Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

172.117 fejl på mindre end et år: IT-koks rammer kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder de mange koks for uacceptable og stærkt bekymrende.

Arkivfoto: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder de mange koks for uacceptable og stærkt bekymrende.
Arkivfoto: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder de mange koks for uacceptable og stærkt bekymrende.

På mindre end et år har KMD, der står for kommunernes kommunikation med borgere om offentlige ydelser, i minimum 172.117 tilfælde leveret forkerte oplysninger eller satser til danske arbejdsløse, der er omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Det skriver Avisen.dk.

Det viser et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Han understreger, at der er tale om alvorlige fejl.

»Særligt fordi der er tale om borgernes forsørgelsesgrundlag, finder jeg disse fejl helt uacceptable og stærkt bekymrende,« skriver ministeren.

Tidligere har det været fremme, at KMD i nogle tilfælde har kokset i kontanthjælpen. Men svaret til Beskæftigelsesudvalget viser, at omfanget er endnu større end hidtil antaget.

De 172.117 enkelttilfælde, hvor borgere har fået forkerte breve, oplysninger, udbetalinger eller satser er nemlig fordelt over hele 11 it-koks fra juni 2016 til februar 2017.

Forretningsdirektør for KMD, Ole Jensen, beklager de mange fejl over for Avisen.dk.

Han skriver dog, at fejlene primært har omfattet information og kun i mindre omfang har været i forbindelse med udbetalinger.

»Vi skal være de første til at beklage fejlene. Vi er meget opmærksomme på situationen, og af samme årsag har vi iværksat ekstra procedurer, der skal reducere risikoen for nye fejl,« skriver Ole Jensen.

KMD påtager sig ansvaret og meddeler, at ingen skal betale for fejludsendte breve. Derfor vil de dække den beskedne udgift, som Udbetaling Danmark måtte have haft i form af ekstra porto.

Det største slagsmål i forhold til kommunernes merudgifter i forbindelse med de 172.000 fejl, består dog stadig.Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) har der i landets kommuner været tale om et betydeligt beløb til ekstra mandetimer, der har skulle varetage henvendelser fra bekymrede borgere og manuelt rette op på KMD's fejl.

KL og KMD har ifølge Avisen.dk's oplysninger været i dialog om en mulig kompensation til kommunerne. Det er dog - indtil videre - ikke resulteret i en aftale.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.