Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

350.000 udlændinge kan sætte kryds til kommunalvalget

Antallet af stemmeberettigede udenlandske statsborgere er vokset med over 50.000 siden seneste kommunalvalg.

Se mere
ARKIVFOTO. Til kommunalvalget kan knap 350.000 udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark stemme.
ARKIVFOTO. Til kommunalvalget kan knap 350.000 udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark stemme.

Når der til efteråret skal sættes kryds ved kommunal- og regionalvalget, kan knap 350.000 udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark stemme.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i et nyt folketingssvar.

»Det gør kommunalvalget en hel del mere inklusivt end folketingsvalget,« siger Yosef Bhatti fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora. Han forsker i valgdeltagelse ved kommunalvalg.

I alt kan 4.572.215 personer stemme ved valget til november. Og heraf er altså 349.489 personer udenlandske statsborgere.

De udenlandske vælgere fordeler sig på 180.121 statsborgere fra EU-lande samt Island og Norge, 31.056 statsborgere fra andre vestlige lande samt 138.312 ikkevestlige statsborgere.

Dermed er der sket en stigning i antallet af udenlandske stemmeberettigede på 53.183 siden seneste kommunalvalg i 2013. Dengang var 296.306 udenlandske statsborgere stemmeberettigede.

Men det var kun 34 procent af udlændingene, der benyttede deres stemmeret. Til sammenligning stemte 74,8 procent af de danske statsborgere. Det er ikke så overraskende i Yosef Bhattis optik:

»Mange af de her borgere har ikke været så længe i Danmark. Man har ikke fået det danske politiske system ind med modermælken.«

»Derudover kommer en del fra ikkedemokratiske lande. For dem er der endnu mere, der skal læres.«

»Der er også nogen, der er her relativt kort tid, og der er valgdeltagelsen meget lav – blandt andet folk fra østeuropæiske lande, der får valgret stort set med det samme.«

Man har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis man er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen og regionen.

Og herudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller »uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget de sidste tre år forud for valgdagen«.

Hvis valgdeltagelsen forbliver den samme, vil omkring 115.000 udenlandske statsborgere sætte deres kryds til efteråret.

»I tætte valg kan de flytte noget. I de kommuner, hvor de udenlandske statsborgere fylder mere, udgør de en betragtelig gruppe, som kandidaterne kan overveje at mobilisere,« siger Yosef Bhatti.

Tallene kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af dødsfald og til- og fraflytninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.