Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Afgift på nødder skal fjernes ifølge udspil fra regeringen

Nøddeafgiften er tåbelig, lyder det fra Dansk Erhverv, som glæder sig over et forslag om at afskaffe den.

Se mere
Regeringen vil ophæve en afgift fra 1922 - på nødder. Afgiften stammer fra en lov, der skulle begrænse storstilet eksport af såkaldte »luksusvarer«.
Regeringen vil ophæve en afgift fra 1922 - på nødder. Afgiften stammer fra en lov, der skulle begrænse storstilet eksport af såkaldte »luksusvarer«.

København. Mandler, hasselnødder, müsliblandinger og andre produkter med nødder kan blive billigere, hvis regeringens forslag om at fjerne afgiften på nødder fra 2018 bliver en realitet.

Nøddeafgiften har ikke sundhedsmæssig begrundelse og giver udfordringer for danske virksomheder, der importerer og sælger nødder, lyder det i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, som er præsenteret onsdag.

Det glæder Dansk Erhverv, som længe har ønsket at afskaffe nøddeafgiften, som markedsdirektør Henrik Hyltoft kalder en "tåbelig afgift".

- For os er nøddeafgiften indbegrebet af en dårlig konstrueret afgift. Den er super bøvlet, og den giver meget marginalt bidrag til statskassen, siger Henrik Hyltoft.

- Samtidig er formålet med den svær at se i en tid, hvor alle anerkender, at det er sundt at spise nøddeprodukter, tilføjer han.

Nøddeafgiften er også konkurrenceforvridende, mener Dansk Erhverv, fordi danske virksomheder må sælge produkter med nødder i til en væsentligt højere pris end eksempelvis de europæiske konkurrenter.

Hvor meget, man som forbruger kan komme til at spare på nødder, afhænger af typen af nødder. Det har blandt andet betydning, om det er nødder med eller uden skal.

For eksempel er afgiften på mandler med skal i dag 14,65 kroner kiloet, mens afgiften stiger til 23,29 kroner kiloet, hvis der er tale om behandlede hasselnøddekerner.

Nøddeafgiften blev indført, da man i 1922 lagde skatter på luksusvarer som blandt andet lakrids, marcipan og chokolade.

Man indførte i den forbindelse samtidig en afgift på nødder for at forhindre, at folk selv begyndte at lave marcipan.

Også hos de danske bager- og konditormestre vækker det begejstring, at der er udsigt til at fjerne afgiften.

- Med den afgift væk bliver det danske bagværk stillet langt mere lige i konkurrencen med fabrikskager importeret fra udlandet, som nok ikke altid har fået pålagt den helt korrekte afgift.

Det siger den administrerende direktør hos Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Stephan Falsner, i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.