Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sommerprofil: Katrine Vogelsang

TV2’s nyudnævnte fiktionschef, Katrine Vogelsang, elsker København om sommeren, lange lyse aftener og et skud »anti-dagligdag« på Skanderborg Festival.

"Jeg er blevet stor fan af Tour de France. Hele det taktiske spil, alle strabadserne, de mange kilometer - og så bliver det hele alligevel afgjort på sekunder til sidst."
"Jeg er blevet stor fan af Tour de France. Hele det taktiske spil, alle strabadserne, de mange kilometer - og så bliver det hele alligevel afgjort på sekunder til sidst."

Rejs ud med Cofoco
»Cofoco restauranterne har en sommerkampagne, hvor man kan besøge deres forskellige spisesteder og få mad fra forskellige steder i verden. De har bygget det sjovt op som en slags flybillet, hvor man kan »søge billetter« og bestille hele pakken eller økonomiklasse. Det er et sjovt koncept, og jeg var forleden forbi restaurant Vespa, hvor vi fik den store italienske pakke. Det var både sjovt, anderledes og billigt.«

Anti-dagligdag i Skanderborg
»Jeg når ikke at høre særlig meget musik live. Men de seneste otte år har det været en fast tradition at tage på Skanderborg Festival. Det var en veninde, der introducerede mig til det, og jeg har været med i alle årene på nær sidste år, hvor jeg var gravid. For mig går det mest op i at sidde i barområderne, drikke øl og hygge med de andre, men jeg lytter også efter de danske bands. Hvem er fremme, hvem appellerer til hvilke grupper – måske kan vi bruge dem til den næste titelsang på en af vores serier.«

Læs også den tidligere sommerprofil af:
skuespiller Lotte Andersen

På landet
»Jeg elsker byen, men af og til er det påkrævet med en tur i sommerhus, hvor der intet sker, og hvor der er helt ro. Sådan et sted har mine forældre på Ordrup Næs. Det låner vi af og til. Det er ikke sådan en festdestination som Løkken eller Blokhus. Her er i det hele taget ikke så mange turister. Det kan jeg godt lide. Her kan vi som familie få et pusterum fra en travl hverdag.«

»Endelig ikke-ryger«
»Det er titlen på den bog, jeg læser for tiden. Jeg er for nylig holdt op. Har været røgfri i halvanden uge nu, så jeg har brug for af og til at minde mig selv om, hvorfor jeg er stoppet. Det er let for mig at stoppe med at ryge, men det er også let for mig at starte igen. Jeg er hygge-ryger, og om sommeren er der bare mange hyggestunder, hvor det er fristende at tænde en smøg. Ellers er jeg i gang med en norsk biografi om Astrid Lindgren. Den har jeg været i gang med i halvandet år. Nu skal den være færdig.«

Og morderen er...
»Krimier i bogform er bare ikke mig. Jeg ser dem i stedet for. Jeg tager ofte lang tid om at læse en bog, fordi der simpelthen ikke er tid til at læse, derfor glemmer jeg plottet eller må starte forfra. Så jeg må nok indrømme, at i stedet for skønlitteratur bliver det til meget mere fjernsyn. Jeg er magelig, og om aftenen er det nemmere at ligge i sofaen og se tv, end det er at læse. I hvert fald for mig.«

Sommer er...
»Godt vejr, lange lyse aftener, man ikke har lyst til at gå ind fra og kold hvidvin. Jeg elsker sommeren i København og har ikke noget stort behov for at rejse væk fra storbyen. Der er den her særlige sommerstemning, hvor alle er nede i tempo, men hvor der alligevel er mange ting at lave. F.eks. tage ud at bade i havnebadet, se Fri Film, høre god musik på Jazzfestivalen og diverse sommerfestivaler.«

Ipad
»Jeg har lige fået en iPad. Den lå godt nok på reolen i to uger, før jeg pakkede den op. Fordi jeg troede, det ville være teknisk kompliceret, og jeg skulle læse en større brugsvejledning for at komme i gang. Det skulle jeg ikke! Den er tværtimod genial. Jeg bruger den primært til at læse manuskripter på, og jeg har købt et program kaldet »Iannotate«, hvor man kan skrive noter direkte ind i pdf-dokumenter. Det er genialt for mig og letter mit daglige arbejde en hel del.«

Tour de France
»Jeg er blevet stor fan af Tour de France. Hele det taktiske spil, alle strabadserne, de mange kilometer - og så bliver det hele alligevel afgjort på sekunder til sidst. Det er fascinerende, og der kan ske så mange uforudsete ting undervejs. Hver eftermiddag sniger jeg mig til at se afslutningen på etaperne, eller også ser jeg sammendragene om aftenen.«

Hamre og banke
»Vi har købt et gammelt hus fra 1920erne i en hemmelig oase i København NV. Der var ikke nogen, der havde gjort noget ved det i 30 år, før vi overtog det. Så det føles som lidt af et evighedsprojekt at bo i hus. Men vi kan egentlig godt lide at hamre og banke på vores hus, senest har vi lavet en ny garage. Det kan dog være svært helt at føle, at man nogensinde har fri, for der er altid noget, der kan laves.«

Balka Strand
»Måske Danmarks bedste badestrand. I hvert fald hvis man har små børn, for her er dejlig lavvandet. Stranden ligger på Bornholm, og vi kommer her forholdsvis tit, fordi min svigermor bor der. Vi er der dog ofte uden for højsæsonen, hvor der er totalt stille. Derfor nyder vi også at komme om sommeren, når der er gang i den og havnefest i Snogebæk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.