Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Afgiftsfrie biler skal være fortid på de danske veje

Skatteminister vil lukke skattehul, så leasingbiler ikke kører rundt uden at have betalt registreringsafgift.

Se mere
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) var i dag kaldt i samråd om virksomheders udnyttelse af lovgivningen om registreringsafgift. Ministeren skulle svare på, om det er i orden, at bilimportører og leasingselskaber udnytter lovgivningen til at minimere eller helt undgå registreringsafgift. Ministeren skulle også svare på, hvordan han vil stoppe udnyttelsen. Samrådsspørgsmålene blev stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S), Dennis Flydtkjær (DF) og Rune Lund (EL).
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) var i dag kaldt i samråd om virksomheders udnyttelse af lovgivningen om registreringsafgift. Ministeren skulle svare på, om det er i orden, at bilimportører og leasingselskaber udnytter lovgivningen til at minimere eller helt undgå registreringsafgift. Ministeren skulle også svare på, hvordan han vil stoppe udnyttelsen. Samrådsspørgsmålene blev stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S), Dennis Flydtkjær (DF) og Rune Lund (EL).

Det skal være slut med, at bilfirmaer, bilimportører og leasingfirmaer sælger biler med store rabatter.

Alt for mange leasingbiler kører rundt, uden at der er betalt registreringsafgift. Det »skattehul« skal lukkes.

Sådan var meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag på et samråd ifølge Jyllands-Posten. Ministeren varslede tiltag på området inden sommerferien.

Det glæder bilernes brancheorganisation, FDM.

»Det er ikke rimeligt, at man ikke betaler den samme afgift for den samme bil, så det er fint nok,« siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM.

»Hvis man skal gøre noget grundlæggende ved det her, så er det ét hul, man kan lappe. Så skal man væk fra det værdibaserede registreringsafgiftssystem og hen på et system, som er baseret på det tekniske,« siger han.

Finans.dk, som har analyseret data fra Skats motorregister, beskrev i sidste måned, hvordan skattehullet fungerer.

Der er blandt andet blevet solgt Hyundai Tucson-biler for omkring 91.000 kroner inklusiv registreringsafgift, selv om bilen har en listepris på 314.995 kroner hos forhandlerne.

Den lave værdi betyder, at der kun bliver indbetalt 40.697 kroner i registreringsafgift, mens statskassen ifølge FDM ville indkassere omkring 162.866 kroner i afgift, hvis den var blevet solgt til en almindelig forbruger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.