Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Som et UG med kryds og slange«

Siden begyndelsen af 1800-tallet har det været det måske mest ærefulde prædikat, man som dansk erhvervsdrivende kan opnå. Den ældste har båret titlen siden 1840, og den seneste blev udnævnt i 2014. På Dronningens fødselsdag, hvor der er tradition for, at nye leverandører bliver udnævnt, vil det vise sig, om en ny dansk forretning fremover vil få lov til at kalde sig Kongelig Hofleverandør.

Skrædder Celli Frefeldt v/ Anette Frefeldt, der er Kongelig hofleverandør.
Skrædder Celli Frefeldt v/ Anette Frefeldt, der er Kongelig hofleverandør.

Den utraditionelle

Kongelige hofleverandører - Jannik Martensen-Larsen.
Kongelige hofleverandører - Jannik Martensen-Larsen.

Tapet Cafés historie begynder i starten af 1970erne, og i 2007 blev det gjort officielt, at en af Dronningens personlige favoritter er Kongelig Hofleverandør.

Tapet og café. I starten af 1970erne var hverken papirklædte vægge eller kaffe serveret i det offentlige rum det mest almindelige syn herhjemme. Men indretningsarkitekten Charlotte Martensen-Larsen og hendes mand, Keld Martensen-Larsen, overraskede de fleste, da de ikke blot kastede sig over en af de to ting, men valgte at kombinere dem i et nedlagt mejeri i Gentofte.

»Det lå bestemt ikke til højrebenet, at det var det, man skulle kaste sig over dengang,« siger Jannik Martensen-Larsen, som i 1999 gik ind i firmaet sammen med sin mor, og i dag driver det med sin hustru, Helene Blanche.

Jannik er oprindeligt uddannet jurist og var i mange år blot med på sidelinjen i forældrenes forretning.

»I mange år overvejede jeg ikke, at det var det her, jeg skulle lave. Men jeg har altid gået op i farver, indretning og hygge, og da jeg først tog beslutningen om at gå med, gik vores samarbejde fra starten godt, fordi min mor var frisk på at prøve nye ideer af. Men jeg overtog også en forretning, mine forældre havde opbygget med gode værdier, som jeg ønskede at videreføre i samme ånd,« siger Jannik Martensen-Larsen.

Forretningen blev udvidet, flere produkter kom efterhånden til, og for omkring ti år siden blev Tapet Café for alvor et fast indslag i mode- og designmagasiner med tekstiler, tapeter og polstring af møbler – og kunder, som tæller barer, hoteller, messestande og private hjem med interesse og sans for god smag. Samtidig giftede Jannik Martensen-Larsen sig med designeren Helene Blanche, som er uddannet fra Central Saint Martins i London, og da hun efterhånden sluttede sig til firmaet, kunne Tapet Café også tilbyde sin egen kollektion af tapet og tekstil til den voksende kundeskare.

En, som tidligt opdagede det lille indretningsmekka på Brogårdsvej, var dronning Margrethe, som siden sit første besøg for 30 år siden er blevet regelmæssigt serviceret – først af Keld og Charlotte Martensen-Larsen og siden af Jannik Martensen-Larsen og Helene Blanche.

»Farver, mønstre og tekstiler har jo Dronningens store interesse, og vi hjælper med alt fra store til mindre projekter. Om det blot er et par stole i et forkontor, som skal polstres, eller en hel salon, der skal have nye tekstiler, så er det noget, hun værdsætter og sætter tid af til,« forklarer Jannik Martensen-Larsen, som ofte har fornøjelsen af Dronningens besøg, der kan tage alt fra en halv til flere timer, alt efter opgavens omfang.

»Dronningen er altid inspirerende og velforberedt, fordi hun virkelig ved, hvad hun går efter. Hvis hun vil have en bestemt form for rosa, så skal det være den, man har i tankerne og ikke en anden. Hver gang stilles en konkret opgave, og Dronningen spilder ikke sin tid. De fleste gange er hun glad og tilfreds, når hun går herfra, fordi det i fællesskab er lykkedes os at finde det helt rigtige, og det er meget givende for os.«

På Dronningens 67 års fødselsdag i 2007 kom en chauffør kørende fra Amalienborg og afleverede et brev i butikken med meddelelsen om, at Tapet Café nu kunne kalde sig Kongelig Hofleverandør.

»Et par dage senere kom Dronningen selv for at ønske tillykke, og det var meget charmerende, for uden at dvæle ved det, var det som om, at hun også gerne ville fortælle det til os personligt,« siger Jannik Martensen-Larsen.

Som det er tradition, var Charlotte Martensen-Larsen senere i audiens på Amalienborg for at takke for udnævnelsen.

»Det er en meget stor ære for os. Dels fordi det er et prædikat så få har, og dels fordi det i dette tilfælde føles meget ægte. Det var en stor dag, men det er ikke noget, vi dvæler ved eller taler om. Vi værner om det. Både for vores egen og Kongehusets skyld. Det er som en uhåndgribelig stolthed i luften, som man ikke skal tage for givet at have for evigt.«

Tapet-cafe.dk

Instagram: @tapetcafe

Den klassiske

Skræddermester Celli Freifeldt.
Skræddermester Celli Freifeldt.

Skræddermester Celli Freifeldt er blevet 94 år, men titlen som hofleverandør – som har tilhørt firmaet siden 1993 – bæres nu videre af datteren Annette Freifeldt.

I begyndelsen af 1900-tallet flygtede Celli Freifeldts forældre fra Rusland, og da de i sin tid kom til Danmark, var det bogstavelig talt med symaskinen under armen. Og sønnen Selig – som blev kaldt Celli – gik i forældrenes syspor og blev skrædder.

I mange år var Celli Freifeldt leder af skrædderiet i det hedengangne stormagasin Fonnesbech, som i 1950ernes København var byens mest elegante. Men i 1949 mente han, at tiden var kommet til at springe ud som selvstændig skrædder, fortæller datteren, Annette Freifeldt, som for cirka 15 år siden overtog skrædderiet efter sin far, som i dag er 94 år.

»Han startede lige efter krigen, men dengang kunne man jo næsten ikke få nogen metervarer. De gamle konfektionsfabrikker sagde, at der ikke ville være plads til ham, men min far havde meget selvtillid og svarede: »Hvem siger, at det ikke er mig, der er plads til«.«

I mange år solgte Celli Freifeldt sine skræddersyede kreationer til tøjforretninger over hele landet, mens han sideløbende drev sit skrædderi i København. Siden 1970erne har Annette Freifeldt arbejdet sammen med sin far, og først omkring 1990 åbnede skrædderiet, så kunderne kunne komme ind fra gaden og få syet tøj.

»Min far havde altid drømt om at have et slags atelier, men han ville kun kaste sig ud i det, hvis jeg ville være med,« fortæller Annette Freifeldt, som oprindelig var godt på vej ad en helt anden karrierevej via Handelshøjskolen, men da nålen som bekendt sjældent falder langt fra sytøjet, blev hun omsider udlært skrædder – hos sin far naturligvis.

»Hvis jeg kunne have gjort mit arbejdsliv om, så ville jeg have gjort det samme, for jeg kunne lige fra starten mærke, at det var det fag, jeg brændte for. Det at skabe noget af stof, som kan bæres på en krop, er fascinerende – som en billedhugger skaber en skulptur. At se en kundes tilfredse smil foran spejlet, når de går herfra, er stadigvæk fantastisk,« siger Annette Freifeldt, som to gange om året præsenterer sæsonens kollektion for indbudte kunder, der også inkluderer medlemmer af Kongehuset.

Allerede fra begyndelsen, dengang Celli Freifeldt solgte sit tøj til stormagasinernes »modelsaloner«, talte kunderne medlemmer af den kongelige familie. Senere begyndte de at komme direkte til skrædderen selv. Først dronning Ingrid og siden hen dronning Margrethe og hendes søstre, og i 1993 – 16. april – blev Celli Freifeldt belønnet med det fornemme prædikat.

»Det er en anerkendelse og en blåstempling, som betyder, at man er god til sit arbejde. Som at få et »UG med kryds og slange«. Omvendt kan prædikatet også virke afskrækkende, fordi mange tror, at stedet her er meget fornemt. Hos os er det et værksted, og vi har ry for, at vi behandler alle kunder ens. Selv den mindste forespørgsel tager vi alvorligt, og alle kunder bliver fulgt til døren,« siger Annette Freifeldt.

Den ældste

Glasmagerparret C.E. Fritzsche er kongelige hofleverandører. Som oftest er det Annemette Fritzsche, der står i butikken, mens Claus Fritzsche sørger for det praktiske i baglokalet.
Glasmagerparret C.E. Fritzsche er kongelige hofleverandører. Som oftest er det Annemette Fritzsche, der står i butikken, mens Claus Fritzsche sørger for det praktiske i baglokalet.

C.E. Fritzsche er Danmarks ældste hofleverandør og har båret prædikatet siden 1840. I dag er det 7. generation af Fritzsche-familien, som driver butikken.

»Er så vidt vides verdens ældste glasforretning,« skriver C.E. Fritzsche på sin hjemmeside – med en vis underspillethed. For når man er grundlagt i 1788 – 18. august for at være helt nøjagtig – skal man lede grundigt for at finde en glashandler udenfor Kompagnistræde, som er ældre end C.E. Fritzsche.

Historien begynder med Hieronimus Fritzsche, som i 1788 kommer til Danmark fra Böhmen og slår sig ned som glashandler i Gothersgade. Hieronimus er ud af en gammel glashandlerslægt, og i 1790 slår han sine glas sammen med Maria Xaveria Schürer von Waldheim, hvis far driver en glashandel i Østergade.

I 1840 får butikken – som nu drives af Claus Erik Fritzsche og ligger i Købmagergade – prædikatet »Kgl. Hofglashandler« af kong Christian 8., og kort efter Anden Verdenskrig flytter butikken til de nuværende lokaler i Kompagnistræde 12. I 1976 ændres prædikatet til »Kongelig Hofleverandør«, og så er vi næsten fremme ved nutiden og 7. generation af Fritzsche-familien, nemlig Claus Erik, som overtog butikken i 1989.

»Vi er en specialbutik for håndlavede glas, og vi koncentrerer os hovedsageligt om unge danske glaskunstnere,« fortæller Mette Fritzsche, som er gift med Claus Erik Fritzsche.

Blandt leverandørerne af glas finder man en lang række lokale producenter af håndlavede glas – fra Ebeltoft over Hundested til Gudhjem – og desuden specialiserer C.E. Fritzsche sig i unika-glas og importerer håndlavede glas fra en lang række lande.

»Vi går kun efter de bedste og mest specielle glas. Mange tror, at vi sælger antikke glas, men det er, fordi vi har haft de samme modeller i årevis,« siger Mette Fritzsche.

I mange år var det C.E. Fritzsches opgave at rense og vedligeholde de mange prismelysekroner på Amalienborg, og senest har firmaet rengjort alle de fine prismer i gæstepalæet. Og så har C.E. Fritzsche specialiseret sig i at indgravere monogrammer på de glas, som medlemmer af kongefamilien ofte kommer forbi for at købe.

»Mange kommer også for at købe gaver til de kongelige, fordi de ved, hvilke glas, de foretrækker,« siger Mette Fritzsche og understreger, at selvom det er en stor ære at bære prædikatet, er det ikke noget, man skilter med.

»Det ville bare have den effekt, at mange kunder ikke ville turde komme ind, fordi de automatisk tror, at vores varer er tre gange så dyre som andre steder. Men så snart man træder ind i butikken, kan man jo se beviset på væggen,« siger hun om de tre beviser på væggen. De to første er fra henholdsvis 1840 og 1948, og det seneste er dateret i 1976 og underskrevet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., da Ib Carl Edward Fritzsche overtog forretningen og fik fornyet prædikatet. I 1989, hvor Claus Erik Fritzsche overtog forretningen, fik han igen fornyet prædikatet, men når det er samme regent, får man ikke et nyt bevis.

»Det er ikke noget, vi overhovedet tænker over i det daglige. Hvis de kongelige kommer her, bliver de behandlet lige så godt som alle mulige andre. Der er ingen forskel på, om man er Hr. Hansen eller Deres Kongelige Højhed.«

Fritzsche.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.