Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

2025-plan: Regeringen har planer om tre veje til lavere skat

Trods parlamentarisk modvind i Folketinget lægger regeringen op til lettelser af såvel bundskat som topskat med sin nye 2025-plan. Også skatten for virksomheder skal lempes, mener Løkke-regeringen. Ekstra råderum på 15 mia. kr. skal sikre finansieringen.

Se mere
»Regeringen ønsker således, at en væsentlig del af råderummet i den offentlige økonomi skal bruges til at sænke skatter og afgifter for at fremme vækst og velstand…,« hedder det i Løkke-regeringens 2025-plan.
»Regeringen ønsker således, at en væsentlig del af råderummet i den offentlige økonomi skal bruges til at sænke skatter og afgifter for at fremme vækst og velstand…,« hedder det i Løkke-regeringens 2025-plan.

Står det til regeringen, har danskerne udsigt til skattelettelser både i bunden og i toppen.

Løkke-regeringen vil øge det såkaldte økonomiske råderum, så det bliver 15 milliarder kr. større i 2025.

Af de i alt 50,5 mia. kr. i økonomisk råderum agter regeringen at bruge en væsentlig del af det ekstra råderum på skattelettelser, fremgår det af trekløverregeringens økonomiske plan, »Vækst og Velstand 2025«, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

»Regeringen ønsker således, at en væsentlig del af råderummet i den offentlige økonomi skal bruges til at sænke skatter og afgifter for at fremme vækst og velstand…,« hedder det i udspillet.

Netop spørgsmålet om skattelettelser og i særlig grad topskattelettelser har været heftigt debatteret på Christiansborg, og det er hidtil ikke lykkedes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at skaffe flertal for planerne.

De nye planer for skattelettelser fordeler sig med regeringens ord på disse tre ben:

•    Skatten skal sænkes for almindelige og lave arbejdsindkomster, så flere får en mærkbar økonomisk gevinst ved at være i job.

•    Færre skal betale topskat, fordi topskatten koster vækst og beskæftigelse.

•    Reducerede erhvervs- og virksomhedsskatter skal understøtte gode rammevilkår, så det er fordelagtigt at investere og drive virksomhed i Danmark.

Formuleringen om, at »færre skal betale topskat«, tyder på, at regeringen planlægger at spille ud med et forslag til en skattereform, der ændrer på grænsen for, hvornår man skal betale topskat frem for at ændre på selve topskatteprocenten, som der også tidligere har været talt om.

Blikket stift rettet mod økonomisk reserve

Overordnet set har regeringen et mål om at øge væksten i Danmark med 80 milliarder kr. Væksten skal sikres gennem højere produktivitet og øget beskæftigelse. Det er stadig Løkke-regeringens ambition at nå målet om at øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer i de kommende år.

Allerede i august sidste år fremlagde Lars Løkke Rasmussen en 2025-plan, da han stod i spidsen for en ren Venstre-regering.

Den såkaldte »Helhedsplan« indeholdt blandt meget andeten række udkast til senere pension, beskæring af rentefradrag samt lavere SU og lavere skat, herunder lavere topskat.

Efter en politisk nedstirringsduel med LA-leder Anders Samuelsen i spørgsmålet om topskat viste det sig, at der ikke kunne samles flertal for »Helhedsplanens« væsentligste punkter, og i efteråret udskød Løkke planen.

Siden er både Anders Samuelsens Liberal Alliance og Søren Pape Poulsens de Konservative blevet indlemmet i regeringen, og Løkke har skrottet hele sin oprindelige 2025-plan.

I de hidtidige økonomiske fremskrivninger arbejder man med et økonomisk råderum på omkring 37 mia. kr. i 2025. Finansieringen af skattelettelserne i den nye boligaftale er fratrukket beløbet.

Regeringen lægger med »Vækst og Velstand 2025« op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent i årene frem mod 2025. Samtidig skal der fra 2018 og syv år frem bruges 22 milliarder kr. på offentlige investeringer.

Med et fortsat skattestop til 2025 efterlades en økonomisk reserve på 33,5 milliarder kr., når vi rammer 2025. Og det er denne pulje penge, regeringen mere specifikt har rettet sit blik imod i forhold til skattelettelser. Desuden skal puljen bruges på væksttiltag og en styrkelse af danskernes sikkerhed, fremgår det.

Venstres finansordfører Jacob Jensen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer omkring en skattereform.

»Selve skatteudspillet kommer til efteråret, og indtil da er vores refenreramme en ambition, som det står i vores regeringsgrundlag, om, vi gerne vil sænke skatten på arbejde både i bunden og i toppen,« siger han.

Med tanke på den parlamentariske situation er det så ikke at gå lige ind i en politisk knytnæve?

»Man kan omvendt sige, at hvis vi ikke skulle kunne stille de forslag, vi mener er de rigtige for landet, fordi vi kan se, at andre er modstandere, så kunne vi lige så godt overtage Socialdemokratiets  eller Dansk Folkepartis partiporgram, og det er vi sådan set ikke interesseret i. Vi er interesseret i at lægge vores egen politik frem selvfølgelgi med skyldig hensyntagen til, at vi ikke er politisk tonedøve. Det ændrer ikke ved, at vi skal finde en balance mellem, hvad vi kan se som den ideelle verden, og hvad der realistisk set kan være en vej at gå.«

 

Det nye og større råderum på godt 50 mia. kr. skal skabes gennem reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, som regeringen i sit økonomiske udspil ikke kommer med konkrete forslag til.

Dog ventes regeringen allerede senere tirsdag at præsentere et udspil til en pensionsreform, der bl.a. skal få flere til frivilligt at arbejde i flere år.

Hos Socialdemokratiet afventer man regeringens pressemøde senere tirsdag.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.