Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

900 danskere bliver ramt af integrationsydelsen: Venstre vil presse dem i job

Integrationsydelsen skulle presse flygtninge i job og afholde dem fra at komme til Danmark. Men nu bliver tusindvis af danskere, født og opvokset i Danmark, ramt af ydelsen på størrelse med SU. Helt efter planen, lyder det fra Venstre.

Integrationsydelse har til formål at reducere antallet af flygtninge, der kommer til Danmark.

Sådan lød det igen og igen fra Venstre, da de sidste sommer besluttede at genindføre integrationsydelsen, der halverer kontanthjælpen for flygtninge til cirka SU-niveau for en enlig uden børn.

Men fra 1. juli bliver også danskere, der er født og opvokset i Danmark, ramt af den lavere ydelse, skriver Ekstra Bladet.

Det gælder for 900 danskere, der har opholdt sig i udlandet i mere end et af de foregående otte år.

Har man det, og er man samtidig på kontanthjælp, bliver man tvunget over på integrationsydelse. Og det er helt rimeligt, mener Venstre.

»Loven er lavet, som den er, for man kan ikke forskelsbehandle. Man kan ikke sige, at loven kun gælder for folk, der kommer fra Irak eller Somalia, den skal gælde for alle,« siger integrationsordfører Marcus Knuth (V), der kalder loven for en hjørnesten i integrationsindsatsen.

»Det er jo en fuldstændig sindssyg byrde for statskassen, hvis vi ikke får flygtninge i arbejde. At det så også berører danskere, der kommer tilbage fra udlandet, jamen, der er der tale om folk i den arbejdsdygtige alder, og jeg tror ikke, at deres højeste ønske er at komme hjem fra udlandet efter uddannelse eller arbejde og så komme på kontanthjælp,« siger han.

Det kan de sagtens leve af

I 2016 udgør de 900 danskere ifølge Ekstra Bladets beregninger 9 procent af alle de 10.200, der er på integrationsydelse, mens det næste år er 1.300 ud af 16.700 (ca 8 procent).

Herunder kan du se satserne for integrationsydelse i forhold til kontanthjælp

Men selvom det primære mål er at holde flygtninge væk og få de, der kommer hertil, i job, er ordningen også lavet for at presse danskere i job, der kommer hjem til Danmark, siger Marcus Knuth og understreger:

»Integrationsydelsen er på samme niveau som SU. Det vil sige, der er tusindvis af unge dansker, der lever på SU, og derfor mener vi, at det er en løsning, man godt kan leve af, vel og mærke hvis man ikke er langtidssyg.«

Rammer I ikke nogen, I egentlig ikke har tænkt jer at ramme?

»Det er korrekt, at det primære formål med integrationsydelsen er at få flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet sammen med en række andre tiltag. Den rammer så også arbejdsdygtige danskere for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Der er tale om folk, der ikke er syge og ikke har lidelse, og der siger vi: det kan godt være, dit drømmejob ikke står lige uden for døren, men så kan du tage et andet.«

Hvad er alternativet?

Men den her ydelse skal jo reducere antallet af flygtninge, som du har sagt flere gange. Hvordan hænger det så sammen med, at det også skal presse danskere til at tage et arbejde?

»Jamen, den har flere formål. For det første at den på den ene side har til formål at reducere antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, men i lige så høj grad som et fundament til at få folk ud på arbejdsmarkedet.«

Altså danskere, der er født og opvokset her, når du siger folk?

»Ja, både flygtninge, indvandrere og danskere. Så kan det være, man sidder en måned eller to på ydelsen, som danske unge lever fint af på SU i mange år, og så kommer man ud på arbejdsmarkedet. Du kan vende den om, hvad er alternativet, hvis vi ikke gør det her? Så har vi en situation som under SR-regeringen, hvor titusindvis af flygtninge bare sidder år ud og år ind parkeret på langtidsydelser.«

Hvis den her lave ydelse skal sende et signal til de danskere, der kommer hjem efter måske to år i Sverige, hvorfor sender i så ikke det samme signal til alle danskere på kontanthjælp og sænker dem til SU-niveau?

»For der er tale om to forskellige grupper, og sådan er reglerne bare. De danskere, der kommer tilbage fra udlandet, har oftest studeret eller arbejdet, og dem skal vi have ind på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke gøre det attraktivt for dem at komme hjem til Danmark og sige, gud, jeg kan komme hjem til Danmark og bare være parkeret på en meget, meget høj social ydelse. Det er ikke det signal, vi ønsker at sende.«

Hvorfor er en person på kontanthjælp efter at have boet to år i Sverige en anden gruppe end almindelige danskere på kontanthjælp?

»Jamen, du kan sige, at lige nu taler vi om tre forskellige grupper. Der er folk på SU. Så er der folk på kontanthjælp, oftest langtidsledige, som vi tager hånd om med kontanthjælpsloftet. Og så er der tale om den tredje gruppe, der er danskere der har boet lang tid i udlandet, og arbejdsparate flygtninge der kommer til Danmark fra udlandet.

»Det er et fuldstændigt åndssvagt hypotetisk spørgsmål«

Kan du forstå, hvis der er danskere, der er kede af at blive taget med i en gruppe med flygtninge, når de er født og opvokset i Danmark?

»Men det er ikke en flygtningelov, det er en lov om dem, der ikke har boet fast i Danmark i de seneste år. Du fremlægger det som om, at man har et ønske om at være permanent på overførselsindkomst, jeg går ud fra, at folk gerne vil have et arbejde.«

Ekstra Bladet har et interview med en dansk kvinde, som flyttede til Danmark i 2012 efter nogle år i Sverige. Hun siger: »Hvordan kan man behandle folk, der er født og opvokset i Danmark sådan her?«. Hvad vil du sige til hende og de 900 andre, der i år bliver ramt af integrationsydelsen?

»Alle der får lovligt ophold i Danmark bliver behandlet ens, og derfor er det ligegyldigt, om du er født og opvokset i Danmark. Det siger vores lov. Derudover har folk, der er født danskere og kommer tilbage fra udlandet, vel et ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvis du kommer hertil som flygtning, har vi i hvert fald et ønske om, at de skal komme ud på arbejdsmarkedet. Gør vi ikke det her, så ender vi i en fuldstændig uoverskuelig situation.«

Ca 10 procent af alle på integrationsydelse i 2016 er danskere. Hvor høj skulle procenten være, før I ville overvje at ændre det får dem?

»Det er et fuldstændigt åndssvagt hypotetisk spørgsmål. Der er tale om folk, der stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, og folk skal have sig et arbejde. Længere er den ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at der er mange, der helle vil være parkeret på overførsel end at få et arbejde,« siger Marcus Knuth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.