Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokater vil teste treårsregel ved domstolene

Flygtninge står til at skulle vente tre år, inden deres familier kan komme til Danmark.

Det er i strid med menneskerettighederne, hvis flygtninge skal vente tre år, inden de kan blive genforenet med deres familier.

Det mener Foreningen af Udlændingeretsadvokater, som vil arbejde for at få bragt en sag for domstolen, når de første flygtninge får at vide, at de ikke kan få familiesammenføring. Det skriver Politiken fredag.

Forslaget bør ende hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener foreningen.

- Jeg er helt sikker på, at det er en overtrædelse af Menneskeretskonventionens artikel 8 om retten til et familieliv, hvis flygtninge skal vente tre år på at søge om familiesammenføring, siger formand Jytte Lindgaard til Politiken.

Også Institut for Menneskerettigheder har besluttet, at instituttet vil støtte flygtninge, når sagerne kommer for domstolene.

Det afgørende spørgsmål for både danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver, om der er uoverstigelige hindringer for, at flygtningen kan have et familieliv i sit hjemland i stedet for Danmark.

Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder, overfor Politiken.

- Der må man sige, at når en stat har sagt, at her er en person, som ikke kan tage tilbage til sit hjemland uden fare for forfølgelse eller andre overgreb, så er der i den grad en uoverstigelig hindring for, at de kan udøve familielivet der, siger han.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) har ikke villet kommentere oplysningerne overfor Politiken.

Til en såkaldt menneskerettighedseksamen i FN torsdag fik Danmark kritik for de strammere regler for familiesammenføring.

Det var blandt andet USA og Danmarks nabolande Irland og Sverige, som havde kritiske holdninger til den danske udlændingekurs.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.