Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skriv dagbog og lær dig selv at kende

Den lytter altid og den lader dig læsse af uden afbrydelser, når noget går dig på. Ja, faktisk har du, hvis du bruger den med omtanke, aldrig haft en ven som din dagbog. I denne måned sætter DR fokus på personlige skriverier i programserien »Kære dagbog«, og en ny bog giver råd om, hvordan du gør.

Har du nogensinde haft en hemmelig ven? Sådan en, som man kan fortælle alt til, selv de mest pinlige historier og allerinderste tanker? En, som sidder tavs og lyttende parat på sengekanten, hver gang bekymringerne truer med at holde dig vågen med deres natlige kapløb i din hjerne, en, som aldrig sladrer og en, som tilmed kan huske alt, den nogensinde har fået fortalt?

Måske ikke. Men du kan nå det endnu. Du behøver hverken at være udstyret med en særlig livlig fantasi eller kærestesorger af Goethe’ske dimensioner. Alt, du skal bruge, er pen og papir – eller en computer for de digitaliserede.

Dagbogsskrivning er nemlig ikke kun for følsomme teenagere. Og faktisk kan det, at få sat skrevne ord på sine følelser, være ganske gavnligt, siger Annette Aggerbeck, uddannet psykoterapeut og forfatter til bogen »Skriveterapi – din guide til personlig vækst«, der giver råd til, hvordan man får mest ud af at skrive dagbog.

»Det er grundlæggende vigtigt at udtrykke sine følelser. Det er sundt for os, viser forskning. Men for mange af os kan der være ting, der er svære at fortælle til andre. Vi kan være bange for, at de ikke har tid til at lytte, eller at de måske tænker dårligt om os, når vi åbner for vores inderste tanker og følelser. I de situationer kan dagbogen hjælpe, for her kan vi udtrykke vores følelser frit, og forskning viser, at det er lige så gavnligt at gøre til papiret som til et andet menneske,« forklarer hun.

Lær dig selv at kende

»Det er ikke kun for dem, der har så mange psykiske problemer, at de burde gå i terapi. Man kan også have glæde af det, hvis man føler, at man grundlæggende har et godt liv. Pointen er, at vi kan lære os selv bedre at kende ved at skrive dagbog. Dagbogen kan være med til at gøre os mere bevidst om os selv og vores følelser, og den kan dermed mindske stress, søvnløshed, dårligt humør og fysiske spændinger,« siger Annette Aggerbeck.

Dagbogsskrivning er et ældgammelt fænomen, som kan spores mere end tusind år tilbage. De ældste dagbøger stammer fra Mellemøsten og Østasien og er karakteriseret ved at være personlige optegnelser arrangeret efter dato, ofte holdt i en refererende tone.

I Renæssancen begynder dagbøgerne, der nu også er kommet til Europa, i stigende grad at indeholde private tanker, følelser og bekymringer. Et tidligt eksempel på dette er beretningen »Journal d’un bourgeois de Paris«, hvori en anonym dagbogsskriver nedfælder sine private indtryk og tanker i perioden 1405-1449.

Siden da har den personlige dagbog tiltrukket sig opmærksomhed både som historisk dokument, litterær genre og tilmed som hovedrolle i et TV-koncept, nemlig det amerikanske »Mortified«, hvori en gruppe voksne læser op af gamle dagbøger og breve fra deres usikre teenageår foran et publikum. Konceptet kommer 27. april til Danmark, hvor DR3 har premiere på programserien »Kære dagbog«.

Også inden for psykiatrien har man i årtier haft dagbogsskrivning under lup. 1965 noterede den amerikanske psykolog Ira Progoff sig, at det, han kaldte en »intensiv journalproces«, syntes at »fremkalde og styrke de indre kapaciteter i et menneske«, og siden begyndelsen af 1980erne har psykolog James W. Pennebaker fra University of Texas fremvist vigtige resultater med sine skriveøvelser inden for feltet »ekspressiv skrivning«. I sidste uge udkom Pennebakers klassiker »Expressive writing: Writing to heal« i en dansk version, oversat og bearbejdet af magister Malene Ravn og psykolog Mette Bram, under titlen »Skriv dit liv«.

»Når vi taler om ekspressiv skrivning, bliver det af og til også refereret til som emotionel skrivning, altså, at der bliver lagt vægt på at udtrykke følelser og tanker. Men til forskel fra »almindelig« dagbogsskrivning, hvor man skriver alt ned, er ekspressiv skrivning en mere struktureret proces, hvor man får instruktioner i, hvordan man skal skrive,« siger Mette Bram.

Skriv fire dage i træk

Pennebaker arbejder blandt andet med en fire dages basisøvelse, hvor man skriver i 20 minutter om dagen fire dage i træk, for eksempel om en oplevelse i barndommen, om forholdet til andre mennesker eller problemer på jobbet. Som Pennebaker selv forklarer det: »Skriv om det, der holder dig vågen om natten.«

Ifølge Mette Bram kan det være en fordel for nogle mennesker at følge en konkret øvelse, i stedet for bare at skrive helt frit i dagbogen.

»Når man skriver frit for sig selv, er der risiko for, at man bliver ved med at dvæle ved og fastholde sig selv i de samme negative tankemønstre. Særligt, hvis man føler, at man sidder fast i en eller anden oplevelse. Ekspressiv skrivning har nogle guidede skriveøvelser, som kan gøre, at man undgår at sidde fast,« siger hun.

Hvordan end man vælger at gå til skriveprocessen, mener Annette Aggerbeck, at man bør sikre sig, at man kun skriver for sig selv – ikke til en læser. Derfor kan dagbogsskrivning heller ikke sammenlignes med at føre en offentlig blog på nettet eller skrive personlige statusopdateringer på Facebook, siger hun.

»Så snart der er en potentiel læser, begynder vi at censurere os selv og udvælge de ting, der passer ind i konteksten. En dagbog er privat, og her skal vi kunne skrive om absolut alt. Vi skal kunne stave så dårligt, som vi vil, være ligeglade med tegnsætningen, og vi skal kunne kalde folk grimme navne, hvis vi har lyst til dét.«

Men hvad skal man gøre med sine gamle dagbogsnotater for at sikre sig, at ingen læser med i dagbogen? Det har James W. Pennebaker svaret på. På University of Texas’ hjemmeside skriver han:

»Nogle beholder deres eksemplarer og redigerer i dem. (...) Andre beholder dem og vender tilbage til dem igen og igen for at se, hvordan de har forandret sig. Her er nogle andre muligheder: Brænd dem. Slet dem. Spred dem. Skyl dem ud i toilet. Riv dem i små stykker og smid dem i havet eller lad vinden tage dem. Æd dem (ikke anbefalet).«

Bogen »Skriv dit liv« udkom på Dansk Psykologisk Forlag 9. april, 249 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.