Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

15 års skattereformer har kostet 30 milliarder kroner

Alternativet mener, at de rigeste må have fået nok. Liberal tænketank vil derimod have flere skattereformer.

Ren Gade, der er skatteordfører for Alternativet har bedt om et regnestykke for, hvad de sidste 15 års mange skattereformer egentlig har kostet statskassen. Arkivfoto. Scanpix/Lafur Steinar Gestsson
Ren Gade, der er skatteordfører for Alternativet har bedt om et regnestykke for, hvad de sidste 15 års mange skattereformer egentlig har kostet statskassen. Arkivfoto. Scanpix/Lafur Steinar Gestsson

30 milliarder. Så meget har alle de skattereformer, danske politikere har gennemført siden 2002, isoleret set kostet statskassen.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) i et svar til skatteordfører René Gade fra Alternativet.

Beregningerne dækker over isoleret virkning på de offentlige finanser af skatteændringerne. Og de 30 milliarder er beløbet efter tilbageløb.

»Det er de bedst bemidlede, der nyder størst glæde af det. Vi er ikke nødvendigvis imod lettelser i indkomstskatten. Men det er meget væsentligt, hvad pengene går til,« siger René Gade.

»Det er jo et politisk valg, hvorvidt der skal mangle penge i statskassen. Vi kan se, at man er gået glip af et stort antal milliarder. Det er jo skattelettelser, man har tænkt, vil gavne samfundet.«

Beregningerne ser også på udviklingen i gini-koefficienten, der bruges til at måle uligheden i samfundet. Den viser, at reformerne har fået uligheden til at stige.

Men det ændrer ifølge René Gade ikke på, at Danmark fortsat er et lige samfund.

»Selv om vi har et lige samfund, har vi i 15 år arbejdet i den modsatte retning. Det er ikke helt ude i hampen, når vi siger, at vi bevæger os mod et mere ulige samfund,« siger René Gade.

»Selv for en ganske socialliberal fyr som mig, så synes jeg faktisk, at vi har givet fornuftige vilkår for os, der har det, vi skal bruge. Jeg kunne godt tænke mig, at vi nu fokuserede på dem, der balancerer på kanten,« siger han.

Hos den liberale tænketank Cepos hæfter cheføkonom Mads Lundby Hansen sig ved de gavnlige effekter, der efter hans mening har været af reformerne.

»Beskæftigelsen er øget med 39.000 personer og bnp med 32 milliarder kroner,« skriver han i en kommentar.

»Det er et ganske væsentligt velstandsløft. Hvis man fremadrettet ønsker at øge velstanden, kan man med fordel fortsætte ad samme vej, det vil sige lette skatten på den sidst tjente krone,« mener Mads Lundby Hansen.

Blandt de væsentligste skattereformer i perioden er et nyt beskæftigelsesfradrag, afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af grænsen for, hvornår der skal betales topskat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.