Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
INTERVIEW

»Alt for mange politikere tænker kortsigtet, er nervøse for vælgerne og evner ikke at tænke i visioner«

Kend din folketingspolitiker: Han føler sin indflydelse, når han tager ordet i folketingsgruppen eller er formand for Social- og Indenrigsudvalget i Folketinget. Og han tænker på en succesoplevelse - gerne en god tenniskamp eller fodboldkamp, han har deltaget i - når han ikke kan sove. Kom tættere på Socialdemokratiets Troels Ravn her.

Troels Ravn (S) taler med journalister efter mødet om nedlæggelsen af DR-UnderholdningsOrkestret tirsdag d. 25 november 2014 i Kulturministeriet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014)
Troels Ravn (S) taler med journalister efter mødet om nedlæggelsen af DR-UnderholdningsOrkestret tirsdag d. 25 november 2014 i Kulturministeriet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014)

Hver dag i den kommende periode stiller Berlingskes Politiko 17 faste spørgsmål til en af Folketingets 179 medlemmer.

I dag kan du komme tæt på Socialdemokratiets formand for Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Troels Ravn.

1. Hvad er opskriften på en god dag for dig?
»En dag hvor jeg har været i fællesskab med familien eller gode venner – fået noget fra hånden, skrevet et politisk indlæg, spillet en fodboldkamp, eller har nydt en god middag.«

2. Hvornår føler du dig mest magtfuld?
»Magtfuld føler jeg mig aldrig. Men jeg kan føle indflydelse, når jeg tager ordet i folketingsgruppen, fungerer som formand for social- og indenrigsudvalget, eller deltager i gode samtaler med borgere til politiske gadearrangementer.«

3. Hvem ser du op til?
»Min kone Gitte – hun gør det rigtig godt. Politisk har jeg de senere år set op til Angela Merkel – hun har formået i svære situationer at påtage sig et politisk lederskab.«

4. Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Uretfærdighed. Stigende ulighed. At mange politikere ikke har blik for, at alle mennesker grundlæggende ønsker at bidrage og være med i et fællesskab, men at de ofte mangler at få lidt støtte og et bestemt men venligt skub bagi.«

5. Hvad ville du lave, hvis du ikke var politiker?
»Så ville jeg være skolelærer/skoleinspektør. Et af verdens bedste og vigtigste job.«

6. Hvad er det mest dramatiske øjeblik i din politiske karriere?
»Det er afgørelserne, når alle stemmer er talt op efter en valgkamp. Jeg har både prøvet at blive valgt og fravalgt til Folketinget – heldigvis har mine stemmetal altid været stigende.«

7. Hvor kommer dine holdninger fra?
»Jeg har arbejdet på et slagteri, og jeg har været valgt som tillidsmand af mine kolleger på en folkeskole. Det er begivenheder, som har præget mig og mine holdninger til mennesker og samfund. Alle mennesker har et positivt potentiale. Det er i fællesskabet, at du som individ opnår de største resultater.«

8. Hvad er den bedste bog, du har læst?
»Der er mange bedste bøger. Eksempelvis Ib Michaels Kilroy Kilroy.«

9. Hvis du havde 1 mia. kr., hvad ville du så bruge dem på?
»Det ved jeg ikke. Forhåbentlig vil jeg glæde mine venner og familie.«

10. Hvad tænker du på, når du ikke kan falde i søvn?
»Noget positivt. En succesoplevelse. Eksempelvis en god tenniskamp eller fodboldkamp, jeg har deltaget i.«

11. Hvad er det vigtigste, du har ændret i det danske samfund?
»Listen er ikke så frygtelig lang, men jeg var ordfører, da folkeskolereformen blev udarbejdet og gennemført. Den reform er og bliver formentlig den vigtigste for mennesker og samfund i mange år.«

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
»Simon Emil Ammitzbøll (LA) er et godt bud.«

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
»At vi dropper alle tanker om topskattelettelser og bruger pengene på uddannelse og opkvalificering.«

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
»Jeg ærgrer mig sjældent – det kan jeg ikke komme i tanke om.«

15. Hvad er det mest skelsættende øjeblik i dit liv?
»Jeg har tre børn – fødslerne af mine børn er det mest skelsættende. Fra det øjeblik var mit liv ikke mere det samme.«

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
»Personligt fnidder-fnadder – alt for mange politikere tænker kortsigtet, er nervøse for vælgerne og evner ikke at tænke i visioner.«

17. Hvad kan gøre dig mest bange?
»Krig og menneskeskabte klimaforandringer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.