Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ældre Sagen efterlyser skattelettelser fra Løkke

Selv om regeringen vil bruge 23 milliarder på skattelettelser, så er der ingen lettelse til folkepensionister.

Se mere
Ældre Sagen føler sig forbigået i regeringens skatteudspil.
Ældre Sagen føler sig forbigået i regeringens skatteudspil.

Én million folkepensionister vil stort set ikke få nogen skattelettelse ud af regeringens skatteudspil.

Sådan lyder det fra Ældre Sagen i et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup skriver i brevet:

»Ældre Sagen tager til efterretning, at regeringen ønsker at lette skatten på arbejdsindkomst. Men når skatten lettes med 23 milliarder kroner, og pensionisterne stort set fuldstændig forbigås, er der tale om en voldsomt ulige fordeling mellem forskellige befolkningsgrupper.«

»Dermed fortsættes en udvikling, hvor vi i stigende grad får ét skattesystem for de erhvervsaktive, og et andet skattesystem for den øvrige befolkning.«

»Det skal her huskes, at folkepensionister, selv om de ikke er på arbejdsmarkedet længere, fortsat betaler skat af deres pensioner,« skriver Bjarne Hastrup.

VLAK-regeringens sigte har dog ikke været at give skattelettelser til grupper uden for arbejdsmarkedet.

Lars Løkke Rasmussen gik til valg på sloganet om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«.

Det vil han gennemføre via en jobreform, som dels sænker kontanthjælpen for visse grupper og dels sænker skatten for de laveste indkomster.

Som del af udspillet har regeringen også forsøgt at øge arbejdsudbuddet. Det skal ske ved at give den største skattelettelse i kroner og øre til danskerne med de højeste indkomster.

Den prioritering er dog ikke rimelig, mener Ældre Sagen.

»Jeg skal kraftigt opfordre til, at regeringen ved de kommende forhandlinger om skatteudspillet reviderer udspillet, så der gennemføres en mere fair og afbalanceret løsning,« skriver Bjarne Hastrup i brevet.

Han opfordrer samtidig regeringen til at fremlægge familietypeberegninger for pensionister. Det skal gøre det tydeligt, hvad konsekvensen af udspillet er for pensionisterne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.