Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1612 fik nej til asyl i Danmark sidste år

Dansk Folkeparti kritiserer dansk asylpraksis efter foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen.

ARKIV:Folketingsvalg2015. Søndag d. 14. juni 2015 deltog Dansk Folkepartis Martin Henriksen i et debatmøde på Flyvergrillen på Amgaer. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2015)
ARKIV:Folketingsvalg2015. Søndag d. 14. juni 2015 deltog Dansk Folkepartis Martin Henriksen i et debatmøde på Flyvergrillen på Amgaer. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2015)

Under 2000 personer, nærmere bestemt 1612, fik afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark sidste år.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et svar til Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Tallet er opgjort af Udlændingestyrelsen og dækker over perioden 1. januar til 13. december 2015.

Opgørelsen, der er foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystem, kommer, efter at den seneste officielle opgørelse viser, at 86 procent af asylansøgerne får ja til asyl.

Martin Henriksen mener, at alt for få får nej til deres anmodning om asyl.

»Det er ikke særlig mange, der får afslag på asyl. Vi så gerne, at det tal var højere, og vi sender det signal til regeringen, at vi også skal have fokus på denne del af asylpolitikken,« siger han.

»Det, der fylder meget i den offentlige debat, er indrejsetal og grænsekontrol. Men man skal også huske den anden del af det.«

Når så få får afslag på asyl, viser det så ikke, at de folk, der kommer hertil, faktisk har et beskyttelsesbehov?

»Det kan man ikke umiddelbart sige. Vores asylsystem er paradoksalt nok ikke indrettet sådan, at man vurderer, om folk er individuelt forfulgte, når de kommer til Danmark. Man vurderer, om de har været individuelt forfulgte i deres hjemland.«

»Sagen er, at dem, der kommer til Danmark, er rejst gennem mange lande, hvor de ikke er individuelt forfulgte, og det tager vores lovgivning og sagsbehandling faktisk ikke højde for,« siger Martin Henriksen.

Mere end 21.000 personer søgte asyl i Danmark sidste år, oplyste regeringen mandag, da den indførte midlertidig grænsekontrol. Det tal er dog ikke umiddelbart sammenligneligt med de 1612 afslag, da der er en vis sagsbehandlingstid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.