Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokat advarer: Britisk rapport kan blive brugt i Danmark

Den danske flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen frygter, at hans klienter vil blive ramt af den britiske brug af den omstridte danske Eritrea-rapport.

Flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen er stærkt kritisk overfor Udlændingestyrelsens omstridte Eritrea-rapport.
Flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen er stærkt kritisk overfor Udlændingestyrelsens omstridte Eritrea-rapport.

Det kan få afsmittende effekt på asyl-behandlingen i Danmark, at de britiske myndigheder nu bruger den omdiskuterede danske Eritrea-rapport som grundlag for en hårdere linje over for eritreere på flugt fra det lille diktatur på Afrikas Horn. Det siger advokat Niels-Erik Hansen, som har speciale i asylsager.

»Det er lykkedes Udlændingestyrelsen at søsætte en rapport, der trods de mange store problemer med den, nu lever sit eget liv og spreder sig til udlandet. Men selv om rapporten ikke anvendes af Udlændingestyrelsens førstebehandling af asylansøgninger, så vil den nu alligevel ende med at være en del af beslutningsgrundlaget i asylsager. Det er et meget konkret problem,« siger han.

Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt erkendt, at have begået fejl i forløbet med Eritrea-rapporten. Efter kritikken i december blev rapportens konklusioner trukket tilbage af styrelsen, der dog har afvist at trække selve rapporten tilbage. Den kan stadig findes i en engelsksproget version på styrelsens hjemmeside. Dog med sorte streger over afsnit med Eritrea-ekspert, professor Gaim Kibreab, der trak sig fra rapporten.

»Nu begynder formålet med at holde rapporten i live at vise sig: Uanset hvor problematisk den er, så spreder dens konklusioner sig. Det ser vi nu,« siger Niels-Erik Hansen.

Han er advokat for en af de ganske få eritreiske flygtninge, som er blevet afvist af Udlændingestyrelsen, der behandler asylansøgninger som første-instans. Afviste asylansøgninger får afgjort deres sager i Flygtningenævnet. Niels Erik-Hansen påpeger, at så længe den danske rapport ikke er trukket tilbage, indgår den i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, som kan inddrages i vurderingen af asylsager.

»De nye britiske vejledninger, der bygger på den danske rapport, vil også indgå i baggrundsmaterialet. Dermed er min klient og jeg ikke kun oppe imod en danske rapport men nu også to britiske. Det er absurd, fordi de britiske rapporter citerer så omfattende fra oplysninger i den danske rapport, der er så tvivlsomme, at end ikke Udlændingestyrelsen har gjort brug af dem i første omgang. Men det at den danske rapport nu har spredt sig, får problemet til at vokse. Og min klient ender med at stå i en vanskeligere situation,« siger Niels-Erik Hansen.

Flygtningeadvokaten har tidligere kritiseret den danske rapport. Nu påpeger han, at den danske rapport og de to britiske rapporter er selv-refererende.

»Det ser ud som om, at oplysningerne i den danske rapport bekræftes. Men der er jo blot tale om et omfangsrigt britisk afskrift af en dybt problematisk dansk rapport,« siger han.

De danske og britiske konklusioner står i skarp kontrast til helt nye konklusioner fra FN, der betegner Eritreas frygtede nationaltjeneste som slavearbejde, og som påpeger, at illegal udrejse fra Eritrea udløser forfølgelse, hvis man vender tilbage.

»Der er masser af internationale rapporter, herunder FN-rapporter, der beskriver uhyrlighederne i Eritrea. Men de danske og britiske konklusioner ser helt bort fra disse og konkluderer ting, der får det til at se ud som om, at det er et helt andet land, de beskriver,« siger Niels-Erik Hansen.

Michala Clante Bendixen, talsperson for flygtningenetværket Refugees Welcome, er forundret over, at Danmark står så fast på rapporten, selv om den åbenlyst blev svækket af de mange afsløringer om dens tilblivelse.

»Når man ser på, hvor meget der er kommet frem om dens tilblivelse, står der et centralt spørgsmål tilbage: Kan man overhovedet konkludere, som det er gjort i rapporten? Det er forkasteligt, at rapporten ikke er trukket tilbage, og det er dybt problematisk, at så åbenlyst problematiske konklusioner nu bruges som grundlag for stramninger i andre lande,« siger hun.

Det britiske indenrigsministerium, Home Office,  oplyser til Berlingske, at de to nye britiske rapporter er »baseret på en grundig og objektiv vurdering af situationen i Eritrea«.

»Vi er opmærksomme på, og har taget højde for, kritikken af den danske rapport, som kun bliver brugt sammen med en række andre kilder til at fastlægge vejledningen,« skriver talsmanden til Berlingske.

Home Office har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

I Danmark har Udlændingestyrelsen sendt følgende korte kommentar til Berlingske.

»Udlændingestyrelsen oplyser, at man med interesse har læst de to rapporter,  og at de indgår i grundlaget for asylsagsbehandlingen, hvor det klare udgangspunkt er, at styrelsen giver asyl til alle, som vurderes at være fra Eritrea.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.