Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

19.000 fra kontanthjælp til job på et år – men det kunne være langt flere

Godt 19.000 personer er gået fra kontanthjælp til regulære job i løbet af det seneste år ifølge ny analyse. Men potentialet er 50 procent større, lyder konklusionen. Kommunerne skal blive bedre til at lære af hinanden, mener beskæftigelsesminister.

19.104 kontanthjælpsmodtagere er kommet i regulært, ustøttet arbejde ude i kommunerne gennem det seneste år, viser ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Men tallet kunne være over 10.000 flere, hvis alle blev ligeså gode som de bedste, sammenlignelige kommuner, lyder konklusionen.
19.104 kontanthjælpsmodtagere er kommet i regulært, ustøttet arbejde ude i kommunerne gennem det seneste år, viser ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Men tallet kunne være over 10.000 flere, hvis alle blev ligeså gode som de bedste, sammenlignelige kommuner, lyder konklusionen.

Udsigten til at gå fra kontanthjælp til et regulært arbejde varierer kraftigt alt efter, hvor i landet man bor.

En ny omfattende analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, baseret på tal fra DREAM afslører store forskelle på de enkelte kommuners evne til at få sine ledige i beskæftigelse.

Mens visse kommuner som Vallensbæk, Furesø og Tårnby har fået omkring otte procent af deres borgere på offentlig forsørgelse fra kontanthjælp til arbejde i løbet af det seneste år, ligger andre kommuner nede på to-tre procent, viser DA-analysen.

Tilsammen har kommunerne i løbet af det seneste år flyttet 19.104 personer fra kontanthjælp eller integrationsydelse til et ordinært, ustøttet job frem til udgangen af oktober 2016. Der er ikke nødvendigvis tale om fuldtidsjob.

Langt de fleste vurderes at komme fra gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. En person, der rubriceres som jobparat, har modsat aktivitetsparate i udgangspunktet ikke andre problemer end ledighed og skal derfor være klar til at tage et job.

Imidlertid er tilstrømningen til kontanthjælpssystemet tilsvarende stor, så antallet af personer på kontanthjælp eller integrationsydelse er stort set det samme – knap 110.000 - trods arbejdet med at skaffe godt 19.000 personer i arbejde. Med andre ord: Skal kurven knækkes skal tempoet sættes op.

»Det er glædeligt at godt 19.000 personer er kommet i regulære job i løbet af et år, men vi er nødt til at få tallet højere op,« siger chefkonsulent Maria Bille Høeg fra DA.

»Det kan gøres endnu bedre«

Potentialet for at få ledige i job er væsentlig større end de godt 19.000 gennem det seneste år, konkluderer DA-analysen. Mere præcist kunne 10.272 flere træde fra ledighed ind på arbejdsmarkedet, hvis de mindre effektive kommuner fik en lige så stor andel af de ledige i job som de bedste, sammenlignelige kommuner.

Arbejdet med at få flere ledige i beskæftigelse er blandt de højest placerede på den politiske dagsorden. For nylig udstak beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en målsætning om, at antallet af såkaldt jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes fra 36.000 til 18.000 i løbet af de næste tre år.

»Det er fremragende, at ministeren sætter sig et mål om at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere med 6.000 om året, men det kan gøres endnu bedre. For uden at ændre på reglerne kan over 10.000 kontanthjælpsmodtagere komme i job på ét år, hvis bare alle kommuner gjorde som dem, der er bedst til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde,« siger Maria Bille Høeg.

Eksempelvis kunne Esbjerg Kommune ifølge DA-analysen skaffe 252 flere kontanthjælpsmodtagere en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis andelen af personer i beskæftigelse ud af det samlede antal offentligt forsørgede kommer op på samme niveau som i Gladsaxe Kommune. De to kommuner er placeret i samme såkaldte kommuneklynge, hvilket vil sige, at kommunerne har en række karakteristika tilfælles, der har betydning for, hvor stor en andel af befolkningen, der kan forventes at modtage offentlig forsørgelse.

Kunne Aarhus Kommune nå op på samme niveau som i Gladsaxe, vil der ifølge DA-analysen være et ekstra potentiale på 938 personer, der kunne komme i arbejde.

På tilsvarende vis afslører DA-analysen en forskel mellem eksempelvis Vallensbæk og Lemvig kommuner. Mens man i Vallensbæk er lykkedes med at få 43 ud af 520 personer fra kontanthjælpssystemet i arbejde – 8,3 pct. – er det til sammenligning lykkedes med 35 ud af 1.593 i Lemvig – 2,2 pct. I en direkte sammenligning har Lemvig Kommune på den konto et ekstra potentiale på 97 personer.

Den økonomiske gevinst ved at få omkring 20.000 kontanthjælpsmodtagere i fuldtidsbeskæftigelse er på 4,2 milliarder kr. om året, fremgår det af et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Minister: »Kærligt eller kontant« samarbejde

Blandt landets arbejdsmarkedschefer understreger formand Helle Linnet, at der er »et stærkt og øget fokus« på indsatsen i hele landet. Men lokale forskelle spiller en vigtig rolle, mener hun.

»Man kan altid blive bedre, og det kan være inden for både sagsbehandlingen og de tilbud, vi har. Men nogle steder har lukningen af for eksempel en produktionsvirksomhed bare stor betydning,« siger hun.

Formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), hæfter sig ved, at næsten 20.000 kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde men erkender, at indsatsen kan forbedres.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er kommuner, der kan gøre det bedre end i dag. Man er dog nødt til at se det som sammenhængende kar, for der kan være kommuner, som er gode til at vende de unge i døren, så de slet ikke når ind i kontanthjælpssystemet men kommer i uddannelse eller beskæftigelse med det samme. Der er altid nogle, som vil være foran de andre, så det er for letkøbt bare at sammenligne og sige, at nogle er for dårlige,« siger han.

Thomas Kastrup-Larsen peger på, at de ændrede regler, hvorefter der kun gives 20 procent i refusion, når en ledig har været på kontanthjælp i et år, giver kommunerne »et kæmpe økonomisk incitament for at få ledige i arbejde«.

I forbindelse med annonceringen af målsætningen om at halvere antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere lagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vægt på, at det nu er op til kommunerne at »levere arbejdskraft til virksomhederne«  og at han ikke på nuværende tidspunkt havde kig på at skære yderligere i ydelserne. Samarbejdet med kommunerne kan ifølge ministeren foregå »kærligt eller kontant«.

Troels Lund Poulsen ser DA-analysen som en understregning af, at regeringens målsætning kan føres ud i livet.

»Der er et kæmpe mer-potentiale både i forhold til de mange mennesker, der kan få et liv på arbejdsmarkedet, og de mange penge der kan komme vores samfund til gavn. Kommunerne skal i højere grad lære af de kommuner, der gør det godt, for vi skal udnytte den lejlighed, som fremgangen i økonomien giver på et arbejdsmarked, der vil efterspørge mere arbejdskraft,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.