Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhus-rådmand vil skabe tillid til udskældt teknikområde

Venstre vælger posten som teknikrådmand i Aarhus og går efter at genskabe tilliden til skandaleramt område.

Venstres Bünyamin Simsek (V). Valgplakater i Aarhus på valgdagen under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017.
Venstres Bünyamin Simsek (V). Valgplakater i Aarhus på valgdagen under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017.

En uge efter kommunalvalget er der nu sat navn på de fem rådmandsposter i Aarhus Kommune.

Venstres spidskandidat Bünyamin Simsek har valgt posten som teknik- og miljørådmand.

Derefter falder de øvrige poster på plads.

Kristian Würtz (S) bliver rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, SF's Thomas Medom bliver rådmand for Børn og Unge, og Dansk Folkepartis Jette Skive fortsætter som rådmand for Sundhed og Omsorg.

De Radikales Rabih Azad-Ahmad fortsætter som rådmand for Kultur og Borgerservice.

Bünyamin Simsek forklarer, at hans vigtigste opgave bliver at genskabe tilliden til teknik- og miljøområdet.

Området har været plaget af skandalesager om bilagsrod og brud på udbudsregler. Det har kostet en forvaltningschef og en teknisk direktør jobbet.

»Vi har en organisation, hvor tilliden skal genopbygges, særligt i forhold til erhvervslivet, men også de hundredvis af medarbejdere, der hver dag møder på arbejde.«

»De skal mærke, at der er en politisk ledelse og en enighed i byrådet om, at man sørger for at tage de beslutninger og de handlinger, der er påkrævet,« siger Simsek på et pressemøde på Aarhus Rådhus.

Den nye rådmand er ikke bange for den kritik, der ofte følger med den udsatte post.

»Dem, der kender mig, ved, at jeg ikke er bange for øretæver. Dem tager jeg gerne med, så længe jeg ved, det er det rigtige, jeg kæmper for,« siger han.

»Jeg har ikke haft bekymring ved at vælge teknik- og miljøområdet, men som mindretalsrådmand er det vigtigt at få en aftale på plads, så jeg har et ledelsesmæssigt handlerum til at agere, og det har jeg fået,« siger Bünyamin Simsek.

Hvilke ændringer, der kommer til at ske på området, vil han endnu ikke løfte sløret for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.