Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger

Meningsmålingsdemokrati. Danskerne bliver inden længe bombarderet med daglige meningsmålinger, men flere forskere advarer nu mod, at visse målinger risikerer at tegne et skævt billede af virkeligheden. Kampen om danskernes meninger tager til.

Meningsmålingsinstitutter bruger i stigende grad webinterviews kombineret med gaver og fastholdesgaver, når de skal indhente danskernes meninger om dette og hint.
Meningsmålingsinstitutter bruger i stigende grad webinterviews kombineret med gaver og fastholdesgaver, når de skal indhente danskernes meninger om dette og hint.

Vind store lotterigevinster, en iPad eller optjen point til at købe en pizzaskærer med varmefast håndtag.

Kampen om at få danskerne til at deltage i meningsmålinger får institutterne til at tage flere værktøjer i brug for at lokke holdningerne ud af de danske vælgere.

På tærsklen til et nyt folketingsvalg, hvor vælgerne kan se frem til at blive bombarderet med daglige meningsmålinger, advarer flere forskere dog nu mod, at flere af de dagsordenssættende målinger risikerer at tegne et skævt billede af virkeligheden.

Meningsmålingsinstitutterne bruger i stigende grad såkaldte webpaneler til at indhente hurtige svar fra vælgerne. Og for at få flest mulige hurtige svar lokker flere af institutterne med store gavepræmier og lotteri­gevinster, hvilket ifølge flere forskere tiltrækker en særlig type personer, som således­ risikerer at gøre målingen mindre repræsentativ.

»Problemet er, at når de folk, der er med i panelet, adskiller sig på andre parametre end de rent demografiske parametre – som for eksempel folk, der er gladere for at deltage i lotterier – så er det næsten umuligt at korrigere for, og det kan skabe en klar skævhed,« siger valgforsker Martin Vinæs Larsen, som har forsket i tilblivelsen af meningsmålinger på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Og på grund af meningsmålingernes enorme dagsordensættende effekt kan det ifølge valgforskeren være »et demokratisk problem«.

»Én ting er, at der altid er et usikkerhedsmoment, når man laver meningsmålinger, men når nogle institutter uge for uge systematisk giver folk et forkert billede af, hvordan tingene hænger sammen, så er det et demokratisk problem,« siger han.

Meningsmålinger kan flytte vælgere

Buketten af meningsmålinger har de seneste 10-20 år vokset sig markant større, og selv om mange politikere ofte forsøger at negligere meningsmålingernes betydning, spiller målingerne fortsat en stor rolle for partiernes selvforståelse og strategi. Ikke mindst på tærsklen til et folketingsvalg.

Ny forskning viser også, at meningsmålinger i sig selv kan flytte vælgere. Fremgang til et parti kan få endnu flere vælgere til at hoppe med på vognen, viser et eksperiment fra Københavns Universitet.

Men indsamlingsmetoderne har samtidig ændret sig inden for de senere år. Mens alle meningsmålinger for få år tilbage blev til ved telefoninterview med mindst 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, har en lang række meningsmålingsinstitutter i dag oprettet webpaneler, hvor borgerne kan svare på spørgsmål via mail. Det er langt hurtigere og billigere for institutterne i en tid, hvor vælgerne er mere skeptiske over for at svare på meningsmålinger. Men det betyder også, at institutterne kan nå ud til grupper af danskere, som er særligt aktive på internettet, og som kan være svære at nå per telefon.

»Danmark er det land i Europa, hvor der bliver lavet flest interview per indbygger. Når der udføres så mange undersøgelser, så resulterer det også i, at folks villighed til at deltage i dem falder. Det er et stigende problem, for hvis der er mange, der ikke deltager, så er der større chance for, at dem, man får i tale, er skæve i forhold til dem, der vælger ikke at deltage,« siger Jakob Fiellau-Nikolajsen, der er administrerende direktør i Wilke.

Og ifølge flere meningsmålingseksperter risikerer det særligt at skævvride repræsentationen i målingerne, hvis man ikke selv rekrutterer svarpersonerne.

»Det kan potentielt være et stort problem, hvis folk selv kan melde sig ind i panelerne. Det betyder, at det er en særlig type mennesker, som vælger at svare på meningsmålingerne og giver således en form for skævhed,« siger valgforsker Martin Vinæs Larsen.

Professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen, der i årevis har beskæftiget sig med tilblivelsen af meningsmålinger, pointerer også, at faste webpaneler kan give en skævhed.

»Hvis man bruger webpaneler med en fast gruppe af folk, så er problemet, at de selvfølgelig ikke er udtaget med de sædvanlige tilfældighedsprincipper,« siger han.

I følge tal fra Gallup kan der være en tendens til, at DF-vælgere oftere spiller pengespil, f.eks. Lotto og online-spil, end f.eks. konservative og radikale vælgere.
I følge tal fra Gallup kan der være en tendens til, at DF-vælgere oftere spiller pengespil, f.eks. Lotto og online-spil, end f.eks. konservative og radikale vælgere.

Vind et infrarødt madtermometer

At flere meningsmålingsinstitutter samtidig lokker med store lotterigevinster øger risikoen for en skæv repræsentation. Det kan næsten lyde som en Lotto-reklame, når flere af institutterne frister danskerne til at deltage i webpanelerne.

»Jo flere lodder, desto større chance har du,« skriver YouGov om sit lotteri, hvor man både kan vinde iPads, rejsegavekort og til tider en bil.

»Vi trækker lod hvert kvartal, og der er gode præmier på spil,« skriver Norstat, som henviser til toppræmien i sit kvartalslotteri, som i øjeblikket er et gavekort på 10.000 kroner­.

Også Wilke arrangerer lotterier med præmier til en værdi af op mod 10.000 kroner. Ligesom flere af de øvrige institutter kan man samtidig optjene point og købe gaver som Mette Blomsterbergs infrarøde madtermometer, viskestykker og en pizzaskærer med varmefast plastikhåndtag.

Ole Bjerg, der er lektor på Copenhagen Business School, og som i flere år har forsket i spilafhængighed, vurderer, at menings­målinger, der frister med store lotteri­gevinster, uundgåeligt vil tiltrække en helt særlig gruppe mennesker.

»Det er helt klart et problem. Nogle mennesker bliver tiltrukket af forskellige slags spil. Og så er der nogen, der slet ikke bliver tiltrukket af spil. Så når man vælger at være med i de her paneler, fordi man også ønsker at deltage i et lotteri, så sker der en præ-selektion af nogle bestemte mennesker – for eksempel den type mennesker, som synes, at lotteri – som er et tilfældighedsspil – er spændende,« siger Ole Bjerg.

Også valgforsker Martin Vinæs Larsen mener, at lotteridelen risikerer at skabe en skævvridning, som kan være svær at korrigere for efterfølgende.

»Det er formentlig folk med en særlig type personlighed og mennesker, som har et særligt syn på lotterier og penge, som deltager,« siger han.

Internettet er derudover fyldt med teasere, der skal tiltrække folk til meningsmålingspanelerne. Hjemmesider som Tjenmere.dk og Facebook-siden »Tjen penge på din mening« hjælper med at sluse vælgere ind i panelerne.

Hvorvidt lotterierne særligt tiltrækker folk, der er glade for spil, er et interessant forskningsfelt, mener ludomaniforsker og lektor Jakob Linnet fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Det er et meget spændende spørgsmål, som jeg ikke tror, at der er nogen, der har undersøgt. Det er muligt, at det i højere grad tiltrækker folk, der gerne vil vinde penge, folk der har meget tid, eller som bruger meget tid på internettet. Det vil for eksempel ikke være sådan én som mig, som ville have lyst til at deltage,« siger Jakob Linnet.

Usikkerhed forbundet med webpaneler

Flere meningsmålingsinstitutter anerkender, at reklamer for lotterigevinster og åbne webpaneler kan medvirke til at give en skæv repræsentation i visse målinger, men ingen af dem mener, at netop deres metode er fejlbehæftet.

»Alle webpaneler i Danmark er skæve, hvis man med skævhed forstår, at de ikke matcher Danmarks befolkning. Der er for få unge, og der er for få mænd med høj indkomst og en lang række andre skævheder. Men når vi laver et miks af telefon og web, så er det for at imødegå de kendte skævheder. Men hvis man kommunikerer meget omkring sine lotterier, når man rekrutterer, så kan det tiltrække en bestemt type, som gerne vil vinde de her præmier, men det gør vi ikke,« siger Jakob Fiellau-Nikolajsen, der administrerende direktør i Wilke.

Hos YouGov, der som det eneste institut udelukkende bruger websvar, fastholder man også, at webpanelet er fuldt tilfredsstillende. En gennemgang af YouGovs målinger de seneste to år viser ellers, at meningsmålingsinstituttet ofte anslår, at partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får en større tilslutning end hos en bred vifte af de øvrige meningsmålinger.

»Grunden til, at vi har fastholdt belønningerne, handler om loyalitet. Der er en del, der er med i mere end ét panel, og de fortæller os, at hvis de får to undersøgelser fra to paneler på samme tid, så vælger de vores først. Fordi man er mere loyal over for et panel, hvor der ikke kun er én lodtrækning om tre gavekort på 250 kroner, når man deltager i en undersøgelse,« siger Lars Gylling, der er nordic marketing manager hos YouGov.

Også Norstats administrerende direktør, Jesper Platz, mener, at hans metode er holdbar­.

»Hvis du ikke tiltrækker dem, som er spilleglade, så gider de jo ikke at være med i dit panel. Vi laver løbende undersøgelser af, hvorfor folk er med i vores panel. På den måde sørger vi for, at vi har alle typer med i vores panel og ikke har en overrepræsentation,« siger han.

Vil du overveje at sløjfe jeres lotteri?

»Hvis jeg ser noget forskning, som viser, at det giver en skævhed, så vil jeg selvfølgelig overveje det,« siger Norstat-direktøren.

Hver sit ekstra krydderi

Det er en større kunst at lave en retvisende meningsmåling. Hvert institut forsøger at skabe et miniunivers, der på få timer og dage minutiøst skal kunne afspejle Danmark. Udover indkredsningen af svarpersoner og udtrækningen af en valid stikprøve, har hvert institut deres helt egen såkaldte vejematrice. En hemmelig kombination af krydderier, som tilsættes de rå, indsamlede data for at tegne et mere præcist billede af virkeligheden. Mangler man for eksempel nordjyske kvinder blandt sine svarpersoner, finder institutterne ofte blot regnemaskinen frem.

»Man kan enten gange dem op, som man har, og sige: Så tæller de svar 1,3, eller man kan lave flere interview og sige: Vi mangler lige ti ekstra interview i det område,« siger Jesper Platz fra Norstat.

Derudover betyder håndteringen af tvivlere meget for institutternes forskellige resultater. De fleste institutter spørger ind til, om en erklæret tvivler hælder til at stemme på et særligt parti. Får man et svar, kan det tælle som en stemme på et parti. Det sker ud fra tanken om, at vælgerne alligevel ofte ender med at træffe et valg nede i stemmeboksen og ikke stemmer blankt. Men der kan være stor forskel på, hvor offensivt institutterne spørger, og med webpanelerne har man ikke samme mulighed for at spørge ind.

Men hvem har så de bedste målinger? Professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen har sine egne favoritter, men dem vil han ikke dele med andre. Blandt andet af frygt for sagsanlæg fra branchen.

»Der er selvfølgelig nogen, der er dygtigere end andre. Men det holder jeg lidt for mig selv. Jeg har mit eget kvalitetsmål for de institutter. Hvis jeg offentliggør det, får jeg ofte meget, meget aggressive henvendelser med trusler om sagsanlæg,« siger han.

Det kan også være svært at vurdere, da langt de fleste institutter anser deres model og vejematrice som en forretningshemmelighed. Og det er netop problemet, mener valgforsker Martin Vinæs Larsen. Han mener, at der behov for langt større åbenhed om metoderne, når meningsmålingerne er så afgørende for den politiske debat herhjemme.

»Man burde være meget mere gennemsigtig med, hvordan målingerne bliver produceret, så det er muligt at gå ind og bedømme validiteten,« siger Martin Vinæs Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.