Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

70 km langt hegn langs grænsen til Tyskland skal holde Danmark fri for vildsvin

For at beskytte dansk svineeksport er blå blok enige om at etablere et hegn, der strækker sig 70 kilometer.

(ARKIV) Afrikansk svinepest kan ødelægge dansk svineeksport, og derfor skal der etableres et hegn, der kan holde smittede vildsvin ude.
(ARKIV) Afrikansk svinepest kan ødelægge dansk svineeksport, og derfor skal der etableres et hegn, der kan holde smittede vildsvin ude.

I kampen for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark og dermed beskytte dansk svineeksport er regeringen og Dansk Folkeparti torsdag blevet enige om en række tiltag.

Blandt andet er blå blok enig om etableringen af et vildsvinehegn ved den dansk/tyske grænse.

- Jeg vil ikke løbe nogen risiko. Det er en milliardeksport på 11 milliarder kroner årligt, som vi risikerer at sætte over styr, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

- Ved udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil al eksport til tredjelande øjeblikkeligt lukke.

- Et hegn vil både holde eventuelle inficerede vildsvin fra at løbe over grænsen og gøre indsatsen med at få udryddet vildsvinene i Danmark lettere for jægere, siger ministeren.

Det kræver en ny lov at etablere hegnet. Det strækker sig knap 70 kilometer langs grænsen. Det forventes, at hegnet bliver 1,5 meter højt, mens det graves cirka 50 centimeter ned i jorden.

Hegnet får ingen indflydelse på vejtrafikken, og der opsættes færiste eller låger ved gangstierne, der krydser grænsen.

Foruden hegnet hæves bødestørrelsen for overtrædelser, som medfører risiko for at bringe afrikansk svinepest til Danmark.

Bøderne kan falde ved utilstrækkelig rengøring af dyretransportere, ulovlig indførsel af fødevarer eller ulovlig fodring med madaffald.

Danish Crown bakker op om hegnet, siger topchef Jais Valeur i en pressemeddelelse.

- Desværre er afrikansk svinepest en reel trussel mod hele den danske produktion af grise.

- Og det kan virke voldsomt med et hegn langs grænsen, men der kan nærmest ikke gøres nok for sikre Danmark mod en sygdom, som dyrene vil lide under.

- Derfor er vi meget tilfredse med Miljø- og Fødevareministeriets omfattende initiativer for at beskytte den danske eksport af grisekød og ikke mindst de tusindvis af arbejdspladser på danske slagterier, siger Jais Valeur.

Onsdag kom det frem, at det fremover vil være tilladt at skyde vildsvin om natten. Altså døgnet rundt.

Ifølge ministeriet er der senest fundet afrikansk svinepest i Tjekkiet.

I alt er den danske svineeksport på 30 milliarder kroner årligt.

Afrikansk svinepest gør ingen skade på mennesker og andre dyr end vild- og tamsvin.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.