Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aftale på plads: Danmark køber nye kampfly for milliarder

Regeringen har indgået en aftale om køb af nye kampfly. Konservative og SF er smidt ud af forliget.

Danmarks næste kampfly er nu fundet.

Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance om at købe 27 nye F-35 Joint Strike Fighter-fly til en samlet pris på 56,4 milliarder kroner.

Det er aftalt, at der købes 21 fly i første omgang og yderligere seks, når der er gjort status over, om budgettet overholdes.

»Vi har lavet en aftale om, at Danmark skal købe 27 F-35-kampfly. Det er en kapacitet, der erstatter de nuværende F-16-fly. Det er et antal der gør, at vi kan løse de samme opgaver, som vores gamle F-16-fly løser i dag,« siger Venstres forsvarsminister Peter Christensen.

Konservative og SF smidt ud

Konservative og SF, der var en del af forsvarsforliget, er blevet bedt om at forlade aftalen.

»Det er klart, at når vi får præsenteret en aftale, der er så dårlig for forsvaret, så kan vi ikke være med. Derfor siger vi nej til den aftale, de andre partier har indgået,« siger Rasmus Jarlov.

Ifølge ham er de blevet tvunget til det af regeringen.

»Der har kun været ét møde i forsvarsforligskredsen, hvor vi reelt har forhandlet. Så jeg er overrasket over, at det har skulle gå så hurtigt,« siger han.

SFs Holger K. Nielsen siger, at 21 fly havde været nok.

»Når regeringen gerne vil købe så mange, så betyder det, at de vil videreføre Anders Foghs militaristisk politik. Regeringen antager, at Danmark skal deltage i de missioner, hvor vi direkte går ind og angriber et andet land. Det skal Danmark overhovedet ikke. Vi skal slet ikke deltage i nye Irak-krige. Vi skal fremover lægge større vægt på forebyggelse, ulandsbistand og ikke-militær konfliktløsning,« siger Holger K Nielsen i en pressemeddelelse.

Peter Christensen er ikke ked af, at SF og de Konservative som følge af aftalen ikke længere er en del af forsvarsforligskredsen. Ifølge de Konservative er de blevet smidt ud af forhandlingerne, men det er forsvarsminister Peter Christensen uenig i.

Ifølge forsvarsministeren er det langt fra korrekt, når Rasmus Jarlov siger, at der kun har været et reelt forhandlingsmøde.

»Der har været langvarige forhandlinger,« siger forsvarsministeren, der i øvrigt glæder sig over, at 139 folketingsmedlemmer står bag aftalen om indkøbet af de nye kampfly. Foruden SF og de Konservative er heller ikke Alternativet og Enhedslisten en del af aftalen. De to partier har slet ikke været en del af forhandlingerne.

»Det er sådan, at Det Konservative Folkeparti desværre har insisteret på, at der skulle tilføres flere midler til forsvarets økonomi. Det havde været en god debat at tage til næste år, når vi skulle forhandle forsvarets økonomi for de kommende fem år. Men det, der ligger som ramme for det nuværende forlig, er, at man skal besluttet indkøbet af nye kampfly inden for forsvarets ramme. Det er det, vi har gjort, og jeg synes, det er ærgerligt, at de Konservative ikke kunne se sig selv i den aftale,« siger han.

På Twitter har flere politikere skrevet deres umiddelbare reaktion på aftalen:

Stram finansiering

For at finansieringen af de 27 kampfly kan hænge sammen, skal hvert F-35 kunne flyve i 250 timer om året. Det er markant højere end de 160 timer, som F-16 har fløjet om året. Norge har købt samme fly som Danmark, men har ifølge ingeniøren.dk kun regnet med 167 årlige flyvetimer.

Artiklen fortsætter under grafikken

Holder antallet af flyvetimer ikke, skal Danmark enten købe flere fly, eller nedprioritere nogle af flyenes opgaver.

En anden afgørende forudsætning for, at økonomien hænger sammen – 20 mia. kr. i anskaffelses omkostninger, 36,4 i løbende omkostninger over 30 år – er ændrede vilkår for piloterne.

Det indebærer blandt andet, at piloterne skal være udsendt til missioner som den i Irak og Syrien i otte måneder ud af et helt år, og i de resterende fire måneder kan komme til at arbejde i 48 timer om ugen.

Derudover skal der skæres otte piloter, og kampflypiloternes gennemsnitlige operationelle tjenestetid skal øges fra 14 til 17 år.

Ændringerne vil kunne reducere behovet for flyvetimer og dermed spare et fly, fordi det vil kræve mindre uddannelse af piloter.

Arbejdet begyndte under Nyrup

Med aftalen er det foreløbige punktum sat for det årelange arbejde med at finde et F-16s afløser, der begyndte helt tilbage, da Poul Nyrup var statsminister i Danmark.

I 1997 gik Danmark med i samarbejdet om »morgendagens kampfly«, Joint Strike Fighter, og har siden postet to milliarder kroner i projektet.

F-35 er det mest avancerede og højteknologiske kampfly af de tre bejlere, der var til ordren. Men det er også et fly, der har haft en kø af problemer i slipstrømmen.

Flyet er nemlig modsat konkurrenterne, Boeings Super Hornet og Eurofighters Typhoon, et fly under udvikling, som endnu ikke har været i kamp.

Massive problemer

Det har ført til, at flyet har været massivt forsinket og har overskredet budgettet flere gange.

Især har it og software voldt store problemer. I januar advarede Pentagon i en rapport om, at tidsplanen for flyets software er urealistisk og vil blive mindst et år forsinket. Og så sent som i april pegede en rapport fra den amerikanske rigsrevision – US Government accountability Office – på samme problematik.

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen har tidligere betegnet indkøbet af F-35 sådan her:

»At købe F-35 er som at springe ud fra en høj bygning og så håbe på, at brandvæsnet når at få stillet puden op neden for bygningen, inden man rammer jorden. Det lover producenten nok skal ske, men kan man stole på det? At købe F-35 er at gamble, men hvis det kommer til at fungere, så får man verdens mest avancerede fly.«

De første fly lander efter planen i Danmark i 2021 og i 2024 skal alle 27 være leveret.

Tiden må nu vise, om brandvæsenet når at få stillet puden under.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.