Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

3 ting vi lærte af dagens spørgetime - og en usædvanlig Pia Kjærsgaard-ros

Putin, Trump og en gasledning, der skal gå fra Rusland til Tyskland. Udenrigspolitik var det hotte emne i årets første spørgetime med statsministeren, der løb af stablen i folketingssalen i dag. Og så overraskede Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, den radikale leder, Morten Østergaard, med ros.

Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard fotograferey under afslutningsdebatten før sommerferien sidste år. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard fotograferey under afslutningsdebatten før sommerferien sidste år. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

2016 er blevet til 2017, men på mindst et punkt fortsætter de danske politikere på Christiansborg, som de gjorde før nytårsraketterne bød det nye år velkommen.

Således var der igen i dag spørgetime med statsministeren, hvor Folketingets partiers partiformænd kunne stille Lars Løkke Rasmussen spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Men på ét punkt adskilte dagens spørgetime sig alligevel fra dem fra 2016; adskillige spørgsmål handlede nemlig om et politisk emne, der normalt ikke bliver debatteret i spørgetimerne; udenrigspolitik.

Både Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, Dansk Folkepartis ditto, Kristian Thulesen Dahl, og Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, spurgte Løkke til ting, der handler om den globale agenda.

Vi kommer omkring flere af dem i denne artikel, men vi kan allerede nu afsløre, at Lars Løkke Rasmussen afviste at gå ind på Uffe Elbæks Donald Trump-kritik, fordi USAs næste præsident »i sidste ende skal bedømmes på indhold«, sagde statsministeren, der meddelte, at han mener, der tegner sig »nuancer« af det Twitter-billede, verden har af Trump.

Herunder har vi samlet de tre ting, vi lærte af dagens spørgetime.

1) Løkke står ikke på en brændende platform - så han benytter sig af det, han kalder rettidig omhu

Noget af det, der i dag var præcis som det plejer i dag, var, at statsministeren fik lov at indlede spørgetimen med nogle minutters redegørelse.

Og det går godt i Danmark, lød det fra Løkke.

Produktionen stiger, det samme gør reallønnen, og der er fremgang på boligmarkedet, sagde statsministeren. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i 40 år – fraregnet et par år med overophedning i 00erne, og der er »fremgang i hele landet«, fortsatte Løkke.

»Det går sådan set meget godt. Alt er ikke perfekt, men skiftende regeringer og folketingssamlinger har rustet Danmark til fremtiden. Det ser vi resultatet af nu, og det skal vi glæde os over,« sagde Lars Løkke Rasmussen og kom så til sin pointe:

»Kan vi så læne os tilbage og nyde frugterne af fortidens ansvarlighed,« spurgte Løkke sig selv retorisk og svarede:

»Ja, det kan vi godt,« sagde han og holdt så en lille kunstpause, inden han tilføjede:

»Men ikke særlig længe, hvis Danmark fortsat skal være i god form, og vi skal sikre, at de gode tider fortsætter længe,« sagde Løkke og efterlyste omtanke i »de gode tider«.

For sådan lyder statsministerens fortælling. Sådan lyder hans appel til danskerne. Det er sådan, Løkke vil forsøge at overbevise vælgerne om, at reformer fortsat er vigtige. Også selvom det går godt i Danmark.

Han har nemlig ikke dén brændende platform, han havde, da han og regeringen lavede reformer af både efterløn og dagpenge, sidst han var statsminister.

Det berørte Løkke i øvrigt også, da han 1. januar holdt sin nytårstale:

»Og her skal vi lære af vores erfaringer fra sidste gang, så få stod uden arbejde. Det er næsten ti år siden. Hvad skete der dengang? Jo, så ramte den økonomiske krise. Pludseligt og hårdt. Danmark blev fattigere. Arbejdsløsheden steg. Boligmarkedet gik i stå. Det endte med, at jeg i en nytårstale måtte se jer i øjnene og bebude en voldsom opstramning af efterlønnen. Og senere en stor dagpengereform med meget kort varsel. Det var nødvendigt, men også barskt – og det skal helst ikke ske igen,« sagde Løkke i sin nytårstale.

Og dét vil du høre statsministeren slå på igen og igen; selvom det går godt i Danmark, er han og regeringen nødt til at gøre noget nu, så de ikke er nødt til pludselig at lave meget store ændringer.

Dét er Løkkes grund til at ville lave reformer.

»Vi skal lave kloge justeringer i rette tid. Så vi undgår store omvæltninger med kort varsel,« som Løkke sagde i sin nytårstale.

Det er det, statsministeren håber kan overbevise danskerne om, at det er ok, han og regeringen eksempelvis vil høve pensionsalderen for at få penge til at give skattelettelser.

Det fortælling skal han og regeringen så forsøge at få Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til abonnere på.

2) Mette Frederiksen vil have fokus på Rusland

Det gør de ikke endnu. Og det var Mette Frederiksen ikke sen til igen at slå fast, da hun indtog spørgerens rolle som den første.

Det er ikke ansvarligt at bede nedslidte danskere om at arbejde mere,« sagde Mette Frederiksen, som dog havde valgt et helt andet emne at spørge ind til: udenrigspolitik.

For efter et »ualmindeligt dramatisk« 2016, kommer der til at ske ting og sager i 2017 også, lød Mette Frederiksens forudsigelse. Hun talte om USA og Trump, en »stadig mere aggressiv« Putin, et Tyrkiet, der bevæger sig »stadig længere væk fra Europa og retsstaten«, et Mellemøsten, der »står i brand«, og en fortsat stor migrantkrise. For ikke at tale om Brexit og den britiske premierminister Theresa Mays tale om briternes EU-fremtid.

Men, sagde Mette Frederiksen, og vendte tilbage til Putin. For det er Rusland, der kræver »en særlig opmærksomhed« i den udenrigspolitiske diskussion, som »Folketinget bør opprioritere«, lød det fra Socialdemokraternes formand.

Konkret spurgte Mette Frederiksen, hvordan statsministeren og regeringen forholder sig til den planlagte nye gasledning, Nord Stream 2, fra Rusland til Tyskland, som det russiske statsselskab Gazprom ejer over halvdelen af aktierne i. Den kan have potentielle sikkerhedspolitiske konsekvenser for både Nordeuropa og dermed også resten af Europa og forholdet til Rusland, mener Frederiksen.

Lars Løkke Rasmussen »deler hovedindtrykket af, at vi lever i en tid, hvor der på den udenrigspolitiske dagsorden er ting, der bekymrer« - også i forhold til Ruslan, slog han fast.

Og han har ad flere omgange »forsøgt« at engagere sine europæiske kolleger i forhold til Nord Stream 2 - indtil videre uden held, sagde statsministeren.

»Der er bestemt brug for, at man anligger et mere geopolitisk vinkel til den her sag,« sagde Løkke og slog så fast, at »regeringen agter at fortsætte« forsøget på at danne fælles front med svenskerne, fordi de to lande er »i samme situation«.

Samarbejdet med svenskerne skal i øvrigt ske på energiministerniveau, bekendtgjorde Løkke.

3) Løkke og Thulesen er som hund og kat, når det gælder EU

En af de ting, der adskiller Venstre og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er EU-politikken. Det er ikke noget nyt. Ej heller nogen større overraskelse. Sådan har det været længe.

Det skilte blandt andet de to partier allerede sidste sommer, da der skulle dannes regering efter valget. Og det skiller tydeligvis stadig det bærende regeringsparti og regeringens støtteparti.

Kristian Thulesen Dahl kan »godt forstå«, at briterne lægger op til et fuldstændigt EU-farvel uden kattelem eller bagdør, sagde han.

EU har nemlig sagt til briterne, at en frihandelsaftale kræver en accept af arbejdskraftens fri bevægelighed. Men den aftale, kan briterne ikke komme hjem med, lød det fra Thulesen Dahl. For har man fulgt debatten i Storbritannien, så kræver det britiske folk, at Storbritannien fremover har »kontrol over grænserne, kontrol over indvandringen«, sagde Thulesen Dahl i dag i folketingssalen.

»Jeg vil lige til en start anholde den præmis om, at der er stillet krav om, at man kun kan få en frihandelsaftale på nogle bestemte betingelser omkring fri bevægelighed. Det er der jo ikke. Eu har sagt, at det indre marked per definition er et marked, der hviler på fri bevægelighed,« sagde Løkke.

Og det havde statsministeren og formanden for Dansk Folkeparti så en længere diskussion om. En diskussion, der igen-igen viste, at Venstre og DF på EU-området er som hund og kat.

»Jeg må bare stilfærdigt sige, at vi ikke er enige i den her sag. Og det har vi ikke været fra starten,« sluttede statsministeren meningsudvekslingen af med.

...og så til Pia Kjærsgaards usædvanlige ros

Og så er vi nået til den usædvanlige ros, Pia Kjærsgaard kom med under dagens spørgetime.

Dansk Folkepartis formand for Folketinget, der ledte spørgetimen fra formandsstolen igen i dag, roste nemlig den radikale leder Morten Østergaard.

Godt nok ikke for hans politik, men for en »meget fin« overholdelse af taletiden for »første gang« i dagens spørgetime.

En ros, den radikale leder gentagne gange bukkede og takkede for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.