Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1600 børn skal til regeringens nye stopprøver i 0. klasse

Skoleledere og forældre kritiserer, at over tusind børn kan blive udsat for stopprøver.

 Hvert år skal cirka 1600 elever testes i stopprøver i 0. klasse. Genrefoto: NadyaEugene
Hvert år skal cirka 1600 elever testes i stopprøver i 0. klasse. Genrefoto: NadyaEugene

København. Hvert år skal cirka 1600 elever testes i stopprøver i 0. klasse.

Det oplyser Undervisningsministeriet i en mail til Politiken, hvor ministeriet for første gang sætter tal på, hvor mange elever der kan blive ramt af stopprøverne.

Stopprøverne er målrettet folkeskoler og frie grundskoler, hvor over 30 procent af eleverne bor i et socialt udsat boligområde.

Det skriver Politiken.

Tiltaget er en del af regeringens ghettoudspil, og prøverne sættes i gang efter sommerferien. De indledende forsøg er frivillige.

Stopprøverne er nødvendige, mener regeringen, fordi det kræver et "grundlæggende sprogligt niveau" at kunne følge undervisningen i skolesystemet.

Alligevel møder regeringens udspil klar kritik fra forældre og skoleledere.

- Stopprøver er ikke en løsning. Vi tror på forebyggende indsatser, men ikke på at børnene bliver dygtigere, fordi der ligger en stor prøve.

- Hvis de ikke består, betyder det, at man dumper elever i børnehaveklasserne. Det hænger slet ikke sammen med vores værdier, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas til Politiken.

I dag får børn i seksårsalderen testet deres sprogkundskaber. Men de nye prøver vil få tydelige konsekvenser for børnene, fordi de kan dumpe.

Dermed bliver de forhindret i at fortsætte med resten af klassekammeraterne op i 1. klasse. Det siger Skole og Forældres landsformand, Mette With Hagensen.

- Bare det at blive udvalgt til prøven er med til at stemple børnene som nogle, der ikke er gode nok.

- Det kommer ikke til at skabe en større præstationskultur, men nærmere at vi sætter et klistermærke i panden på børn. Det siger, at de er sprogligt dårlige. Det gør jo, at de skiller sig negativt ud fra andre børn på deres egen alder, siger Mette With Hagensen til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.