Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

70-årige Helen har fået nok af København: »Jeg gik med rystende knæ, for jeg vidste ikke, hvad de kunne finde på, eller hvem de var«

Det er til tider både stressende og genererende at bo i København for Helen Majew. Årsagerne er massiv trafik på cykelstierne, affald, der flyder i gaderne, og fulde og larmende mennesker. Samme gener oplever over halvdelen af Københavnerne ifølge en ny undersøgelse fra Epinion. Flere politikere peger på en natteborgmester som løsningen, men Radikale Venstre kommer også med en opsang til borgerne.

70-årige Helen Majew er træt af at bo på Islands Brygge, fordi hun oplever støj og føler sig utryg over de mange larmende mennesker.
70-årige Helen Majew er træt af at bo på Islands Brygge, fordi hun oplever støj og føler sig utryg over de mange larmende mennesker.

70-årige Helen Majew vil væk fra Islands Brygge. Hun leder efter ny lejlighed, og måske vil hun endda helt ud i forstæderne. Væk fra den udvikling, hun ser i København, og som frustrerer hende.

For selvom hun stort set har boet i hovedstaden hele sit liv, oplever hun en række gener nu, som næsten ikke er til at holde ud.

Generne er især larm fra store fester i hendes boligområde, men også trafikken på cykelstierne, gør hende utryg og stresset.

»På Islands Brygge plejer vi at sige »gudskelov, det regner!«, for så kommer der ikke så mange mennesker og holder fest,« siger Helen Majew om de store støjgener, hun oplever i sin lejlighed.

Hun føler sig til tider utryg ved at bo på Islands Brygge netop på grund af de store fester. Det oplevede hun særligt en aften, hvor hun sammen med en anden beboer gik ned til legepladsen i boligområdet. Der sad flere grupper af unge mennesker og spillede høj musik, som kunne høres helt ind i Helen Majews lejlighed.

»Jeg gik med rystende knæ, for jeg vidste ikke, hvad de kunne finde på, eller hvem de var. De viste sig dog at være søde unge mennesker, som bare ikke vidste, hvordan man opførte sig. Men det skaber utryghed, når der hele tiden er store og små arrangementer,« siger hun.

Helen Majew fortæller, at hun lever i en konstant tilstand af stress, enten fordi hun kan høre larmen helt ind i sin lejlighed, eller fordi hun gruer for, hvornår den begynder.

70-årige Helen Majew er træt af at bo på Islands Brygge, fordi hun oplever støj og føler sig utryg over de mange larmende mennesker.
70-årige Helen Majew er træt af at bo på Islands Brygge, fordi hun oplever støj og føler sig utryg over de mange larmende mennesker.

Men tilværelsen i København bliver ikke meget lettere, når hun bevæger sig uden for sine egne fire vægge. For affald, der flyder i gaden, gør hende rasende, og når Helen Majew begiver sig af sted på cykelstierne, skal hun være særlig forsigtig.

»Jeg cykler aldrig i myldretiden og aldrig i indre København. Jeg sørger for at cykle steder, hvor der ikke er så meget trafik. Der er så mange cyklister, der kører decideret råddent, og dem er jeg bange for,« siger hun.

Halvdelen af københavnerne generet

Netop larmende mennesker, affald og tæt trafik, som Helen Majew oplever, er tre af de største kilder til gener for over halvdelen af københavnerne. Det viser en ny undersøge fra Epinion.

Helt konkret svarer 58 procent af de adspurgte, at de i nogen eller høj grad oplever gener, hvor de bor.

Undersøgelsen er foretaget for Danmarks Restauranter og Cafeer, DRC. Berlingske har fået analyseinstituttet TNS Gallup til at vurdere bl.a. spørgsmålene.

Gallup-direktør Camilla Fjeldsøe siger, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af københavnernes oplevelse af at bo i København.

Ifølge undersøgelsen er der en række faktorer, som københavnerne er generet af ved at bo i hovedstaden.

Øverst på listen over gener kæmper »store byggeprojekter« og »trafik« om førstepladsen. For 58 procent af de adspurgte københavnere oplever, at netop de to faktorer enten i nogen eller høj grad er generende.

Men gener såsom affald og larmende mennesker følger lige efter. Helt konkret er affald generende for 56 procent af københavnerne, mens 44 procent af de adspurgte er generet af larmende og festglade mennesker.

Det er gener, som skal tages meget alvorligt, siger psykolog og stressekspert i København, Majken Matzau.

For støj fra trafik og larmende mennesker er i sig selv forstyrrende for vores nervesystem, som er udviklet til at advare os om fare, siger hun. Det har den effekt, at kroppen er i alarmberedskab og undtagelsestilstand, når kroppen registrerer en lyd.

»Vi bliver anspændte og stressede, og det påvirker vores kognitive evne, som bl.a. har ansvaret for vores hukommelse og problemløsning. Det skal vi bruge til vores liv og arbejde, og det bliver enormt slidt af støj,« siger Majken Matzau.

Samme effekt kan irritation over tæt trafik og offentlige byggeprojekter have, for netop den type gener betyder ofte, at vi kommer for sent eller bliver irriterede over at sidde fast i trafikken, påpeger stresseksperten.

»Det forringer livskvaliteten og stresser os,« tilføjer Majken Matzau.

Natklubber får skylden

I de seneste uger har der kørt en heftig diskussion i medierne og blandt politikerne og borgere om, hvorvidt det netop var barer og diskoteker, der var den ultimative årsag til irritation blandt københavnerne.

Men i undersøgelsen ender barer og natklubber nede på en 12. plads, hvor 17 procent af de adspurgte svarer, at restaurationsbranchen er en generende faktor ved at bo i byen.

Det viser, at det netop ikke er de udskældte barer og natklubber, der fyldes mest i københavnernes bevidsthed, siger direktør i DRC, Torben Hoffmann Rosenstock.

»Vi ville med undersøgelsen finde ud af, hvor skoen trykker for københavnerne. Så vi også på baggrund af fakta kan se, hvad der har den største effekt, hvis vi skal mindske gener. De 17 procent er ikke et rasende højt tal i det samlede billede. Det, der særligt generer københavnerne, er nogle andre ting,« siger han.

Men har I ikke et medansvar for affald og larmende mennesker på gaden?

»Det, der særligt skaber problemer, er gadefesten med larmende mennesker, og det vil vi gerne være med til at tage ansvar for. Der er f.eks. barer, som betaler for ekstra tømning af skraldespande, rengøring eller tyssevagter,« siger Torben Hoffmann Rosentock og tilføjer:

»Men når problemet udspiller sig på gaden, er det svært for alvor at tage ansvar for det. Vi kan ikke agere privat vagtværn; det må vi i øvrigt heller ikke. Så det er myndighederne, der har ansvar for den del af festen.«

Opsang til borgerne

Men det er ikke kun myndighederne og politikerne, der har et ansvar for generne, siger Michael Gatten, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Radikale Venstre i Københavns Kommune.

Han kommer derimod med en opsang til borgerne.

»Der skal være en generel diskussion om, hvordan vi optræder i bylivet som privatpersoner. Jeg ser et skred i, at hele kulturen omkring at være i byen er under forfald. Vi skal tænke over, hvordan vi optræder som borgere,« siger han.

Samtidig mener Michael Gatten, at mange af generne, som københavnerne oplever ifølge undersøgelsen, kan imødekommes af den bylivskoordinator – populært kaldet natteborgmester-, som de Radikale har stillet forslag om at indføre.

»Kommunen skal blive langt bedre til at reagere hurtigt, men vi skal også bliver langt bedre til at tale på tværs af udvalg. Det kan bylivskoordinatoren være med til, fordi koordinatoren kan reagere hurtigt på henvendelser om tæt trafik, store og larmende forsamlinger af mennesker og affald i gaderne,« siger Michael Gatten.

Netop en bylivskoordinator er også Socialdemokratiet i København positive overfor.

»Der er behov for, at der bliver koordineret bedre. Så en sådan funktion bakker vi op om,« siger medlem af Trafik- og Miljøudvalget, Lars Weiss (S).

»Men jeg tror ikke, der ligger én god løsning på de gener, som københavnerne oplever. Derfor vil vi gerne tage flere værktøj i brug som bl.a. at udstede færre bevillinger i bestemte områder. Så der ikke bliver enkelte gader med store koncentrationer af mennesker,« siger han.

Hvordan vil færre bevillinger afhjælpe store gener ved arrangementer på f.eks. Islands Brygge?

»I det tilfælde kan vi sprede flere af arrangementerne i hele byen. Vi giver kommunal støtte til nogle af dem, og der er et pointsystem, som giver mere støtte, hvis arrangementer afholdes steder i byen, hvor der sjældnere er store fester.«

Tilbage på Islands Brygge forholder Helen Majew sig skeptisk overfor politikernes forslag om en bylivskoordinator.

»Herude på Bryggen mangler vi helt simple ting som skilte med regler for ophold i området, for så kan vi kalde på politiet, hvis gæsterne ikke overholder det. Der er allerede en masse regler. Hvad med, at de i første omgang blev overholdt?« siger hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.