Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Akademikerne advarer mod at lave SU om til lån

Ifølge organisationen Akademikerne vil det koste det danske samfund milliarder af kroner om året, hvis SU bliver gjort til lån for kandidatstuderende i stedet for stipendium.

»Hvis en forringelse af SU-ordningen svækker lysten til at tage uddannelse, så den danske gennemførelsesrate falder ned på niveau med den norske, vil det betyde, at der i hver årgang vil blive ca. 5.000 færre med en lang videregående uddannelse,« hedder det i notatet. Foto: Iris
»Hvis en forringelse af SU-ordningen svækker lysten til at tage uddannelse, så den danske gennemførelsesrate falder ned på niveau med den norske, vil det betyde, at der i hver årgang vil blive ca. 5.000 færre med en lang videregående uddannelse,« hedder det i notatet. Foto: Iris

Det kommer til at koste samfundet dyrt, og langt færre unge vil tage en lang videre­gående uddannelse.

Så klar lyder advarslen fra den faglige organisation Akademikerne, der i et nyt notat ser nærmere på konsekvenserne af at omlægge SU til lån i stedet for stipendium for kandidatstuderende på universiteterne.

Tallene fra Akademikerne kommer, efter at spørgsmålet om SU de senere måneder for alvor er begyndt at bevæge sig op ad den uddannelsespolitiske dagsorden.

Således gav erhvervsmand og afgående formand for CBS Peter Schütze for nylig i Berlingske udtryk for, at det var bedre at omlægge SU til lån i stedet for stipendium på kandidatdelen og bruge de sparede penge på at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser.

På samme måde gjorde professionshøjskolerne sig til fortalere for en fuldstændig omlægning af SU til lån. Siden fulgte en ekspertgruppe med formand for Beskæftigelsesrådet, Carsten Koch, i spidsen op med samme melding, og senest talte videnskabsministeren på et årsmøde i Videnskabernes Selskab ifølge dagbladet Politiken om, at »man får mere motiverede studerende på kandidatuddannelsen, hvis man omlægger SUen, så det bliver en låneordning«.

Akademikerne henviser i notatet til Norge, hvor SU i dag bliver givet som lån, hvilket ifølge organisationen kan være med til at forklare, hvorfor gennemførelsesprocenten for norske studerende er 59, mens den for danske er 81.

»Hvis en forringelse af SU-ordningen svækker lysten til at tage uddannelse, så den danske gennemførelsesrate falder ned på niveau med den norske, vil det betyde, at der i hver årgang vil blive ca. 5.000 færre med en lang videregående uddannelse,« hedder det i notatet.

Akademikerne når frem til, at »det vil på lang sigt alt andet lige mindske velstanden«, og at »de offentlige finanser svækkes med omkring tre milliarder kroner« om året.

Ifølge Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, »betyder det nuværende SU-system, at vi har en tårnhøj gennemførselsrate i forhold til andre lande, vi sammenligner os med«.

»Det er samfundsmæssigt fornuftigt med en høj gennemførelsesrate. For det første, fordi det betyder et mindre frafald, hvilket betyder færre udgifter. For det andet fordi samfundet får en økonomisk gevinst ud af højtuddannede,« siger han.

Han mener, at der allerede er »sparet lige lovlig meget« på uddannelsessystemet.

»Noget andet er, at en omlægning af SU til lån i et eller andet omfang er at luske brugerbetaling ind ad bagdøren. Og vi ved fra Tyskland, at kommer man fra et hjem med et lavt uddannelsesniveau, så har det betydning for, hvor villig man er til at låne penge til uddannelse. Dermed kan den høje sociale mobilitet, som vi ellers bryster os af i Danmark, komme under pres,« siger Lars Qvistgaard.

Dansk Erhverv afviser kritik

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen undrer sig over nogle af budskaberne i notatet. Bl.a. at højere SU vil føre til et lavere frafald.

»65 procent af de kandidatstuderende fik SU i 2011. Altså var der 35 procent, der ikke fik, enten fordi de var løbet tør for SU eller tjente for meget ved siden af. Men de klarer sig tilsyneladende alligevel. Det er i hvert fald ikke sådan, at 35 procent på kandidatdelen falder fra, fordi 35 procent ikke få SU,« siger hun.

Ifølge Mette Fjord Sørensen er det »nødvendigt at se på, hvordan vi bruger midlerne til uddannelse«. Danmark bruger årligt omkring 30 milliarder på uddannelse og SU. Cirka halvdelen går til SU.

»Er det den rigtige fordeling? Det er noget, vi bliver nødt til at diskutere og forholde os til. Ikke mindst set i lyset af de besparelser, som uddannelsessektoren er blevet pålagt,« siger hun:

»Lige nu bruger vi næsten lige mange penge på forsørge studerende som at sikre dem god kvalitet i deres uddannelse.«

Mette Fjord Sørensen fremhæver, hvordan lånefinansieret SU til kandidater kan være med til at fremme et bachelorarbejdsmarked. Altså, at langt flere universitetsstuderende finder vej til arbejdsmarkedet efter tre års bacheloruddannelse.

»Det kan også være, at nogle studerende vil begynde at tænke sig om en ekstra gang og i højere grad vælge studier, hvor der er muligheder for job bagefter, hvis de ikke længere kan få SU hele vejen,« siger hun.

Ifølge videnskabsminister Ulla Tørnæs (V) har »vi i Danmark verdens måske nok mest generøse SU-system«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.