Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokatrapport dumper tysk pantaftale: Juridisk umulig

Den omstridte pantaftale, som den røde regering indgik med tyskerne, kan tilsyneladende ikke gennemføres.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

København: Det ser ud til, at danskerne alligevel ikke skal betale 28,56 kroner ekstra for hver kasse øl eller sodavand i en tysk grænsebutik.

Den omstridte aftale om dåsepant i grænsebutikkerne kan nemlig efter alt at dømme ikke lade sig gøre alligevel. Det fremgår af en advokatrapport, som TV Syd har fået aktindsigt i.

Både Danmark og Tyskland vil pålægge dåsepanten moms. Men det er imod EU's Momsstyringdirektiv, lyder det.

Aftalen gælder kun med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og ikke den føderale tyske regering - og da der skal lovændringer til i Tyskland for at håndhæve aftalen, er det også et problem.

Det får advokatfirmaet, Bech-Bruun, som har udarbejdet rapporten for Dansk Retursystem, til at skrive: " ... den erklæring, der er indgået mellem Danmark og Tyskland, er en politisk aftale, som ikke vil kunne håndhæves juridisk."

- Det er pinligt, og det er grotesk for hele regeringsapparatet også politisk, at man laver sådan noget sjuskearbejde, siger De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, til TV Syd.

Aftalen om pant på de tyske dåser blev indgået af SR-regeringen med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein umiddelbart før folketingsvalget i 2015.

Aftalen med dobbelt moms betyder, at de danske forbrugere skal betale 1,19 kroner i pant, men får kun en krone tilbage. De sidste 19 øre havner i den tyske statskasse.

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) ønsker ifølge TV Syd ikke at kommentere advokatundersøgelsen, som hun ikke har haft mulighed for at se.

Miljøstyrelsen er ligeledes i gang med en undersøgelse af aftalens juridiske holdbarhed, og styrelsen tager den nye advokatrapport alvorligt, forsikrer vicedirektør Claus Torp:

- Den indgår på lige fod med andre oplysninger i vores undersøgelse af sagen. Vi er nu i gang med en lang række juridiske afklaringer blandt andet i samarbejde med kammeradvokaten, siger han til TV Syd.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.