Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

360.000 udlændinge kan stemme ved kommunalvalget

Otte procent af de stemmeberettigede ved kommunalvalget er ikke danske statsborgere, viser opgørelse.

Arkivfoto: Otte procent af de stemmeberettigede ved kommunalvalget er ikke danske statsborgere, viser opgørelse.
Arkivfoto: Otte procent af de stemmeberettigede ved kommunalvalget er ikke danske statsborgere, viser opgørelse.

Når der 21. november er kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark, er flere af dem, som indfinder sig i stemmeboksen, ikke danskere.

362.779 af de stemmeberettigede er således udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det svarer til otte procent af det samlede vælgerkorps på 4.558.460 personer.

Men det er langt fra alle udlændinge, der bruger deres stemmeret.

Ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013 trak bare 34 procent af de udenlandske statsborgere gardinet for i stemmeboksen for at sætte kryds.

Det kan der ifølge Yosef Bhatti fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, være flere årsager til.

Han forsker i valgdeltagelse ved kommunalvalg.

»De her mennesker er typisk vokset op i et andet land og har derfor ikke den samme tilknytning til det danske politiske system og partierne.«

»Samtidig er der nogen, der kommer fra ikke-demokratiske lande, så de skal jo først til at lære, hvordan hele systemet fungerer.«

»Endelig er der nogen, der kun har været her i kort tid og kun har tænkt sig at være her i kort tid,« siger Yosef Bhatti.

Ligger valgdeltagelsen på samme niveau ved det kommende valg, kommer omkring 123.000 udlændinge til at stemme.

De udenlandske stemmer kan godt få indflydelse i de kommuner, hvor valget bliver tæt, mener Yosef Bhatti.

»Der vil også være kommuner, hvor udlændingene udgør en større andel end på landsplan, så der får det selvfølgelig også betydning.«

»Men deres indflydelse bliver jo mindre, fordi de stemmer så lidt. Men det betyder jo ikke, at de ikke kan blive tungen på vægtskålen nogle steder,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.