Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

76 skoler ansøger om kortere skoledage

Regeringen vil give 50 skoler lov til at lave forsøg med kortere skoledag. 76 skoler har ansøgt.

Arkivfoto: Tidligere på foråret åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) sin indbakke for ansøgninger fra skoler og kommuner, der ville lave forsøg med en mere fleksibel skoledag.
Arkivfoto: Tidligere på foråret åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) sin indbakke for ansøgninger fra skoler og kommuner, der ville lave forsøg med en mere fleksibel skoledag.

Tidligere på foråret åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) sin indbakke for ansøgninger fra skoler og kommuner, der ville lave forsøg med en mere fleksibel skoledag.

Det betyder, at skolerne blandt andet kan forkorte skoledagene, hvis det er, hvad de ønsker.

I alt 76 skoler fra 35 kommuner har søgt om at blive en af 50 skoler, som ministeren vil give lov til at eksperimentere. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ansøgningerne er formelt indsendt af kommunerne på vegne af deres skoler. De vil nu blive målt og vejet op imod de krav, som ministeren stiller for at give skolerne grønt lys til forsøgene.

Hvis mere end 50 af ansøgningerne viser sig at opfylde kravene, vil der blive trukket lod, oplyser ministeriet.

»Skolen er folkets skole. Og folket har krav på en skole, der fokuserer på den gode undervisning, som det hele handler om,« siger Merete Riisager.

»Jeg ser frem til at opleve, hvordan forsøget forhåbentlig kan være med til det.«

Forsøgene giver skolerne vide rammer til forsøg med særlige forløb. Eksempelvis kan understøttende undervisning veksles til særlige turboforløb for fagligt svage eller stærke elever.

Den enkelte klasse kan få forløb med det lokale erhvervsliv eller få en særlig teknologiprofil.

Udsigten til at nogle skoler får frihed til i højere grad at forme sin skoledag, glæder lærernes fagforening.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber det vil betyde, at skolerne bruger sine ressourcer mere effektivt.

Og så håber han, at forsøgene kan hjælpe med at genskabe forældrenes tillid og vilje til støtte folkeskolen.

»At nogle skoler får lov at vise, at man kan lave lige så gode eller måske bedre resultater ved at anvende ressourcerne bedre og samtidig imødekomme forældrenes ønsker, er et vigtigt element,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.