regeringen fremadrettet vil igangsætte.
  • Partiernes politiske ordfører eller formand går herefter på skift op på talerstolen og holder en ordførertale (maks. 10 min.). Rækkefølgen er efter partistørrelse, så Socialdemokraternes Mette Frederiksen starter, og de Konservatives Mette Abildgaard er sidst af de danske partier. De fire nordatlantiske partier vil herefter gå på talerstolen. Efter hver partis ordførertale kan de øvrige folketingsmedlemmer stille spørgsmål ved såkaldt »korte bemærkninger« (spørgetiden er maks. 45 min. efter en ordførertale).
  • Ministrene har nu mulighed for at tage ordet på talerstolen (maks. 3 minutter), hvis de ønsker at kommentere et indlæg fra et medlem. I så fald har folketingsmedlemmet, der har givet anledning til ministerens tale, bagefter lov til to korte bemærkninger.
  • Derefter går statsminister Lars Løkke Rasmussen igen på talerstolen (maks. 30 min.). Han vil typisk samle op og forholde sig til ordførernes indlæg.
  • Når han er færdig med sin tale, kan medlemmerne i salen stille spørgsmål til statsministeren (maks. 1 time).

Er det så slut?

Måske. For det er fifty-fifty om, der kommer en 2. runde. Det er op til de deltagende ordførere. Ofte er det sådan, at hvis en ordfører beder om ordet for en 2. runde, vil flere følge efter (maks. 5 min.). Der er, ligesom i 1. runde, adgang til korte bemærkninger.

Indtil videre har det kun været statsministeren, ordførerne og ministrene, der har haft mulighed for at gå på talerstolen. Nu har alle de andre folketingsmedlemmer mulighed for at tage ordet (maks. 5 min.). Det er under punktet »eventuelle privatistindlæg«.

Statsministeren kan nu for tredje gang indfinde sig på talerstolen (maks. 15. min.), hvorefter salen har adgang til korte bemærkninger (maks. 30 min.).

Så må det være slut?

Ikke helt.

Rosinen i pølseenden er punktet »forslag til vedtagelse«, som er en afstemning. Det er en form for beslutningsforslag, der ofte er udarbejdet af et eller flere folketingsmedlemmer. Teksten er en politisk udtalelse, der som regel er rettet til regeringen. Folketinget stemmer om forslagene til allersidst. Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse.

Hvem er ordførerne under dette års afslutningsdebat?

Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pelle Dragsted (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), Mette Abildgaard (KF), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aleqa Hammond (SIU), Magni Arge (T) og Sjúrður Skaale (JF).

Hvor lang tid har den længste afslutningsdebat taget?

Klokken lidt over ni den 26.maj 1994 gik statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på talerstolen til årets afslutningsdebat. 16 timer og 41 minutter senere var debatten forbi, altså kl. 01.41 om natten. Det er den længste afslutningsdebat, i hvert fald siden 1989. Undervejs var der i alt to timers pause.

Hvad med den korteste afslutningsdebat?

I 1989 varede den i 8 timer og 22 minutter. Daværende statsminister var den konservative Poul Schlüter.

Er der pauser undervejs?

Ja. Der ligger en times pause ved 12-tiden. Hvis afslutningsdebatten trækker ud, som den jo ofte gør, vil der også være en aftenpause på en time omkring kl. 18.

Er alle til stede under afslutningsdebatten?

Nej. Men salen er godt fyldt, når statsministeren holder sin første tale ved ni-tiden. Folketingsmedlemmerne vil gå ud og ind af salen undervejs. Når der skal stemmes til sidst, skal der være minimum 90 medlemmer til stede.

Kilder: Folketingets Oplysning, Folketingets Lovsekretariat, ft.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.