Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

4323 personer: Så mange har politiet afvist under grænsekontrol

Siden 4. januar 2016 er 4323 personer blevet afvist ved grænsen. 331 sigtelser er rejst for menneskesmugling.

Spørgsmålet om grænsekontrol skiller vandene på Christiansborg og i befolkningen.

Siden den blev indført, er der blevet afvist 4323 personer i alt. Der er rejst 331 sigtelser mod 255 personer for menneskesmugling samt 298 sigtelser for narkokriminalitet.

Det er sket i en periode fra 4. januar 2016 til 6. august i år, oplyser Rigspolitiet i et folketingssvar.

Danmark har grænsekontrol frem til november, hvorefter EU-Kommissionen ikke vil tillade yderligere forlængelser.

Regeringen vil dog opretholde grænsekontrollen, så længe det er nødvendigt.

Danmark indførte grænsekontrol 4. januar 2016 og har siden forlænget den adskillige gange. Schengen-reglerne tillader i helt ekstraordinære situationer midlertidig grænsekontrol i op til to år.

Indsatsen har trukket hårdt på politiets ressourcer.

Der er brugt omkring 755.000 timer - svarende til 525 årsværk - i forbindelse med grænsekontrollen, viste en anden opgørelse for nylig.

Politiets ressourceforbrug ved den dansk-tyske grænse er "reduceret væsentligt" i forhold til perioden lige efter grænsekontrollens indførelse ifølge en vurdering fra Justitsministeriet.

2379 er blevet afvist ved grænsen i Syd- og Sønderjyllands politikreds, og 1944 personer er afvist i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Fra september skal Forsvaret aflaste politiet ved grænsen, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere oplyst.

Dermed kan der sættes flere betjente af til den verserende bandekonflikt, hvor flere uskyldige mennesker er blevet ramt af skud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.