Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5 ting, du skal vide om Løkkes åbningstale - og den altafgørende ting, han ikke talte om

Lars Løkke Rasmussen åbnede i dag officielt et nyt folketingsår. Talen var fyldt med ros til regeringens egen 2025-plan og fuldstændig blottet for kommentarer om den valgsnak og de topskattekrav, der ellers fylder en hel del i dansk politik.

Peter Skaarup, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Peter Skaarup, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Når en statsminister holder sin traditionsrige åbningstale første tirsdag i oktober, skal man lytte grundigt efter.

Statsministeren er ifølge Grundloven forpligtet til at gøre status og fortælle om, hvad regeringen barsler med i det kommende folketingsår.

Men i år skulle man måske især lytte til, hvad Lars Løkke Rasmussen ikke sagde, ikke nævnte og ikke betonede i løbet af sin 4.700 ord lange tale.

Statsministeren tog godt nok en enkelt gang ordet topskat i sin mund - og slog fast, at den skal ned.

Men ellers var talen blottet for nyt om den strid, der ser ud til at have fastfrosset dansk politik og 2025-forhandlingerne de seneste uger.

Der var ingen nye udspil om eller modeller for, hvordan Liberal Alliances ultimative krav om topskattelettelser på fem procentpoint og Dansk Folkepartis lige så ultimative afvisning af selvsamme krav måske alligevel kan forenes.

Og Lars Løkke Rasmussen spillede heller ikke ud med nye forslag til udlændingestramninger, der måske kan tænkes alligevel at gøre DF-formand Kristian Thulesen Dahl mildere stemt omkring topskattelettelser.

Venstres formand og landets statsminister holdt en ganske personlig tale, hvor både hans forældre, bedstefar og børn blev nævnt.

Og hvor der da også var et par nyheder - ikke mindst udmeldingerne om et nyt boligskattestop.

Men Løkke holdt sig helt fra at kommentere - endsige prikke til - det højspændte pokerspil om de ultimative krav og ultimative afvisninger af de ultimative krav. Og han afholdt sig også - modsat sidste år - meget stringent og nøgternt til sit manuskript. Kun få gange sagde Løkke noget, der ikke stod i den udleverede tale.

Politiko.dk giver dig her 5 ting, du skal vide fra Lars Løkke Rasmussens åbningstale. Og både Thulesen og Samuelsens reaktioner på talen.

Nyt skattestop på boliger og et nyt ejendomsvurderingssystem

Lars Løkke Rasmussen afslørede, at regeringen fra 2020 vil indføre et nyt og lavere skattestop på både grundskylden - der er steget voldsomt for mange husejere over de seneste år - og på ejendomsværdiskatten.

Netop det har været ventet længe, og allerede i går aftes begyndte det at sive, at dét var statsministerens nyhed i sin tale. Regeringen vil i morgen præsentere det konkrete udspil.

Løkke afslørede dog allerede nu, at udspillet indeholder et nyt ejendomsvurderingssystem til at fastsætte værdien af grunde. Det har været suspenderet siden 2013, fordi der var fejl i tre ud af fire vurderinger, så nogle boligejere betaler for meget og andre for lidt.

Og et udspil til et nyt boligskattestop, der skal sænke skatten for både ejendomsværdiskatten - der har været fastlåst siden 2002 - og for grundskylden.

»Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale mindre,« sagde Løkke.

Dog først fra 2020, hvilket betyder at grundskylden vil stige med flere tusinde kroner om året for mange boligejere frem til 2020.

 

Asyl-nødbremsen

Sidste år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der per 1. oktober kommet godt 5.000, fortalte Løkke.

I øjeblikket er antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, lavere end nogen måned gennem de seneste fem år, påpegede statsministeren.

»Det har ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister,« sagde han.

Nu skal vi holde fast. Derfor fortsætter vi med at stramme vilkårene for dem, vi lukker ind. Og vi vil indføre en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres.

»Vi må ikke igen opleve en situation, som ligner den i september sidste år,« sagde Løkke uden at blive mere konkret end det.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. ( (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. ( (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

EU er i problemer - vi skal hjælpe det i gang igen

Lars Løkke Rasmussen rundede ligeledes EU og Danmarks relation til den verden, der omgiver os.

Hvis vi bygger mure for at lukke andre ude, spærrer vi os selv inde. Det kan vi ikke leve af, betonede Lars Løkke Rasmussen med det, der må formodes at være en direkte henvisning til Dansk Folkepartis ønske om permanent grænsekontrol.

»Det europæiske samarbejde har problemer. Vi kan ikke bare fortsætte som før. Der er en skepsis i befolkningerne. Den skal vi tage alvorligt. Det har jeg sagt længe. Og i dag deler de fleste af mine europæiske kolleger det synspunkt,« sagde Løkke og tilføjede:

»Men vi må heller ikke bare give EU skylden for alle problemer. Vi har selv et ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Vi har en stærk interesse i det.«

»Jeg vil arbejde for et EU, som får gang i væksten igen. Et EU, som får styr på sine ydre grænser og kontrol over indvandringen. Et EU, som styrker landenes samarbejde om sikkerhed.«

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

2025-planen og den fremtid, Løkke ønsker for vores børn og børnebørn

Det var ikke sådan, at Løkke slet ikke adresserede elefanten i rummet; 2025-forhandlingerne.

Statsministeren understregede flere gange behovet for, at Folketingets partier og ikke mindst de borgerlige støttepartier har et »fælles ansvar«, som Løkke sagde.

»Vi kan være uenige om, hvad der helt konkret skal til undervejs. Selvfølgelig kan vi det. Det er derfor, vi er medlemmer af forskellige partier. Og hvis nogen har bedre forslag end regeringen, så lytter jeg. Men ikke at sætte sig nye mål. At sige nej til fremgang og udvikling. Her står jeg af,« sagde han med henvisning til, at han mener, det er vigtigt for Danmark, at der kommer enighed om en 2025-plan.

Den fremtid, vi ønsker at videregive til vores børn og børnebørn, kommer ikke af sig selv, påpegede statsministeren.

»Vores opgave her i Folketinget er at give danskerne muligheden for at drømme større. Stile højere. Nå længere,« sagde Løkke.

Nulvækst eller udgiftsstop? Nulvækst...

Lars Løkke Rasmussen brugte også kræfter på et forsøg på at udvande nogle af de forskelle, som Socialdemokraterne betoner, når de bliver spurgt til forskellen på ham, der i øjeblikket har nøglerne til Statsministeriet og hende, de gerne ser får dem.

Og til at illustrere, at forskellen ikke er så stor, som mange socialdemokrater gerne vil gøre den til, brugte statsministeren ordet nulvækst. Det ord, som Venstre i mange år ellers har brugt en stor del af deres vågne timer på at forsøge at afværge, at andre brugte om dem.

I Venstre har man længe forsøgt at bruge ordet udgiftsstop.

»Regeringens forslag summer op til, at vi har dobbelt så mange penge i 2020, som hvis vi lader stå til. Det er ansvarligt. Det giver plads til en offentlig vækst på 0,5 procent,« sagde Lars Løkke Rasmussen og forstatte så:

»Jeg gik til valg på nulvækst i det offentlige forbrug. Men de bundne opgaver kan ikke vente. Og vi vil mere end status quo. Så finder vi pengene. I stedet for at sidde på hænderne,« sagde Løkke og kom så med det, der må formodes at være en direkte hilsen til Socialdemokratiet:

»Andre gik til valg på en offentlig vækst på 0,6 procent om året. 0,5 procent eller 0,6 procent? Er det som nat og dag? Det synes jeg egentlig ikke. Er det her den store forskel manifesterer sig i dansk politik? Nej, vel? Den reelle forskel er, om der er penge i kassen. Om der er råd til de 0,5 eller 0,6 procent.«

Både Samuelsen og Thulesen smilede - og gentog deres ultimative krav

Anders Samuelsen var efterfølgende »meget, meget glad« for Løkkes åbningstale og gentog, at han tror på, der kommer en aftale.

»De fem procent, dem gemmer vi til forhandlingslokalet. Her var det et spørgsmål om at tegne problemstillingerne op, som Danmark står over for. Alt det, som vi gør godt, men også der, hvor vi mangler noget – hvor vi skal sætte ind. Og det, synes jeg, han gjorde virkelig forbilledligt,« sagde en storsmilende Samuelsen.

Anders Samuelsen og Hans Christian Schmidt ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
Anders Samuelsen og Hans Christian Schmidt ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

Lidt senere kom også Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ud fra folketingssalen. Også han smilede. Ikke mindst over, at Løkke havde tilkendegivet, at regeringen vil arbejde for at se kritisk på dele af den europæiske menneskerettighedskonvention.

»Enten skal man rense luften eller trække i arbejdstøjet. Talen i dag lægger op til, at vi trækker i arbejdstøjet. Vi vil meget, meget gerne i arbejdstøjet,« sagde han.

Men selvom både Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl bagefter udtrykte glæde over statsministerens tale, er der fortsat lang vej igen, før Lars Løkke Rasmussen eventuelt kan få enderne til at mødes og 90 mandater til at bakke op om sin 2025-plan.

Og om regeringens overlevelse.

Begge partiledere gentog efter talen deres ultimative krav. Den ene sit ultimative krav om en topskattelettelse på fem procentpoint. Og den anden sin ultimative afvisning af selvsamme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks