Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhus skal søge grønt lys hos EU for at få ny lufthavn

Transportministeren sender Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard til EU-Kommissionen i sag om ny lufthavn.

ARKIVFOTO: Tirstrup lufthavn. Foto: Jens Thaysen
ARKIVFOTO: Tirstrup lufthavn. Foto: Jens Thaysen

Aarhus. Efter flere årtiers venten er sagen om at flytte lufthavnen i Aarhus tættere mod byen blevet udskudt på ny.

Det er nemlig op til EU-Kommissionen at vurdere, om det storstilede lufthavnsprojekt i landets næststørste by bliver til noget.

Meldingen kommer fra transportminister Hans Christian Schmidt (V), som tirsdag har holdt møde med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) om sagen.

- Det er EU-Kommissionen, der afgør, om det er tilladt at give statsstøtte - eller offentlig støtte, som det hedder - til det her.

- Altså kan kommunen både give egenkapital og et driftstilskud over de næste mange år. Det er forudsætningen for, at projektet kan blive til noget, siger Hans Christian Schmidt.

Skal planen realiseres, vil det kræve, at lufthavnens hovedaktionær, Aarhus Kommune, skyder 500 millioner kroner ind i projektet, og at der gennem 20 år årligt tilføres lufthavnen 75 millioner kroner.

Det fremgår af en konsulentrapport, som også siger, at projektet godt kan realiseres.

Spørgsmålet er, om den nuværende placering ved Tirstrup på Djursland skal sløjfes til fordel for en mere bynær placering ved Thomasminde i det nordlige Aarhus.

Ja, siger store dele af erhvervslivet og et flertal i Aarhus Byråd.

Nej, lyder det fra beboerne i området omkring Thomasminde og fra flere af nabokommunerne.

Konsulentrapporten konkluderer videre, at en ny bynær lufthavn næppe er en rentabel investering.

Transportministeren og borgmesteren benytter begge rapportens tal for finansieringen af lufthavnen. Men afviser også rapportens påstand om, at det ikke er en rentabel forretning.

- Hvis en investering kaster tusindvis af arbejdspladser efter sig på sigt, vil det skabe stor samfundsmæssig økonomi og dermed også et skattegrundlag, som kan retfærdiggøre en investering, siger Jacob Bundsgaard, som opfordrer private investorer til at melde sig.

Aarhus-borgmesteren havde håbet på et endeligt svar efter tirsdagens møde, men håber nu i stedet på en afklaring inden længe.

- Kommissionen går først på sommerferie i slutningen af juli eller starten af august. Så vi går efter en afklaring inden deres sommerferie, siger han.

Økonomiudvalget i Aarhus Byråd holder møde tirsdag eftermiddag, hvor byrådsmedlemmerne vil drøfte meldingen fra transportministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.