Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

223 millioner i Gentofte, 500.000 i Ishøj: Store forskelle i kommunernes arv fra døde borgere

Mens Gentofte Kommune har fået 223 millioner kroner i skat fra afdøde borgere, har de i Albertslund kun fået 1,6. Borgmester vil have pengene fordelt mere lige mellem kommunerne, og i Folketinget bakker et politisk flertal op om at få det undersøgt.

Dødsboet efter Mærk Mc-Kinney Møller stod i 2015 til at indbringe Gentofte Kommune 1,5 mia. kr., men sagen er endt ud i en strid med Skat - nu vil politikere på Christiansborg se nærmere på reglerne.
Dødsboet efter Mærk Mc-Kinney Møller stod i 2015 til at indbringe Gentofte Kommune 1,5 mia. kr., men sagen er endt ud i en strid med Skat - nu vil politikere på Christiansborg se nærmere på reglerne.

Indbyggerne i Gentofte var allerede begyndt at snakke om, hvad de 1,5 milliarder kroner ekstra i kommunekassen kunne bruges på.

Kunne det blive til skattelettelser, flere ungdomsboliger eller en fornyelse af slotsparken ved Charlottenlund?

Kommunen havde udsigt til et markant pengebeløb som en del af arven efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde i 2012.

Ud af en samlet skat fra dødsboet på 4,6 milliarder kroner, skulle 1,5 milliarder efter reglerne betales til Gentofte Kommune, da en tredjedel af skatten tilfalder kommunen, mens to tredjedele tilfalder staten.

Milliardbeløbet er endt ud i en strid mellem kommunen og Skat om, hvem der har ret til pengene. Skat mener, Gentofte Kommune var for længe om at gennemgå dødsboet, mens kommunen omvendt mener, at Skat har nølet deres sagsbehandling.

Men sagen om Mærsks milliard-arv har også vakt opsigt andre steder, end inden for kommunegrænsen. For princippet om, at Gentofte Kommune stod til at få en stor gevinst i kommunekassen uden at skulle dele pengene med andre kommuner, fører nu til, at et politisk flertal vil have reglerne endevendt.

Enhedslisten har fået Skatteministeriet til at gøre op, hvor mange penge, alle kommunerne har fået ud af dødsboskatten de senere år: I alt 1,4 milliarder kroner fra 2010 til 2015 - og forskellen på kommunernes indtægter er stor.

Mens Gentofte Kommune har fået 223 mio. kr. og Rudersdal har fået 50 mio. kr. i dødsboskatter, så udgør skatten andre steder kun mindre millionbeløb. I Albertslund Kommune drejer det sig f.eks. om 1,6 millioner kroner, mens Ishøj Kommune kun har fået 500.000 kr. på seks år.

Fordelingen er »helt naturlig«, da der i kommuner som Gentofte og Rudersdal også bor langt flere velhavende mennesker, mener Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Til gengæld er han utilfreds med, at pengene fra dødsboskatten ikke skal deles med andre kommuner, ligesom penge fra andre skatter bliver delt i det såkaldte udligningssystem.

»Hvis det lykkes for Gentofte Kommune at få pengene fra Mærsks dødsbo, så er der jo tale om et betragteligt milliardbeløb, som selvfølgelig bør indgå i udligningen, ligesom pengene fra indkomstskatten gør det,« siger DF’eren, der også er viceborgmester i Guldborgsund.

»Blind vinkel i systemet«

Udligningssystemet er den omfordeling af milliarder, der hvert år sker for at udjævne forskellene mellem de kommuner, der har høje indtægter og de kommuner, som har lave indtægter.

Men da et flertal i Folketinget ændrede reglerne i 2007, valgte man ikke at tælle pengene fra dødsboskatten med i omfordelingen.

Tidligere topembedsmand i Økonomi- og Indenrigsministeriet Niels Jørgen Mau Pedersen forklarer, at det formentlig skyldes, at dødsboskatten i de fleste kommuner udgør et relativt lille beløb - og at man derfor ikke ønskede at gøre systemet mere kompliceret, end det er i forvejen.

Ikke desto mindre er der ikke tale om småbeløb, når det handler om de 223 mio. kr. i Gentofte - og slet ikke, hvis man tæller de 1,5 mia. kr. med, som kommunen også arbejder på at få, mener kommunalordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet.

»Det kan ikke være rigtigt, at der er sådan en blind vinkel i systemet. Vi må have undersøgt, hvorfor dødsboskatten ikke tæller med, for rent principielt har jeg svært ved at se, hvorfor det er sådan,« siger han.

Et udvalg af embedsmænd gennemgår i øjeblikket udligningssystemet frem mod en ny ændring i 2018. Og her anbefaler Magnus Heunicke at få taget dødsboskatten med i undersøgelsen - det samme gør DF og Enhedslisten.

»Det ville give god mening, hvis udvalget generelt så på alle kommunernes skatteindtægter i det arbejde, de er i gang med,« siger Rune Lund.

Borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), anser det dog for at være helt urimeligt, hvis hans kommune »skal plukkes« mere i udligningssystemet fremover.

»Det er så nemt at jagte de mennesker, der hele tiden skal jagtes i den her debat og sige: Hov, så bør I også betale for det,« siger han og henviser til, at man bør se udligningssystemet i en helhed - og at DF selv var med til at ændre reglerne for udligning og dødsboskat i 2007.

Systemet har ifølge borgmesterens tal betydet, at Gentofte er endt med at betale en mia. kr. mere i udligning siden 2007, så de i år betaler 2,8 mia. kr. til resten af landet.

»Når man én gang har lavet en udligningsreform og samtidig ændret reglerne for dødsboskat, så kan man altså ikke bare komme bagefter og sige: Hov, vi glemte lige det og det - bare for at stramme skruen én gang mere for at tage endnu mere fra dem, der har betalt rigeligt i forvejen,« siger Hans Toft.

Hans borgmesterkollega i Albertslund Kommune, Steen Christiansen (S), kalder derimod udligningssystemet et forsøg på at skabe retfærdighed, så alle kommuner kan levere en god velfærdsservice til deres borgere. Og han har svært ved at se det retfærdige i, at skatten fra dødsboer ikke udlignes.

»Når det er sådan, at der er kommuner, der står med ekstraordinært store indtægter - i det her tilfælde med Gentofte på baggrund af samfundsskabte værdier, som hele det nationale fællesskab har bidraget til - så bør de også fordeles mellem kommunerne,« siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har ikke stillet op til et interview. Men i en mail skriver han, at han vil afvente embedsmandsudvalgets rapport ved udgangen af året.

»På den baggrund vil regeringen komme med et bud på justeringer af udligningen mellem kommunerne, og indkalde Folketingets partier til forhandlinger. Her kan alle partier komme med deres input,« skriver han og understreger, at der ikke umiddelbart er lagt op til en større reform af udligningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.