Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1500 personer på barsel rammes af kontanthjælpsloftet

Regeringens tiltag for at få flere i arbejde betyder, at 1555 forældre på barsel får mindre i ydelser.

Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har betydet, at 1555 personer på barsel har fået mindre i offentlige ydelser. Scanpix/Simon Knudsen
Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har betydet, at 1555 personer på barsel har fået mindre i offentlige ydelser. Scanpix/Simon Knudsen

København. Regeringen har med 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet forsøgt at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

De to tiltag betyder dog, at 1555 forældre på barsel, som enten modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, får mindre i offentlige ydelser.

Det viser et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets udvalg.

1. november sidste år var 5260 personer på en af de tre ydelser på barsel. 30 procent af dem er altså blevet trukket som følge af de to lovændringer.

I gennemsnit er en enlig på barsel blevet trukket i 1898 kroner, mens gifte eller samlevende i gennemsnit får 1204 kroner mindre.

»På baggrund af ovenstående gennemsnit kan det skønnes, at en samlet reduktion i en barselperiode på for eksempel 45 uger er 16.138 kroner« skriver ministeren i sit svar.

»Der er tale om et tænkt regneeksempel med en lang række af usikkerheder.«

I svaret til Folketinget understreger ministeren, at de to regler er indført for at sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

»Det er sund fornuft, at der er en forskel på at være på offentlig forsørgelse og på at forsørge sig selv,« står der i svaret.

»Med kontanthjælpsloftet er der en bedre balance mellem et mærkbart incitament til at tage et arbejde, og et helt rimeligt og midlertidigt rådighedsbeløb.«

Formand for socialrådgivernes fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau forstår ikke, hvorfor personer på barsel i højere grad skal i arbejde.

»Alle sundhedsfaglige anbefalinger i det her land siger, at der skal være ro omkring barnet,« siger hun.

»Vi er bekymrede for de fravalg, der laves for at få økonomien til at passe.«

»Er det mindre mad til mor med risiko for ringere amning? Er det eventuelt medicin til mor og dermed med risiko for morens helbred? Er det til mælkeerstatning? Hvilke helt basale omkostninger skal man fravælge?«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.